Stegt lam med puylinser, bacon og pistou
4
Ingredienser
- 3 stl. bladselleri
- 2 gulerødder
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 100 g bacon i tern
- 2 laurbærblade
- 250 g puylinser
- 1 lammebov
- 7 dl hønse- eller grøntsagsbouillon
- Pistou
- 1 stort bdt basilikum
- 1 fed hvidløg
- 75 g frisk gedeost
- ½ dl olivenolie
- 2 spsk citronsaft
- salt
Sådan laver du lam
- 1. Tænd ovnen på 175 gr. Skær selleri, gulerødder og løg i tern og skær hvidløg i tynde skiver. Steg baconen i en pande (eller direkte i den bradepande, du skal bruge til kødet). Når det begynder at tage farve, tilsættes selleri, gulerødder og løg, som steger med i et par minutter. Tilsæt så hvidløg og laurbærblade og steg 1 minut mere.
- 2. Hæld grøntsager og bacon over i et ovnfast fad eller bradepande. Gå linserne efter for urenheder, skyl dem, og hæld dem i fadet. Rør sammen med grøntsager og bacon og læg lammet over. Hæld bouillon ved, og kom det hele i ovnen.
- 3. Lad lammet stege i ovnen i ca. 1½-2 time. Rør lidt i linserne undervejs og tilsæt evt. mere væske, hvis de begynder at blive tørre – der skal hele tiden være en smule væske i bunden af fadet.
- 4. Lav imens pistouen: blend basilikum med hvidløg, gedeost, olie og citronsaft og smag til med salt. Servér lammet i fadet med pestoen rør lidt ud i linserne.