Karoline Gyldenstjerne
har været syg lige så længe, hun kan huske.
Hun er født som
hjertebarn, og da hun var blot 22 måneder gammel, gennemgik hun en stor, åben
hjerteoperation. Det betød, at hun kunne vokse op som et forholdsvist normalt
barn, blot med lidt flere hospitalsbesøg end de fleste andre, og med et stort
ar på overkroppen.
Men inden længe ramte
ulykken igen.
Som 13-årig blev Karoline
nemlig ramt af en leversygdom, der vendte hendes ungdomsliv på hovedet.
”Jeg fik en kronisk
sygdom, som betød medicin hver dag resten af livet, konstante sygehusbesøg og
voldsomme indgreb. Jeg fik stillet til udsigt, at jeg nok ikke ville blive 30
år med min egen lever,” fortæller Karoline Gyldenstjerne, hvis families liv
naturligvis også blev meget påvirket af hendes sygdom og nu også en forestående
levertransplantation.
”Det føltes som at re-traumatisere
mine forældre fra dengang, jeg skulle igennem hjerteoperationen.”
Endnu en sygdom
Inden Karoline Gyldenstjerne
nåede at få sin levertransplantation, stod det klart, at det ikke ville være
den eneste omfattende operation, hun skulle igennem.
I 2020 bliver Karoline ramt
af en autoimmun sygdom i tyktarmen – og derudover får hun endnu en alvorlig
autoimmun sygdom i leveren.
”I 2020 bliver det klart
for mig, at jeg både skal gennemgå en levertransplantation og en
stomi-operation. Det var en vild realisering som 23-årig. Nu har jeg levet med
stomi de sidste fire år, og så gennemgik jeg min levertransplantation i
sommeren 2024.”
Selvom begge operationer
var vellykkede, var tiden efter svær for Karoline, som oplevede at blive
placeret i nogle kasser, som hun ikke selv kunne identificere sig med.
Et ”Klovn”-afsnit blev definerende
Karoline Gyldenstjerne havde
aldrig forestillet sig, at betydningen af den stomipose, hun bærer på maven, og
som har reddet hendes liv, skulle defineres af den populære komedieserie
”Klovn” med Frank Hvam og Casper Christensen i hovedroller. Men sådan blev det.
”Jeg synes, det er enormt
svært at være et ungt menneske, der har stomi i Danmark, fordi der desværre er
nogle populærkulturelle medier, der har gjort, at jeg ikke kan møde andre unge
danskere på neutral grund – her mener jeg især et afsnit af Klovn. Folk har som
regel respekt for mine andre sygdomme, men lige præcis min stomipose hersker der
et forudindtaget forhold til,” siger Karoline med reference til et bestemt
”Klovn”-afsnit, hvor en ung, kvindelig student bliver skubbet i en pool ved en
studenterfest. Her bliver hendes skjulte stomi-sygdom nemlig afsløret, da
indholdet af hendes stomi-pose flyder op til vandoverfladen, og den unge kvinde
må ydmyget se til, mens folk flygter op af poolen.
”Jeg har oplevet, at unge
mennesker reagerer med foragt, når de ser, jeg har en stomipose. Jeg kan ikke
møde folk et neutralt sted og selv bygge deres opfattelse op ud fra mine egne
oplevelser, fordi ”Klovn”-serien har tabubelagt det emne så voldsomt. Jeg skal
først nedbryde de fordomme, der er blevet skabt, og desværre hænger virkelig
godt ved, før, at jeg kan bygge et nyt narrativ. Og det er sindssygt hårdt at
være et ungt menneske med stomi og vide, at når jeg siger, at jeg har stomi til
en anden dansker, er det første billede, de får, et grimt, forudindtaget billede
fra fiktion. Det synes jeg er uværdigt og meget langt fra virkeligheden.”
Afvist i sengen
Karoline Gyldenstjerne har
oplevet at stå i flere konkrete situationer, hvor hun ikke har følt sig hørt
eller forstået ordentligt – og hvor hun ville ønske, at folk reagerede
anderledes.
”Jeg har oplevet at blive
afvist i sengen, fordi jeg har stomi. Han fortalte mig, at det eneste forhold,
han havde til stomi, er det, som han havde set i Klovn. Og i sådan en situation
ville jeg ønske, at alle forstod, at fiktion ikke kan sammenlignes med ægte,
syge mennesker, der har en historik, helbredsproblemer og en lang kamp bag sig,”
fortæller Karoline Gyldenstjerne, som nu har taget en vigtig beslutning.
Hun er nemlig ét af
ansigterne i Ungdommens Røde Kors’ nye kampagne ”Sygt Ung”, som skal nuancere
fortællingen om at være ung med fysisk eller psykisk sygdom og bekæmpe stigmatisering og tabuer
ved at fokusere på unges historier, der viser, at alle er mere end deres sygdom.
Særligt håber Karoline
Gyldenstjerne at gøre op med én ting. Hun er nemlig træt af, at folk møder
hende med medlidenhed, fordi hun er syg.
