Birthe Kjær: ”Angsten blev afløst af en stor taknemmelighed over, at jeg klarede det”

Om helbredet generelt

– Jeg har altid haft et godt helbred. Der har været nogle småskavanker, men jeg har været forskånet for større sygdomme. Sådan var det i hvert fald indtil den tirsdag i oktober 2005, hvor jeg fik en blodprop i hjertet og var livløs i flere minutter. Det var dengang, jeg medvirkede i Vild med Dans, og det var en travl tid, så jeg havde været utrolig træt i flere uger. Den træthed skulle jeg have lyttet til, men jeg kløede bare på. Også da vi skulle træne cha cha cha. Jeg blev virkelig forpustet og fik ondt i brystet, så jeg måtte lægge mig lidt, men fik det ikke bedre. Tværtimod fik jeg også kvalme og svedte koldsved, og så ringede min dansepartner, Bo Loft Jensen, efter en ambulance. Jeg syntes, det var en overreaktion, men i virkeligheden reddede han med al sandsynlighed mit liv. Jeg kom med på Bispebjerg Hospital og blev straks overført til Rigshospitalet, hvor jeg skulle opereres. I ambulancen fik jeg hjertestop, men blev genoplivet, og da vi var fremme løb en portør afsted til operationsgangen med mig. Lægerne indsatte en ballon og en stent, så blodet igen kunne strømme frit i det område, der var tilkalket.

Alt gik godt, men det tog nogle måneder, før jeg var helt på højkant, og jeg fik en angst for, at det kunne ske igen. Som tiden gik, blev angsten afløst af en stor taknemmelighed over, at jeg klarede det. Nu er der gået 11 år, og jeg er for længst holdt op med at gå og tænke på blodproppen hele tiden, men taknemmeligheden over at være rask og i fuld vigør fylder mig dagligt. Og bliver bestemt ikke mindre, jo ældre jeg bliver.

LÆS OGSÅ: Pas godt på dit hjerte: Tips til at skrue ned for stress

Om usunde vaner

– 15-20 cigaretter om dagen i 45 år må betegnes som en temmelig usund vane. Jeg startede med at ryge som 14-årig, fordi det så smart og voksent ud. I smug selvfølgelig og det kostede mig mit livs eneste lussing fra min mor, fordi hun fandt en pakke cigaretter med fem Eiffel i min anoraklomme. Kort tid efter skulle jeg med mine forældre til en begravelse i familien, og der i sorgens stund bød min far mig en cigaret, og efter det var det i orden, at jeg røg. I årevis pulsede jeg løs, og intet skulle stoppe mig. Heller ikke det faktum, at begge mine forældre døde af kræft. Først da jeg blev ramt af blodproppen, gik alvoren op for mig, og så stoppede jeg øjeblikkeligt. Efter operationen kom en læge ind på min stue for at tale med mig om rygningen, men før han nåede at sige noget, sagde jeg; ”Jeg er stoppet”. Og jeg har ikke røget siden. Havde jeg vidst, hvor nemt det var at lægge cigaretterne fra mig, havde jeg kvittet dem mange år tidligere.

LÆS OGSÅ: Tor Andersen: “Vil du være lige så stærk og sej som mormor Else?”

Om mad og drikke

– Jeg spiser nogenlunde sundt, og det har jeg altid gjort, så der har ikke været nogen større kostomlægning efter min blodprop. Madlavning er ikke min stærke side, så jeg nyder god mad, når der er andre, der laver det til mig, men i det daglige er det ”det lette køkken”.

Og i nogles øjne måske lidt underlige sammensætninger, jeg putter på tallerkenen. F.eks. en fiskefrikadelle, pasta og lidt grønt. Efter mit rygestop har jeg fået en lidt sødere tand, så jeg kan godt lide en kage eller et stykke chokolade, men jeg har ikke kastet mig over det i en grad, så det har påvirket min vægt. Den har jeg faktisk aldrig haft problemer med. Alkohol er jeg ikke vild med – hverken smagen eller virkningen. Med tiden har jeg dog lært at nyde et godt glas vin, fordi der i mine unge år var en pianist, der sagde til mig, at det var pinligt, når jeg sad med en cola til sociale arrangementer. Men udover få glas vin ved særlige lejligheder drikker jeg kun kaffe, te og masser af vand.

