Stærk blomkålssuppe med gurkemeje og koriander

Stærk blomkålssuppe med gurkemeje og koriander

Blomkål er rig på C-vitamin, kalium og folinsyre. Desuden indeholder blomkål stoffet allicin, der også findes i hvidløg og som dæmper betændelse og holder ældningsprocesser i skak.

Blomkålssuppe til 4 personer

Ingredienser

  • 2 store løg, hakket
  • olie
  • 1 tsk chilipulver
  • ¼ tsk gurkemeje
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • 2 tomater
  • ½ l mælk
  • 1 blomkålshoved, plukket i mindre stykker
  • 4 kartofler, skrællet og skåret i mindre stykker
  • salt
  • peber
  • 1 håndfuld friske koriander
  • ½ tsk nigellafrø (jomfru i det grønne).

Sådan laver du blomkålssuppe:

  1. Steg løgene gyldne i olie på panden. Tilsæt chili, gurkemeje og spidskommen.
  2. Tilsæt tomat og mælk og lad det simre lidt.
  3. Tilsæt blomkål og kartofler, og lad det simre indtil kartoflerne er møre, ca. 15 min.
  4. Blend ingredienserne til en cremet suppe og smag til med salt og peber.
  5. Drys med hakket koriander og nigellafrø.