Opskrift på ristet rugbrødssandwich med broccoli-peberrods-salat og skinke

Ristet rugbrødssandwich med broccoli-peberrod-salat og skinke

Lækker rugbrødssandwich med tynde skiver røget skinke og en skøn salat med broccoli og æble vendt i peberrodscreme. Få opskriften her.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    595 Kcal
  • Fedt:
    13 %
  • Protein:
    23 %
  • Kulhydrat:
    64 %

Ristet rugbrødssandwich med broccoli-peberrod-salat og skinke til 4 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

  •  Ristet rugbrødssandwich med broccoli-peberrod-salat og skinke
  • 500 g broccoli i små buketter
  • 1-2 rødløg
  • 1 æble
  • 100 g syrnet fløde 9%
  • 25 g høvlet peberrod
  • salt, peber
  • 600 g groft rugbrød i tykke skiver
  • salat
  • 300 g røget skinke.

Sådan laver du rugbrødssandwich

  1. 1. Del broccolien i små buketter, skær rødløget i tynde skiver og æblet i meget tynde både halveret på langs. Rør syrnet fløde, peberrod, salt og peber sammen og vend æble, rødløg og broccoli i dressingen. Lad det trække mindst 10 min. og smag til.
  2. 2. Grill eller rist brødet og læg det sammen omkring sprød salat, skinke og broccoli salat.

Tip

Salaten kan med stor fordel laves i forvejen, så smagen af peberrod kan få lov til at sætte sig.