Matcha-chokoladekage

Matcha-chokoladekage

Kagen her er bagt med masser af smør og intens chokolade med et meget højt kakaoindhold, så den er en sand bombe, du og dine gæster kun kan spise et lille stykke af. Til gengæld kan den holde sig frisk og smuk meget længe, så der er sødt tilbehør til rigtig mange kopper te.

8-10 personer

Ingredienser

  • Kage
  • 160 g smør
  • 160 g kokospalmesukker
  • 160 g god chokolade, 80-100 pct. kakaoindhold (det er alfa og omega, at du bruger en velsmagende chokolade. F.eks. kan Ammas frugtige 100 pct. chokolade anbefales)
  • 3 æg
  • 1 spring- eller kageform på 18 cm – i silikone eller beklædt med bagepapir
  • Matcha-creme
  • 200 g smør
  • 1,5 dl flormelis

Sådan laver du Matcha-chokoladekage

  1. Kage
  2. Bring en gryde med vand i kog, og skru så ned, så den bare lige skælver på overfladen. Skær smørret i tern, og kom dem op i en skål, som passer ned i gryden med vand. Hæld sukkeret i skålen. Hak chokoladen groft, og kom også den i skålen. Sæt madfilm fast hele vejen rundt om skålen. Lad nu det hele smelte sammen over vandbad uden at røre, det tager cirka 20 minutter.
  3. Sæt ovnen på 150 grader varmluft. Find piskeris og dejskraber frem. Tag skålen med smeltet smør, sukker og chokolade op af vandbadet (forsigtigt, så du ikke brænder dig), og pisk det hele godt sammen med et piskeris. Pas på, massen ikke bliver kold, da den så kan skille. Pisk også æggene i, og pisk kraftigt, til massen har samlet sig. Hæld dejen op i springformen – her bruger du dejskraberen – og bag i ca. 35-40 min. Tjek med en skarp/spids kniv, om den er færdig ved at stikke ned i midten af kagen. Hænger der ikke noget dej ved kniven, er den klar. Lad kagen køle lidt af, og pres så let på den med et viskestykke, så den bliver endnu mere kompakt. Lad kagen køle helt af, gerne i køleskabet. Den afkølede kage har nærmest konsistens som konfekt.
  4. Creme
  5. Kom alle ingredienser op i en skål, og pisk til en tyk creme med en håndmixer eller på røremaskine.
  6. LAV OGSÅ: Shortbread
  7. LAV OGSÅ: Islagkage med hvid chokolade og citron  
  8. LAV OGSÅ: Mørk chokolademousse med blodappelsin