Opskrift på lasagne med aubergine, spinat og mozzarella

Lasagne med aubergine, spinat og mozzarella

Aubergineskiverne giver god fylde i denne lasagne og kan faktisk minde lidt om kød i både smag og konsistens.

Lasagne med aubergine, spinat og mozzarella til 4 personer

Total:1 time

Ingredienser

  • (en stor bradepande, ca 35x45 cm)
  • 3 mellemstore auberginer
  • olivenolie
  • Tomatsauce:
  • 2 fed hvidløg
  • 2 store løg
  • 4 dåser hakkede tomater
  • 3 dl vand
  • en sjat balsamicoeddike
  • salt og lidt sukker
  • 1 bakke rucolasalat
  • 4 pakker frisk mozzarella eller 4 ruller frisk gedeost
  • 1 pakke lasagneplader, almindelig eller fuldkorn
  • 300 g revet ost.

Sådan laver du lasagne

  1. 1. Skær auberginerne i 1 cm tykke skiver på den lange led og gril dem på begge sider på en grillpande. Alternativt kan de steges på en almindelig pande i lidt olie.
  2. 2. Tomatsauce: Skær hvidløg og løg i tern og svits i lidt olivenolie ved medium varme til løgene er bløde og gennemsigtige. Tilsæt de hakkede tomater og vand og lad saucen simre ca. ti min.
  3. 3. Den skal være en smule tynd, så tilsæt evt. lidt mere vand, hvis den koger for meget ind. Smag til med eddike, salt og sukker.
  4. 4. Kom et tyndt lag tomatasuce i bunden af et lasagnefad efterfulgt af lasagneplader, endnu et lag tomatsauce, skiver af aubergine, så det dækker, mozarellaost, rucola og tomatsauce.
  5. 5. Gentag forløbet. Afslut med et sidste lag lasagneplader, tomatsauce og revet ost. Lasagnen kan laves dagen i forvejen og stå til næste dag, eller bages samme dag.
  6. 6. Bag den ca. 45 min. Læg evt et stykke sølvpapir på overfladen, hvis osten begynder at blive for mørk. Lad lasagnen stå ca. ti min før den spises.