Opskrift på rugfoccacia med avocado, tomat og mozarella og rød pesto

Rugfoccacia med avocado, tomat og mozarella og rød pesto

En sundere udgave end det traditionelle, hvide foccacia. Der er brød nok til 6-8 sandwiches. Frys derfor brødet ned, hvis ikke det bliver brugt samme dag.

6

Ingredienser

  • Rugfoccacia:
  • 5 dl lunkent vand
  • 10 g gær
  • 1 spsk salt
  • 100 durummel
  • 200 g hvedemel
  • 300 g rugmel
  • evt. rosmarinkviste
  • Nem, rød pesto:
  • Ca. 150 g semitørrede tomater
  • 75 g parmesan
  • 50 g ristede solsikkekerner
  • 1 dl olivenolie.
  • Fyld:
  • 1 moden avocado, beregn ca. ½ per sandwich
  • 2-3 tomater, i skiver
  • 1 pose (125 g) mozzarella, beregn ca. ½ per sandwich
  • frisk basilikum.

Sådan laver du rugfoccacia:

  1. Rør gær og salt ud i det lunkne vand, og til sæt rugmelet. Lad dejen stå i et kvarter. Tilsæt durummel og to tredjedele af hvedemelet. Ælt dejen grundigt – helst 8-10 min, gerne på en røremaskine til den er blød, smidig og blank. Lad den hæve i en skål under et fugtigt klæde mindst 6 timer eller natten over.
  2. Beklæd en bradepande med bagepapir og "vælt" dejen ud i bradepanden og bred den ud, så den dækker hele pladen. Prik huller i dejen med fingrene og tryk evt. nogle friske rosmarinkviste ned i dejen. Tænd ovnen på 230 og lad dejen efterhæve den tid det tager at varme ovnen op. Bag brødet i ca. 20 min på midterste rille i ovnen. Tag det ud og lad det køle af på en rist. Del det i stykker på ca. 12x15 cm.
  3. Lav pestoen ved at blende solsikkekerner, semi-tørrede tomater, parmesan og olie til konsistensen er cremet. Tilsæt evt. kogende vand, hvis den er svær at blende.
  4. Skær brødstykkerne over på tværs, smør hver side med rød pesto og fyld med skiver af avocado, mozzarella og tomat. Top med et par friske basilikumblade og læg sammen.
  5. Prøv også middelhavsruller med hummus