Haniel Helena Khamseh

Haniel Helena Khamseh: ”Disse er særligt gode til en skinnende pande”

For smykkedesigner Haniel Helena Khamseh er yndlingsduften safran, morgenstunden meditativ, makeuppen en hurtig rutine og livet et godt sted netop nu.

Min morgenrutine består af … at kværne kaffebønner – duften er mums – og så står jeg og leger barista, når jeg skummer havremælken. 

Det er helt meditativt for mig at give sig god tid til det ritual og efterfølgende nyde den første tår på altanen, hvis vejret tillader det.

Jeg lægger makeup … hver eneste dag; undtagen når jeg skal være hjemme og lave ingenting eller er på ferie. Jeg bruger dog kun fem minutter på det, da det er helt ligetil. 

Clear Oil-Free Moisturizer Night, Paula’s Choice.
Oliefri natcreme: Jeg er vild med denne oliefri og lette natcreme. Clear Oil-Free Moisturizer Night, Paula’s Choice, 300 kr.

Det vigtigste er at dække den pigmentering, som jeg synes, er kommet her, efter jeg er fyldt 40.

Min makeuprutine … starter med en en dagcreme med spf 50 fra pHformula, Nars-concealer til at dække alle ujævnheder efterfulgt af Tromborgs mineralpudder med en stor, blød børste. 

Derefter bruger jeg lidt cream blush fra By Mario, Maybellines Tattoo Brow på brynene, brun lipliner fra Tromborg, og så fugtiggør jeg læberne med Decubals læbepomade fra apoteket. 

Lips & Dry Spots Balm, Decubal,
Hverdagsfavorit!: Lips & Dry Spots Balm, Decubal, 70 kr.

Den bruger jeg også lidt af på øjenvipperne – både morgen og aften. De vipper så smukt opad, hvis man holder fast i den rutine over længere tid.

Jeg plejer mit hår med … hårmaske, hydrating shampoo og conditioner – alt sammen fra Moroccan Oil.

Root Boost, Moroccan Oil.
Et løft fra bunden: Denne volumespray giver det perfekte løft til håret. Root Boost, Moroccan Oil, 250 kr.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være … ”udvis selvkærlighed først – så kan du bagefter være der for andre”. 

Da jeg endelig forstod, hvad der menes med det, er livet blevet noget sødere. Det er godt at lære at sætte grænser i en tidlig alder, og det er så dejligt at se, at mine børn er bedre til det end mig.

Den bedste duft for mig er … safran! Jeg har en drøm om, at det næste duftlys, jeg skal lave i samarbejde med Laura Bonné fra Amazing Space, skal indeholde safran.

Jeg har persiske rødder, og det er en duft, der altid giver mig gode minder om, når vores familie samles.

Pro Defence U.V. Protect spf 50+, pHformula.
Beskyttelse og fugt: Dagcremen fra pHformula giver både masser af fugt og solbeskyttelse. Pro Defence U.V. Protect spf 50+, pHformula, 495 kr.

Hvis min hud slår ud, er mit trick ... at bruge Skin Perfecting BHA fra Paula’s Choice og Pimple Patch fra Normal natten over.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået … fik jeg af Selima fra Smooth, og det var at få permanentfjernet hår på kroppen og slippe for knopper og indgroede hår. 

Det er så smart! Og så bruger jeg scrub og bodylotion fra Sol de Janeiro, som efterlader min hud blød og fri for knopper.

Det mærkeligste produkt, jeg har i toilet-tasken er… mine små tynde, fedtsugende papirer, der fjerner overskydende fedt fra huden – og er særligt gode til en skinnende pande.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være … sov ikke med makeup på nogensinde!

Soft Moisturizing Hand Cream, Cana Care.
Bløde hænder: Jeg bruger mine hænder meget i mit arbejde – denne creme holder dem bløde. Soft Moisturizing Hand Cream, Cana Care, 130 kr.

Det sted, jeg er i livet netop nu, er … afbalanceret og livsbekræftende. Jeg er nok nået en alder, hvor jeg ved. hvem jeg er, og hvad jeg vil.

Nutidens skønhedsideal er … et ”no-makeup”-makeup-look.

Det her insta-billede er smukt for mig, fordi: Det minder mig om en kreativ dag med fotografen Jonas Pryner. Billedet blev nærmest et kunstværk med mine kuglekæder omkring modellens hår og er en generel reminder om, hvor privilegeret jeg er, at jeg får lov til at være kreativ og leve af det.

Jeg føler mig smukkest, når … jeg passer på mig selv med en god nattesøvn, meditation, motion, masser af væske, gode samtaler og har nære relationer.

Om Haniel Helena Khamseh, 42 år

  • Smykkedesigner.
  • Aktuel med en ny kollektion af smykker, ”For Keeps”, som man får svejset på og ikke kan tage af. 
  • Kæreste med Jon.
  • Mor til Marvin, 9, og Maribel, 13.