Jytte har diabetes: "Pludselig kunne jeg se, at der havde været episoder, hvor jeg blev dårlig"

Tilbage i 2016 mærkede Jytte Kristiansen en trykken på sine storetæer. 

Som om der sad en plastikdut og klemte på tæerne. 

Læs også

Nyt studie om overgangsalder: ”Alt for tit hører jeg holdningen, at overgangsalderen bare er en naturlig del af kvindelivet”

Da hun havde gået med fornemmelsen en måneds tid, tog hun til lægen, og det viste sig, at den ubehagelige trykken var et symptom på, at Jytte havde fået type 2-diabetes. 

Jytte havde haft en mistanke om, at det måske var det, der drillede, da hun fire år tidligere have fået målt et højt blodsukker, men det var ikke så alarmerende, at der skulle gøres noget ved det på det tidspunkt. 

Nu var der til gengæld ingen tvivl. Jytte havde fået den sygdom, som både hendes mor, mormor og søster samt Jyttes mand, Bjarne, havde.

"Det kom ikke bag på mig, men jeg blev alligevel lidt forskrækket, fordi det er en alvorlig sygdom. Pludselig kunne jeg godt se i bakspejlet, at der havde været nogle episoder, hvor jeg blev dårlig, uden at jeg havde sat det i forbindelse med diabetes.

Jeg dyrkede for eksempel meget spinning, men havde oplevet et par gange, at jeg måtte stoppe, fordi jeg blev svimmel og fik kvalme, og det har jo været fordi, mit blodsukker var helt i bund," fortæller 68-årige Jytte, der også oplevede flere episoder, hvor hun fik det skidt, når hun var ude at gå tur.

Lærte at sige nej

Da Jytte havde sundet sig lidt ovenpå lægens besked, så hun tilfældigt i avisen, at Diabetesforeningen afholdt et motivationskursus, hvor de vejledte om kost og motion, når man er ramt af type 2-diabetes.

"Jeg vidste jo godt en del om, hvilken mad det er godt at spise, fordi min mand havde haft type 2-diabetes i en del år, men på kurset fik jeg alligevel nogle idéer til nye madopskrifter, og så fik jeg rigtig meget ud af at udveksle erfaringer med de andre. 

Jeg har særligt skulle ændre min kost i forhold til det kolde mad. Tidligere spiste jeg hvidt brød, men det gør jeg i langt mindre grad nu, fordi det boner ud på mit blodsukker med det samme. Jeg får det meget skidt på den måde, at jeg sveder og får kvalme. 

På samme måde kan jeg mærke et stykke kage allerede efter tre mundfulde. Jeg har heldigvis ikke en sød tand, og jeg vil langt hellere lade være end at få det dårligt," siger Jytte, der kæmpede i en del år, før hun til fulde sluttede fred med, at hun havde fået type 2-diabetes.

"Der gik nok tre år, før jeg accepterede min diabetes. Når vi var i byen, spiste jeg for eksempel altid den dessert, der blev serveret. Nu havde de jo lavet det, så det var svært at sige nej. 

En dag gik det op for mig, at det er mit liv, og mig, der skal have det godt, så jeg blev nødt til at sige fra, og så begyndte jeg at takke nej. Ind i mellem kan jeg godt tage et par bider, men jeg spiser aldrig op. 

Læs også

8 øvelser til dig, der sidder mange timer foran computeren

Da jeg først fik overvundet mig selv, havde jeg det godt med at gøre det, og folk respekterer det også fuldt ud."

Fokus på den rette kost

Når Jytte og Bjarne selv skal hygge sig om aftenen, er det ikke med kage eller andet sødt, i stedet laver de nogle grøntsagsstave eller tager et stykke knækbrød.

Jytte har altid småkager i huset, til når parrets fire børn eller to børnebørn kigger forbi, men det hører til sjældenhederne, at hun selv tager en smagsprøve.

"Det gik forholdsvist hurtigt for mig at vænne mig til de nye madvaner, men jeg har haft svært ved at få mit sukkertal ned, så for fem år siden kom jeg på diabetesmedicin, som jeg tager én gang om ugen. Det hjalp mig til at tabe otte kilo, og det har jeg holdt siden ved hjælp af min kost."

Når Jytte skriver indkøbsseddel er det med fokus på grøntsager, fisk og fuldkornsprodukter, og hun vælger altid fødevarer med Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, så hun er sikker på, at de ting, hun spiser lever op til kravene om mange kostfibre og mindre mættet fedt, sukker og salt.

Både morgen og aften spiser hun ofte rugbrød med pålæg, avocado og æg og som mellemmåltider gerne et halvt æble eller et stykke knækbrød.

"Min diabetes er bedre reguleret i dag, så jeg har det godt, men jeg holder hele tiden fokus på at spise rigtigt, så mit blodsukker hverken bliver for højt eller for lavt. 

Hvis jeg for eksempel skal ud at gå en tur, spiser jeg altid et stykke rugbrød med hamburgerryg inden, så jeg ved, at mit blodsukker forbliver i balance," siger Jytte, der også bruger motion som en aktiv brik i sin hverdag med diabetes.

Er blodsukkeret for højt, tager hun kondiskoene på og går en tur, da det hjælper med at få det ned.

Jytte blev også klogere på sine blodsukkertal, da hun for tre år siden meldte sig til et forsøg i Diabetesforeningen. 

I en måned målte hun sit blodsukker fem gange om dagen, og her blev det klart for hende, at hvis hendes blodsukker er lavt om aftenen, skal hun spise en mad, da hun ellers vågner op med kvalme, fordi det så vil være endnu lavere om morgenen.

Aktivt medlem

Læs også

6 øvelser, der styrker din smidighed

Jytte er i det hele taget aktiv i Diabetesforeningen. Efter at have deltaget i et motivationskursus tre gange, blev hun i 2017 opfordret til selv at blive instruktør, og siden har hun afholdt fem kurser samt meldt sig til et brugerpanel og en forskningsgruppe i Steno Diabetes Center.

"Jeg tror ikke, at der er mange, der ved, hvor meget type 2-diabetes fylder for folk, der har det. Mange siger, at det jo bare er type-2, men den skal passes lige så meget som type-1. Det sidder i mig hele dagen, så jeg har valgt at engagere mig, fordi jeg gerne vil kæmpe for, at man skal være opmærksom. 

Type 2-diabetes er lige så farlig som type 1-diabetes, og den kan give lige så mange følgesygdomme, hvis ikke den tages alvorligt," siger Jytte, der også sætter stor pris på det fællesskab, hun oplever.

"Da jeg fik diabetes var jeg ved at gå på efterløn, så jeg føler, at mange af de mennesker, jeg møder i forbindelse med motivationsgrupperne og andre engagementer, er mine nye kollegaer.

Jeg har fået mange gode venner derigennem, og det har givet mig noget værdifuldt at tage mig til, efter at jeg ikke længere arbejder.