Æble-karamel-tærte med rosmarin
Rosmarin giver en lækker smag og duft af muskat, som giver et godt modspil til den søde æbletærte.
6
Ingredienser
- Mørdej:
- 250 g mel
- 50 g mandelmel
- 175 g koldt smør
- 100 g flormelis
- 1 æggeblomme.
- Æblefyld:
- 3-4 syrlige mellemstore æbler
- ca 2 spsk frisk rosmarin, (hvis stænglerne er bløde bages de med, ellers ikke)
- 1 pose mandelflager
- 1 dl fløde
- 2 dl sukker
- 2 spsk honing.
- Tilbehør: vaniljeis eller flødeskum.
Sådan laver du æble-karamel-tærte:
- Bland mel, mandelmel og flormelis og smuldr smørret ud i blandingen. Tilsæt æggeblommen og ælt dejen sammen til den er ensartet. Lad dejen hvile en halv time i køleskabet. Tænd ovnen på 180 grader.
- Rul mørdejen ud og kom den i en smurt tærteform drysset med mel. Skær evt. Overskydende kanter fra. Forbag tærtebunden i 15 min, og lad den køle af. Befri æblerne for kernehuset og skær dem i tynde både, som fordeles overtærtebunden i et tæt lag. Drys mandelflagerne ud over æblerne, og læg derefter de friske rosmarinkviste over æblerne.
- Varm fløde, sukker, honning og mel op under svag varme ved omrøring, indtil karamelblandingen er ensartet. Den skal ikke koge eller brunes, blot røres sammen. Hæld blandingen over tærtebunden med æblerne, og bag tærten i ovnen i 40 min. ved 180 grader. Servér tærten let lun eller ved stuetemperatur med kold flødeskum eller en kugle vaniljeis til.
- Prøv også chokolademarengs med basilikummarinerede jordbær