Lækker græsk burger med tzatziki
Så er der dømt feriestemning i køkkenet - vi har skruet op for de græske krydderier og hvidløg i denne lækre græske burger - selvfølgelig med en cremet tzatziki til.
Græsk burger med tzatziki til 4 personer
Total:30 minutter
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Stegetid: 8 min.
- Ikke fryse-egnet
- Ingredienser:
- 4 pitabrød
- 500 g hakket oksekød (eller lammekød, max 10%)
- 2 fed hvidløg (knust)
- 1 spsk frisk oregano (eller 1 tsk tørret)
- 4 store tomater (skiver eller både)
- 1 rødløg (tynde skiver)
- 100 g fetaost
- evt. salatblade
- frisk mynte
- Tzatziki:
- 1 agurk
- 4 dl græsk yoghurt
- 1 fed hvidløg (knust)
- 1 spsk citronsaft
- salt og peber
Sådan laver du græsk burger med tzatziki
- Ælt kødet sammen med hvidløg, oregano, salt og peber og form det til 2 flade bøffer.
- Tzatziki: Vask agurken, halvér den og skrab kernerne ud. Riv den groft og rør den sammen med yoghurten. Smag til med hvidløg, citronsaft, salt og peber.
- Steg bøfferne på en grillpande eller pande med lidt olie i 3-4 min. på hver side.
- Anret med lune pitabrød (brug brødristeren), tzatziki, grønsager, feta og mynte.