Opskrift på kamsteg med fennikel, kartofler og flæskesvær

Kamsteg med fennikel og kartofler og flæskesvær

Kamsteg er billigt og smager fortrinligt sammen med fennikel, kartofler og selvfølgelig en knasende sprød svær.

4

Total:1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 1 kamsteg, 1½ kg
  • 1 kvist rosmarin, hakket
  • groft salt og sort peber
  • 1½ kg kartofler
  • 2 fennikel
  • olivenolie

Sådan laver du kamsteg

  1. 1. Tænd ovnen på 200 grader. Skær sværen af kamstegen og læg sværen med fedtsiden nedad på en bageplade for sig. Drys med salt og dryp med lidt olie. Steg sværen i ovnen i ca. 1 time til sværen sprød.
  2. 2. Gnid stegen med halvdelen af den hakkede rosmarin, salt og peber. Kom stegen i et ovnfast fad og steg den i ovnen i 1 time til den har en centrumtemperatur på 70 grader.
  3. 3. I et andet fad kommes halve kartofler og både af fennikel. Dryp godt med olie over og krydr med salt og peber. Bag grøntsagerne samtidig med stegen, i ca. 1 time. Gem overskydende kartofler til søndagens salat.
  4. 4. Ved servering skæres flæskesværen i mindre stykker, som vendes med resten af rosmarinen og lidt ekstra salt. Server til stegen. Gem rester af stegen til søndag.