Opskrift på kartoffel-porresuppe med bacon og forårsløg

Kartoffel-porresuppe med bacon og forårsløg

Brug forårets spæde grønsager til supper, der får en smuk grøn farve. Denne kan spises både kold og varm

4

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 200 g bacon
  • 2 forårsløg
  • 800 g nye kartofler
  • 2 porrer
  • 4 fed hvidløg
  • 20 g smør
  • 1,2 l kogende hønsebouillon eller vand
  • 1 dl piskefløde
  • salt, citronsaft og peber
  • 50 g karse

Sådan laver du kartoffel-porre suppe

  1. Skær bacon i tern og rist den sprød og gylden i en gryde. Skær forårsløgene i ringe og sving dem rundt i gryden til allersidst – de skal bare lige med i 1/2 minut. Tag baconternene op med en ske og læg dem på et stykke køkkenrulle men lad være med at skylle gryden.
  2. Skrub kartoflerne og skær dem i grove tern. Skær porrer og hvidløg groft ud. Kom grøntsagerne op i gryden og sauter til de er bløde, men ikke har fået farve. Hæld kogende bouillon/vand på og kog suppen igennem i 15 min. Kom den op i et blenderglas og blend den helt glat sammen med fløden. Smag til med salt, citronsaft og peber.
  3. Servér suppen i skåle og kom bacon, forårsløg og karse på toppen. Spis ristet rugbrød til.
  4. Se også opskrift på Aspargessuppe med topping.