Smagen af sommer: 4 lækre spanske retter
Vi inviterer dig med på en kulinarisk rejse til farverige Andalusien. Tina Scheftelowitz byder på salater, brød og kølige supper, der smager af solrige sommerdage.
Kom med til Andalusien og få masser af inspiration til retter, der smager af sommer.
Tomatsalat med oliven & mandler
Fuldkornsfocaccia med fennikelfrø
Gazpacho & salat
Om bogen: Kogebogsforfatter og madskribent Tina Scheftelowitz lærte os med bøger som „Suveræne salater” og „Brillante buffeter” at lave og spise spændende salater. For nogle år siden slog hun og hendes mand Lasse Thielfoldt sig ned i Andalusien, hvor de udlever en gammel drøm om at drive et luksus-B&B med madkurser, vandreture og masser af sydspansk livsnydelse.
„Andalusien er et skatkammer fuld af de bedste råvarer, man kan drømme om. Råvarerne indbyder til, at de smagfulde frugter, grønsager, kød, fisk og skaldyr blandes med masser af krydderurter og krydderrier,” siger Tina Scheftelowitz, der i sin nye kogebog,
„Den andalusiske drøm” giver os nye opskrifter med afsæt i det spanske og det nærtliggende nordafrikanske køkken. Hun fortæller om de lokale råvarer og området, der har inspireret hende til nye lækre salater, hapsere, hovedretter og desserter. Der er opskrifter på alt fra velkendte tapas til retter med nordafrikansk touch.
Tina Scheftelowitz & Lasse Thielfoldt, Den andalusiske drøm, Fadl’s Forlag, 350 kr.