LÆS OGSÅ: Her er fødevarerne, der sænker dit kolesteroltal

Om motion

– Jah, der kniber det altså lidt, for jeg har aldrig været god til sport. Som ung spillede jeg badminton, men med ret behersket succes. Noget har nok også handlet om tidsmangel, for jeg begyndte allerede at optræde med Sunshine Trioen som 12-årig, og i 1968 blev jeg nummer et på Dansktoppen med Arrividerzi Franz, og så gik det jo bare derudad med musikjobs, indspilninger og så videre. Det at synge og danse på scenen blev min motion. De senere år har jeg droslet ned for antallet af jobs, og jeg går nogle lange ture som kompensation. Som hjælp til motivationen har jeg fået en skridttæller, for det anbefales, at man skal gå 10.000 skridt om dagen. Det når jeg nu næsten aldrig, men jeg tager en runde i parken så ofte som muligt.

Om men tal sundhed

– Jeg har haft meget, meget travlt i mange år, men i 99 stoppede jeg op og tog et sabbatår, hvor jeg i flere omgange rejste til Thailand og arbejdede som frivillig hjælper på et børnehjem. Udover at være den mest fantastiske og berigende oplevelse lærte det mig at blive bedre til at sige pyt og til at se vigtigheden i det, der virkelig er vigtigt. Efter min forskrækkelse i 2005 er der kommet endnu en dimension til, og det handler om at sige nej til det, der gør, at jeg får alt for travlt. Det er meget bedre – og sundere! – at stille op til færre jobs og arrangementer og glæde sig til det, end det er at have så travlt, at man har lyst til at sætte sig ned og græde. Der skal ikke være et pres, og det lytter jeg til, når min krop og mit sind fortæller mig, at der er. Jeg vil have tid til at se min familie og mine venner og til at rejse. Og til at være hjemme og nyde haven eller se tv, som jeg rigtig godt kan lide.

LÆS OGSÅ: Hverdagslykke: 5 råd til mere lykke og mindre stress i hverdagen

Om forfængelighed

– Den er absolut intakt. Jeg prøver altid se pæn og ordentlig ud – også når jeg er privat, og blikkenslageren kommer klokken halv ni om morgenen. Det kan godt være, jeg har kondidragt på derhjemme, men den er ikke udslidt og sjasket, og jeg lægger altid en streg på øjnene. Det er en helt selvfølgelig del af min liv, at jeg gør noget ud af mit udseende, og en del af forklaringen er selvfølgelig, at jeg har stået på scenen og været en offentligt kendt person, siden jeg var ung. Jeg beundrer de af mine kollegaer, der går tur i parken eller handler ind i supermarkedet uden makeup, men det har jeg ikke lyst til.

En anden ting, jeg ikke bryder mig om, er tanken om at få sprøjtet noget kunstigt ind i ansigtet. F.eks. botox. Så forfængelig er jeg dog ikke. Jeg lever i det store hele godt med mit spejlbillede. De dage, hvor jeg ikke er i hopla, kan jeg jo nøjes med et hurtigt kig. Andre dage virker billedkvaliteten bedre, og det handler nok mindre om det ydre og mere om, hvordan den indre side af hovedet har det. Og lige der har jeg været forkælet af livet, for jeg har altid haft et lyst sind.

Om at blive ældre

– Nu er der mindre end to år til jeg fylder 70, og det tal kan jeg ikke lide at se, for det minder mig om, at jeg er ved at være en ældre dame. Det var også underligt, da jeg fik et brev fra kommunen om, at jeg havde nået pensionistalderen, og det berettigede til forskellige tilbud, blandt andet busture til forskellige udflugtsmål. Du godeste… er det til mig, tænkte jeg. I min krop og i mit sind føler jeg mig præcis, som da jeg var i 50’erne, men det skal jeg netop også være taknemmelig for. Jeg er stadig aktiv og har en nysgerrighed på nye erfaringer og oplevelser. Både fagligt og privat. Jeg vil gerne udfordres og udvikle mig så længe, jeg kan. Gøre alt det, der gør mig glad og undgå det, der bare skal overstås. Bliver der for meget af det, ender man jo med, at livet også bare bliver overstået, og det er det altså for kort og for dyrbart til.

Birthes sunde råd

- Få talt om det, der nager. Uoverensstemmelser, misforståelser og problemer kan vokse astronomisk i tankerne, hvis det får lov at centrifugere i dagevis. Med en god samtalepartner bliver der skabt overblik og proportion, og det er nemmere at finde en løsning eller bare slutte fred med det, der forstyrrer.

- Min mor brugte vaseline om øjnene og Nivea i resten af ansigtet om natten. Det var meget skinnende! Men princippet er godt: Masser af fugt i ansigtet, når makeuppen er renset af. Hvilke produkter, man bruger, er jo op til en selv.

LÆS OGSÅ: 12 ting om dine gener