Opskrift på majskartoffelkager med spicy tomat-chutney

Majskartoffelkager med spicy tomat-chutney

4

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 500 g kogte kartofler
  • 2 majskolber
  • 2 æg
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 dl kærnemælk
  • 1 tsk groft salt
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 bdt frisk koriander
  • 3 spsk neutral olie til stegning
  • Chutney
  • 500 g tomater
  • ½ rød peberfrugt
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk groft salt

Sådan laver du majskartoffelkager

  1. 1. Mos kartoflerne i en stor skål. Brug en brødkniv til at skære majskernerne fri fra kolberne og bland dem i kartoffelmosen. Rør æg, mel, kærnemælk, salt og stødt koriander i. Gem lidt af den friske koriander – hak resten groft og kom i farsen.
  2. 2. Varm olien i en nonstick pande. Form små kager af farsen i hænderne, og steg dem 3-4 minutter pr. side i den varme olie.
  3. 3. Hak imens tomaterne groft og peberfrugten fint, og kom det hele i en gryde sammen med eddike, sukker og salt. Kog chutneyen sammen, til den tykner – det tager ca. 10 minutter. Servér den sammen med de lune majskager.
  4. Tip:
  5. Lav gerne en ekstra portion chutney og gem den på glas i køleskabet. Den kan holde sig en uge og passer også godt til mange kød retter, f.eks. en grillet svinekotelet eller stegt kylling.