Lammeculotte med grov oliven-tapanade
Lam er traditionel, dansk forårsmad, men her med middelhavsinspireret tilbehør, der klæder det møre kød på bedste vis.
4
Ingredienser
- 2 lammeculotter af ca. 500-600 g pr stk.
- 1 spsk olivenolie
- 1-2 kviste rosmarin
- 2 fed hvidløg, grofthakket
- salt og peber
- 1-2 aubergine
- 1-2 grønne squash
- lidt salt
- olivenolie til grillstegning
- peber eller knust tørret chili
- ½ tsk revet citronskal
- lidt citronsaft
- salt og peber
- 150 g sorte oliven
- 2 spsk finthakket rødløg
- 1 fed finthakket hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk hakket persille
Sådan laver du lammeculotte
- Tilbehør: kogte nye kartofler.
- Rids fedtet på culotten på kryds og tværs med en skarp kniv. Brun kødet godt på alle sider i olivenolie på en pande. Kom lammeculotterne i et ovnfast fad og krydr med rosmarin, hvidløg, salt og peber. Steg kødet ca. 30 min ved 200 grader og lad det trække 15 min før udskæring.
- Skær aubergine i ½ cm tykke skiver og skær squash i grove stykker. Læg aubergineskiverne på et fad eller tallerken og drys dem med lidt salt og lad dem trække 30 min. Læg auberginestykkerne på et rent og tørt viskestykke og dup dem fri for væske. Pensel dem med lidt olivenolie og grill eller pandesteg dem nogle min på hver side. Krydr med peber eller lidt tørret knust chili. Grill eller pandesteg herefter squashstykkerne og krydr med revet citronskal, citronsaft, salt og peber.
- Udsten og hak de sorte oliven. Bland sorte oliven sammen med rødløg, hvidløg, olivenolie og hakket persille, så det bliver til en grov tapenade.
- Skær skiver af lammekød og server det med aubergine, squash og en skefuld grov oliventapanade.