Hot karrysuppe med kylling & grønt
Super nem og spicy suppe. Den tager måske 30 minutter at lave. Du kan sætte suppen i en stor kande og lade folk selv vælge fyld ved bordet.
3-4
Ingredienser
- 2-3 kyllingebryster
- salt
- 1 squash
- 2-3 gulerødder
- Suppe:
- 4-5 spsk rød karry (eller efter smag)
- lidt olie til stegning
- 6 limeblade
- 1 spsk fint hakket ingefær
- 2 fed hvidløg
- 1 dåse kokosmælk, 400 g
- 1 l grøntsagsbouillon
- 1 tsk sukker
- ca. ¼ dl saft af 1 lime
- 4-6 spsk fiskesauce
- Topping:
- 2 håndfulde mynteblade2 håndfulde bønnespirer
- 1 rødløg, i tynde både
Sådan laver du karrysuppe med kylling & grønt
- Pochér kyllingebrysterne i kog-ende, saltet vand. De skal have cirka 10 minutter og trække i yderligere 10 minutter, eller til de er gennemtilberedte. Lad dem køle lidt, og pluk dem i strimler.
- Lav "nudler" af squash og gulerødder på en spirilizer (eller med en tyndskræller). Opbevar dem i koldt vand i køleskab indtil brug.
- Suppe:
- Steg rød karry i lidt olie i en stor varm gryde. Kom limeblade, ingefær og hvidløg i tynde skiver ved. Det skal ikke tage farve, men varme ganske kort. Hæld kokos og bouillon på. Lad suppen simre i 5 minutter. Smag til med sukker, lime og fiskesauce.Fordel kylling og grøntsagsnudler i dybe tallerkner. Hæld den varme suppe over, og top med mynte, bønnespirer og rødløg.
- Server straks.
PRØV OGSÅ: Dhalsuppe med kikærter