Flere kvinder vælger denne præventionsform, men hvilken passer bedst til dig?

Den har facon som et mikroskopisk anker og fylder ikke mere end en tyver i håndfladen. Selvom den er lille, har den stor succes.

Salget af hormonspiraler er mere end tredoblet på ti år. I 2005 gik 15.000 kvinder i alle aldre på et af landets apoteker og investerede i præventionsmidlet, mens tallet var 46.000 i 2014, viser tal fra Lægemiddelstatistikken.

LÆS OGSÅ: "Jeg droppede p-piller, og nu anbefaler jeg hormonspiral til mine veninder"

Hormonspiralen er dog ikke den eneste spiral på markedet. Du kan også få en T-formet version i kobber. Men hvad er egentlig forskellen på de to? Og hvilken af dem skal du vælge? Det har vi fået formand i gynækologernes organisation, DSOG, Thomas Larsen, der er ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital, til at svare på.

Kobberspiral

– Der findes to forskellige spiraler: En kobberspiral og en hormonspiral. De har hver deres fordele og ulemper, men virker begge mod uønsket graviditet i det øjeblik, de er blevet sat op. Derudover kan de bruges af kvinder i alle aldre - uanset om man har fået børn eller ej.

– Den klassiske kobberspiral, som vi har kendt i mange år, hindrer befrugtning ved, at den blokerer for, at sædcellerne kan nå op i livmoderen eller ud i æggelederne og befrugte ægget. Kobberet i kobberspiralen er giftigt for sædcellerne og påvirker deres evne til at bevæge sig. De kommer ikke længere end til livmodermunden. Skulle en sædcelle komme forbi og befrugte et æg, vil det befrugtede æg sjældent kunne sætte sig fast i livmoderslimhinden, da denne også er påvirket af kobberet.

– Den er god til dem, der ikke ønsker at anvende præventionspræparater med hormoner i eller som er følsomme overfor hormoner, som det har vist sig at være tilfældet hos nogle migrænepatienter. Vælger man en kobberspiral, er der cirka 98 procent sikkerhed for, at man ikke bliver gravid. Desuden har den en virkningstid på mellem fem og otte år.

– Ulempen ved kobberspiralen er, at nogle kvinder synes, at de får flere smerter og bløder kraftgere end inden, de fik sat spiralen op. Til gengæld er kobberspiralen billig. Den koster omkring 250 kroner. Derudover er den effektiv og giver ikke alvorlige bivirkninger. Ligeledes er den mindre end hormonspiralen, hvilket gør, at det ikke er så smertefuldt at få den sat op.

Hormonspiral

– Den anden spiral, man kan vælge, er hormonspiralen. Den er formet som et T og virker ved, at den udskiller hormonet gestagen, der er det samme hormon, som du finder i mini-piller. Gestagenet i hormonspiralen virker på sekretet ved livmoderhalsen, så sædcellerne (og bakterier) ikke kan trænge igennem. Sædcellerne kommer således ikke længere end til livmodermunden. Skulle en sædcelle komme forbi og befrugte et æg, vil det befrugtede æg sjældent kunne sætte sig fast i livmoderslimhinden, da denne også er påvirket af gestagenet.

– Hormonspiralen udskiller kun en lille mængde hormon, som ikke er farlig. Mængden er meget mindre end det, du finder i p-piller, hvilket gør, at ægløsningen normalt ikke påvirkes. Hvis man tager p-piller, kommer hormonerne ind i kroppen og ud i blodbanen med det samme. Den virker mange steder og stopper ægløsningen. En spiral virker primært i nærmiljøet, hvor kun en lille smule hormon vil vandre over i blodet.

– Jeg har hørt om studier, som har påvist bivirkninger ved hormonmængden i spiralen, og det var som nævnt hos migrænepatienter. Men omvendt har studier også vist, at den lille mængde hormon kan gavne migrænepatienterne. Jeg er helt tryg ved hormonspiralen, og jeg har ikke nogle betænkeligheder ved at give en ung kvinde denne spiral, selvom der er hormoner i. Det er nemlig ikke videnskabeligt bevist, at det er farligt for specielt yngre kvinder at bruge den.

– Den positive sidegevinst ved hormonspiralen er, at den er rigtig god til dem, der får kraftige menstruationssmerter. Du kan også nemmere regulere din blødningsmængde med denne spiral frem for kobberspiralen, hvor man kan komme til at bløde mere. Faktisk oplever nogle kvinder, at deres menstruation helt forsvinder, når de har en hormonspiral. Desuden giver denne spiral dig en sikkerhed på 99 % for, at du ikke bliver gravid. Og den mindsker din risiko for underlivsbetændelse.

– Ulempen ved hormonspiralen er, at den koster mere. Prisen lægger på omkring 1.200 til 1.400 kroner. Dog kan du få et tilskud til den eller endda gratis, hvis du har en blødningsforstyrrelse. Hormonspiralen virker ikke i lige så lang tid som kobberspiralen. Virkningstiden er tre til fem år.

Tag en snak med din gynækolog

– Uanset hvilken af de to, du vælger, vil jeg anbefale alle, der gerne vil have en spiral, at de tager en god snak med deres gynækolog, inden de tager beslutningen om, hvilken type de skal vælge. Det er nemlig meget individuelt, hvilken der passer bedst. Du skal blandt andet overveje, om det udelukkende er for at undgå graviditet, at du vil have spiralen, for så er kobberspiralen måske bedst. Eller er det også for at undgå blødningsmængde og menstruationssmerter, så er hormonspiralen effektiv. Det spiller også ind, hvorvidt du er i et fast parforhold eller ej. Har du mange skiftende sexpartnere, er en spiral ikke den bedste løsning for dig, da den blandt andet ikke beskytter mod kønssygdomme.

Sådan får du en spiral

Hvis du beslutter dig for at få en spiral, skal du henvende dig til din læge eller en præventionsklinik. Lægen eller præventionsklinikken vil foretage en gynækologisk undersøgelse på dig for at kunne vurdere, om en spiral er den rigtige præventionsløsning for dig. Spiralen skal helst lægges op lige efter en menstruation og virker med det samme. Du kan læse mere om proceduren på apotek.dk. Beslutter du dig for, at du vil have børn, skal du selvfølgelig have spiralen fjernet.

LÆS OGSÅ: Populære tandpastaer ødelægger dine tænder

LÆS OGSÅ: Er du åben for forandringer?

LÆS OGSÅ: Sådan får du mere selvrespekt