Opskrift på stir fry med broccoli, bønner og tofu

Stir fry med broccoli, bønner og tofu

Stir and fry siger alt, hvad der er at sige om denne ret. Den kan laves på den tid, det tager at koge nudlerne. Hvis du ikke bryder dig om tofu, kan der bruges kylling, svinemørbrad eller oksekød i fine strimler i stedet.

4

Total:15 minutter

Ingredienser

  • 500 g nudler, her er brugt soba nudler, men andre nudler kan fint bruges.
  • 300 g fast tofu
  • neutral olie til stegning
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk soja
  • 1 spsk mirin (sød japansk risvin), 1spsk lys eddike og 1 spsk honning
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 hoved broccoli, skåret i fine buketter
  • ca. 200-300 g bønner
  • friskrevet ingefær efter smag

Sådan laver du stir fry

  1. Bring vandet til nudlerne i kog, hæld nudlerne i og kog efter anvisningen.
  2. Skær tofuen i store tern og svits den i olie på en pande, til alle siderne er gyldne og let sprøde. Skru ned til medium varme og tilsæt hvidløget. Lad det stege med et par minutter. Tilsæt soja, mirin, sesamolie, friskrevet ingefær og grøntsager.
  3. Skru op på medium-høj varme og lad retten stege under omrøring et par minutter til grøntsagerne er møre, men stadig har bid. Sigt vandet fra de færdige nudler, og vend dem et øjeblik på panden med grøntsagerne og tofuen. Servér med det samme.
  4. Se også opskrift på Torsk i tomat-kaperssauce.