Lækker wokmad, hurtig paella & skøn porretærte med bacon: Her er ugens madplan til dig!
De sidste uger op mod jul kan nemt blive travle – derfor skal aftensmaden også være forholdsvis nem at gå til, og ikke mindst at planlægge. Denne uges madplan hjælper dig godt på vej med opskrifter og indkøbsliste.
I denne uge kører vi meatless Monday, og serverer en skøn 'pasta-otto' med broccoli – er du ikke til en hel kødløs mandag, kan du evt. tilsætte lidt færdigstegt bacon eller en rest kyllinge- eller skinkekød i tern.
Tirsdag skal vi have en super lækker wokret med stegt okse og savoykål, og onsdag laver vi en nem porretærte med kylling og bacon.
Torsdag står menuen på lækker paella med fisk og edamamebønner, og fredag steger vi små minifrikadeller, som vi serverer med pasta, tomater og pesto.
Skulle du få tid til at lave lidt nemt juleguf, får du også opskriften på verdens nemmeste havregrynskugler, som du kan hurtigt kan bikse sammen og trille.
Som altid får du alle opskrifterne + en indkøbsliste lige her på siden. Velbekomme og god fornøjelse med madplanen.
INDKØBSLISTE TIL UGE 51: (hent indkøbsliste som pdf her)
KØD/FISK
500 g hakket oksekød
500 g hakket svinekød eller en blanding af svine- og kalvekød, maks. 10 % fedt
200 g kogt eller stegt kyllingekød uden skind og ben
100 g bacon i små tern
600 g knurhanefilet eller anden fast fiskefilet
FRUGT/GRØNT
Hvidløg
500 g tomater
400 g edamamebønner (evt. fra frost)
5 porrer
3 løg
3 citroner
2 bøftomater
2 røde chili
1 broccoli
1 bundt bredbladet persille
½ savoykål
1 bundt thai-basilikum
MEJERI
300 g revet parmesan
8 æg
100 g smør
1 æggeblomme
3 dl mælk
150 g reven, mild ost, f.eks. emmentaler, gruyere eller danbo
DIVERSE/KOLONIAL
300 g orzo (minder om risotto-ris, men er lavet af pasta)eller anden risformet pasta
300 g pasta f.eks. bånd
5-7 dl hønsefond eller bouillon
175 g hvedemel
250 g paellaris
Oliven
1 nip safran
2 tsk. stærk paprika
Tilbehør: basmati ris, grøn pesto + evt. brød til både paella, pasta og pasta-otto
Vil du også lave havregrynskugler skal du bruge:
5 dl finvalsede havregryn, 2 dl flormelis 1 dl kakao, 100 gram smør og 3-4 spsk. solbærsaft eller anden væske, f.eks. kaffe eller juice.