Skøn forret til nytår: gratinerede østers
Champagne og gratinerede østers er en delikat begyndelse på årets sidste aften.
6
Ingredienser
- 12 østers – gerne fra Limfjorden
- 1 spsk smør
- 1 spsk hvedemel
- 1 dl mælk
- 2 spsk piskefløde
- ½ tsk groft salt
- hvid peber
- 1 stor håndfuld frisk estragon
- champagne
- 75 g revet gruyere
- 2 spsk grov rasp.
Sådan laver du østers
- 1. Smelt smørret i en lille gryde. Steg melet heri i et halvt minut og pisk så mælken i. Det skal tykne til en tyk bechamel. Kom fløde i, smelt osten ud i og smag til med salt og hvid peber. Lad saucen køle af og kom hakket estragon i.
- 2. Åben østersene. Kassér overskallerne og hæld et par dråber champagne ved hver østers. Top med en skefuld sauce og drys med lidt rasp. Lad østerserne stå på køl i et fad til gæsterne kommer.
- 3. Lige inden dronningens tale, sætter du østersene ind under ovnens grill i ca. 4 min. Hold øje med dem – de skal blive gyldne i toppen, men østersen skal stadig være halvrå.
- Servér med champagne.
LÆS OGSÅ: Nytårsbrunch: 7 lækre opskrifter