Pasta med pesto, løg og små tomater

Pasta med pesto, løg og små tomater

En nem og hurtig pastaret toppet med hjemmelavet pesto. Skal det gå rigtigt hurtigt, kan du vælge at bruge en færdigkøbt pesto.

Pasta med hjemmelavet pesto til 4 personer

Total:15 minutter

Ingredienser

  • Pesto:
  • 50 g pinjekerner
  • bladene af 1 potte eller 1 bundt basilikum
  • 3 spsk revet parmesan
  • saft af ca. ½ citron
  • 1 dl olivenolie
  • salt og peber
  • 2-3 rødløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 250 g cherrytomater
  • ½-1 mild chili
  • 200-300 g bacon
  • 500 g pasta, f.eks. muslinger
  • basilikumblade til pynt

Sådan laver du pasta med hjemmelavet pesto

  1. Hjemmelavet pesto: Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande. Blend pinjekerner med plukket basilikum, parmesan, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Blend til konsistenensen er sammenhængende.
  2. Pil rødløg, og skær dem i både. Pil hvidløg, og hak det fint. Halver tomaterne, og halver chilien, fjern kernerne, og hak chilien fint. Skær bacon i mindre stykker.
  3. Steg rødløgene møre på en pande med olivenolie ved stille varme 10-12 minutter, krydr med salt, peber og hvidløg. Tilsæt halve tomater og chili, og lad dem stege med 1-2 minutter, og krydr med salt.
  4. Steg bacon sprødt på en pande, og hæld fedtet fra. Bland bacon sammen med løg og tomater.
  5. Kog pastaen i rigeligt vand med salt efter anvisningen på emballagen, og hæld vandet fra. Krydr med lidt olivenolie og friskkværnet peber.
  6. Server pasta med pesto, bacon, løg ogsmå tomater, og drys med basilikumblade.
PRØV OGSÅ: Luksus cabonara