Stegte nudler med kål og svampe

Stegte nudler med kål og svampe

Kål er ultimativt den billigste råvare om vinteren. Nyd den på et utal af måder. Her i en vegetarisk udgave af stegte nudler med det klassiske smæk af chili og lime.

4

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 150 g risnudler
  • 4-5 æg
  • 2 spsk soja
  • 2 tsk sukker
  • 2 spsk koldt vand
  • olivenolie
  • 300 g portobello eller champignon
  • olivenolie
  • ½ spidskål eller ¼ hvidkål
  • ½ dl soja
  • 1-2 tsk sukker
  • 1 bundt forårsløg
  • 75 g peanuts
  • 2 håndfulde bønnespirer
  • 2 håndfulde koriander
  • 1 grøn chili
  • limebåde

Sådan laver du stegte nudler med kål og svampe:

  1. Læg risnudlerne i blød i koldt vand natten over, eller kom dem i kogende vand, og lad dem trække i 20 minutter.
  2. Pisk æggene med soja, sukker og vand, og steg to tynde æggekager i lidt olie på en varm pande.
  3. Skær svampene i mundrette stykker. Skær den træede bund af, hvis du bruger østershatte. Rist svampene i olivenolie på en stor, varm pande, til de er gyldne. Tag dem af panden.
  4. Snit kålen fint. Steg kålen kort, 1-2 minutter. Kom nudler på, og steg i yderligere 1 minut. Tilsæt svampe, soja og sukker. Kog op.
  5. Snit forårsløgene i tynde skiver. Vend dem i retten, og tag panden af varmen. Vend peanuts, bønnespirer og koriander i. Top med strimler af æggekage, skiver af rød chili og server straks med limebåde til.

TIP

Stegte nudler er altid en super dejlig ret og en god måde at rydde ud i køleskabet på. Brug f.eks. også gerne gulerødder, blomkål, en rest kylling eller and, løg, porrer, broccoli eller alt muligt andet skønt.