”Jeg ønsker, at folk
møder mig med respekt, forståelse og neutralitet. I og med, at jeg har en
stomipose, har jeg gennemgået en livsreddende operation. Det ville være dejligt
hvis jeg blev mødt af respekt for den store operation og sygdomsforløb, jeg har
været igennem, frem for medlidenhed eller foragt,” fortæller hun og fortsætter:
”Jeg tror helt generelt,
at det er altafgørende, hvilken følelse du møder et sygt menneske med. Det
intuitive er ofte at møde syge folk med medlidenhed, men jeg synes, at vi skal
øve os i, at den intuitive følelse er respekt. Jeg har kæmpet rigtig meget med
ikke at føle, at jeg er lige så meget værd som raske mennesker – men jeg går
også på universitetet, går til træning, møder op på min arbejdsplads og
bidrager til samfundet. Så jeg bryder mig ikke om, når jeg bliver forklejnet
eller gøres mindre værd. Vi kan alle finde frem til at møde hinanden med
respekt – og respekt og forståelse behøver ikke være det samme. Man behøver
ikke forstå mine sygdomme, for at have respekt for, hvad jeg har været
igennem.”
En syg ungdom
I sit ungdomsliv har
Karoline Gyldenstjernes haft nogle ekstra udfordringer grundet hendes sygdomme.
Men det er vigtigt for hende at understrege, at det ikke betyder, at hun har
fået stjålet sin ungdom.
”Jeg ved, at mine
sygdomme vil ødelægge mine organer – men jeg vil så gerne have, at de ikke skal
ødelægge mere end det. Jeg har holdt ret hårdt fast i at leve så normalt et
ungdomsliv som muligt. Jeg ville gå på gymnasiet og universitetet, jeg ville
med i byen til sent om natten, og jeg ville have en kæreste,” fortæller hun og
fortsætter:
”På den ene side har mit
ungdomsliv været forbundet med præcis de samme udfordringer, som andre unge
har; dating-, skole- og venneproblemer. Men der har også været mere tyngde i
mine problemer, som har gjort, at jeg er blevet voksen hurtigere. Jeg er blevet
tvunget til at skulle forholde mig til alvorlige ting, som andre ikke er.”
Selvom Karoline
Gyldenstjerne også har normale ungdomsudfordringer, oplever hun dog, at det er
uundgåeligt, at hendes helbredsproblemer står i stor kontrast til de problemer,
hendes venner står i. Men det er det vigtigt for hende, at være transparant og åben
omkring sin sygdom.
”Jeg har altid haft den
tilgang, at jeg er meget ærlig omkring mine sygdomme – både på mine sociale
medier og i virkeligheden. I nye rammer har jeg nedbrudt sygdomsvæggen hurtigt
og italesat dem, for så vidste jeg, at jeg kunne tage kontrol over narrativet.”
Det er især vigtigt for
hende at være med til at nedbryde fordomme og nuancere fortællingen om at være
ung og have en sygdom.
”Jeg er et sted i mit
sygdomsforløb nu, hvor jeg har en mental kapacitet til at bruge mig selv og min
sygdomshistorie til forhåbentligt at gøre det lidt mindre svært for de
danskere, der både har og i fremtiden skal have en stomi. Det kan godt være
svært at være anderledes, og jeg vil gerne være med til at skabe et fokus på,
at man sagtens kan leve et rigtig godt liv, selvom du er syg.”
Selvom Karoline
Gyldenstjerne indimellem har brug for en ekstra middagslur, ikke må drikke
alkohol og ikke altid kan holde sig vågen til byture langt ud på natten, er det
vigtigste for hende at fokusere på de ting, hun godt kan.
”Jeg tror på, at vi
lettest nedbryder tabuer ved at vise, hvad vi som syge godt kan. Min sygdom
ændrer ikke på det, vi ser som de vigtigste værdier i livet – jeg er fx en
virkelig god datter, veninde og kæreste. Jeg synes, der er for meget fokus på alt det, vi
ikke kan, og jeg vil gerne være med til at sætte fokus på alt det, vi kan.”
Spørg ind!
For både unge og ældre
kan det være svært at navigere i, hvordan man egentlig skal håndtere et ungt
menneske med en fysisk eller psykisk sygdom.
Og det er Karoline
Gyldenstjerne udmærket klar over.
Derfor har hun også en række
konkrete råd, som hun har oplevet, betyder noget.
”Tal først og fremmest
om, hvor meget I vil tale om sygdommen. Jeg har personligt et stort behov for
at tale om mine sygdomme, men det er jo meget forskelligt fra person til person
også alt efter, om man er i en nær eller perifer relation. På den måde kan du
også spore dig ind på, hvor åben vedkommende er omkring sin sygdom.”
Hun lægger også vægt på,
at man hellere skal spørge ind til sygdommene end at putte med spørgsmålene.
”Hvis det er svært at
spørge ind til i starten, kan man starte med at spørge, hvordan vedkommende
egentlig har det med at tale om sygdommen. Jeg synes, at det fineste man kan
gøre som pårørende, er at lade det være på den syges præmisser – hvis muligt.
Men man skal også huske at passe på sig selv som pårørende.”
Karoline Gyldenstjerne
mener, at det er en kæmpe kærlighedserklæring som pårørende at sætte sig ind i
vedkommendes sygdom på en nysgerrig og anerkendende måde.
”Min kæreste har været
enormt god til at sætte sig ind i min sygdom, hvilke piller jeg skal tage, og
hvornår. Det sker ikke ud af medlidenhed, men ud af en helt nøgtern interesse i
mig og mit liv. Og det kan mærkes.”