Sådan laver du frikadeller med rugbrødsrester
Der er bestemt ingen grund til at smide de tørre rugbrødsrester eller endeskiven ud – du kan sagtens bruge dem, fx i en lækker frikadellefars. Så rækker kødet længere og du får samtidig lidt ekstra fuldkorn på tallerkenen. Smart ikk’? Opskriften på frikadeller med rugbrødsrester finder du her:
4 personer
Total:40 minutter
Arbejdstid:25 minutter
Ingredienser
Det skal du bruge
- 500 gr. hakket svinekød eller hakket kalv og flæsk
- 300 gr. revet rugbrød, opblødes i mælken
- 200 gr. hakket løg
- 2 æg
- 3 dl. mælk
- 30 gr. salt
- 10 g peber
Sådan laver du rugbrødsfrikadeller
- Hæld mælken op i det revet rugbrød og lad det stå i 10 min så mælken bliver helt absorberet.
- Rør kødet sejt med salt - tilsæt alle de andre ingredienser pånær æg og rør det sammen
- Tilsæt æg og rør det forsigtigt sammen.
- Steg frikadellerne på en pande med lidt olie på middelvarme i 2 min på hver side.
- Serveres med smørstegte kartofler og tomatsalat