Mindre madspild: Rugbrødslagkage

Mindre madspild: Rugbrødslagkage

Rugbrødslagkagen er en klassiker på det sønderjyske kagebord – og så er det en genial måde at få brugt dit daggamle rugbrød og samtidig få stillet den søde sult.

1 lagkage

Total:1 time

Ingredienser

  • 6 æg
  • 200 g brun farin
  • 2 spsk kakaopulver
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 100 g rugbrød, revet
  • 0,5 liter fløde
  • en god solbærmarmelade
  • smør til formen

Sådan laver du rugbrødslagkage

  1. Varm ovnen til 175 grader.
  2. Pisk æg og farin i en skål for sig. Sigt kakaopulver og bagepulver, og vend det med revet rugbrød. Bland nu tørmassen sammen med æggemassen, og kom det i en smurt form på ca. 22-25 cm.
  3. Bag i ca. 30 minutter. Prik i dejen for at se, om den er færdig, ellers giv den 5-10 minutter mere i ovnen. Lad den afkøle lidt, og skær den tværs igennem.
  4. Når bundene er kølet ned, piskes fløden let. Saml lagkagen med et lag af solbærsyltetøj og letpisket fløde i midten og et lag flødeskum på toppen. Sigt evt. lidt kakao over.

Bagom opskrifterne med brødrester

Alle opskrifterne er udviklet af bager Thomas Steinmann fra Lagkagehusets Innovationsbageri i Hørsholm, hvor også kokken Jesper Kirketerp og konditor Palle Wiby Sørensen huserer.

kokkene-bag-opskrifterne.jpg

Her eksperimenterer de med nye tiltag til Lagkagehusets sortiment af brød, kager, salater, sandwich og grød.

Lagkagehuset har mere end 300 bagere og konditorer over hele landet, der sørger for friskbagt brød og kager i de knap 100 bagerier og butikker i Danmark.