Svinekotelet med salvie og sommercoleslaw
Næringsindhold
- Energi pr. person:440 Kcal
- Fedt:20 %
- Protein:36 %
- Kulhydrat:44 %
4
Total:30 minutter
Ingredienser
- 4 svinekoteletter med fritskrabet ben
- 3 tsk olivenolie
- salt
- friskkværnet peber
- lidt blade af frisk salvie.
- Sommercoleslaw:
- ½ fintsnittet spidskål
- 2 grofthøvlede gulerødder
- 10-12 hakkede radiser
- 1 udkernet, finthakket æble
- ½ dl fintskåret kørvel, purløg.
- Creme:
- 125 g rygeost, 5%
- 1 spsk fedtfattig mayo
- spidskommen
- evt. lidt mælk
- Tilbehør:
- 300 g durum- eller ciabattabrød.
Sådan gør du
- Gnid kødet med olivenolie, salt, peber og salvie.
- Bland kål, gulerødder, radiser, æble og kryddergrønt i en skål. Rør cremen sammen og smag den god til med salt, peber samt spidskommen og en anelse mælk til den ønskede konsistens. Vend kålblandingen omhyggeligt med cremen og servér den til koteletterne, der steges eller grilles 6-7 min. på hver side.