Simi Jan: Jeg bliver simpelthen så glad i låget af det, og pytknappen bliver større
Simi Jan har brugt en stor del af sit arbejdsliv i krigszoner og ikke prioriteret sit helbred ret højt. Sidste år gav hun sig selv et serviceeftersyn og gennemførte en livsstils-ændring, der har vendt op og ned på hendes liv og vaner.
Du har for nyligt lagt dit liv om. Hvordan startede dét?
Jeg har mange veninder, der er ældre end mig, og der var engang en af dem, der sagde, at når du passerer 40 år, handler det om vedligeholdelse. Her danner du fundamentet for, hvordan du kommer til at have det, når du er 60 eller 70 eller 80.
Det har rumsteret lidt i baghovedet siden, og så begyndte jeg at læse lidt op, og det er jo simpelthen rigtigt, at for eksempel ens muskelmasse falder med årene. Så sidste forår gik det op for mig, at jeg var nødt til at lave et serviceeftersyn på mig selv.
Hvorfor trængte du til et serviceeftersyn?
Fordi jeg ikke har passet nok på mig selv. Jeg har prioriteret mit arbejde og at rende rundt fra det ene til det andet og fortælle en masse historier, men jeg har ikke prioriteret tid til at træne eller spise ordentligt.
Jeg var i Kabul, da Taleban indtog byen i 2021, og da jeg kom hjem derfra, røg jeg helt ned i kulkælderen. Jeg var i en masse terapi, og det var benhårdt, men også en læringsproces for mig. Det var et wakeupcall om, at jeg er nødt til at sætte mig selv først, hvis jeg vil være noget for andre.
Det er også en erkendelse af, at hvis jeg vil kunne lege med mine to drenge og løbe rundt med dem og have det sjovt, så er jeg nødt til at være fysisk stærk. Særligt min ene søn er meget sporty, og hvis jeg kun vil bage kage og lave kreative ting, så bliver jeg jo hægtet helt af. Så min livsstilsændring var også vigtig for at kunne være aktiv sammen med mine børn – og give dem nogle gode vaner med videre.
Hvad indebar din livsstilsændring?
Jeg er et meget rationelt menneske, min hjerne har brug for at forstå, hvad jeg laver. Så jeg startede med at sætte mig ind i sådan noget som periodisk faste og vinterbadning for at finde ud af, hvad det er, der fysiologisk sker i kroppen.
Jeg har været meget bevidst om, at det ikke skulle være endnu en kur, hvor man lige smider fem kilo, som man så tager på igen, men at det skulle være en livsstilsændring. Jeg begyndte at faste og skar kulhydrater fra, både sukker, mel, pasta og brød. Også rugbrød. Jeg lavede min egen version af keto, hvor jeg spiste masser af kød, grøntsager og mejeriprodukter. Det var egentlig fint nok, men hold kæft, hvor jeg savnede brød.
I starten var det hele lidt ekstremt, fordi jeg havde brug for at bryde nogle sejlivede vaner. Jeg er virkelig en sukkermund og kan spise flødekager når som helst, selvom jeg er mæt. Jeg kan slet ikke stoppe, når jeg først har åbnet en pose slik, og alle de der dårlige vaner var jeg nødt til at få droppet.
Derudover begyndte jeg at træne, og ret hurtigt kunne jeg se, at der røg en del kilo. Og endnu vigtigere kunne jeg mærke, at træningen gav rigtig meget energi. Men det var hårdt at komme i gang. I starten kunne jeg hverken løbe eller tage en eneste armbøjning.
Annonse
Sidste sommer begyndte jeg at bade, og jeg har ellers altid syntes, at vandet i Danmark er for koldt – også om sommeren. Men jeg begyndte at bade, og så blev det jo pissekoldt hen over efteråret. Men jeg havde det lidt sådan ”Simi, hvis du kan undvære sukker og komme i form, så kan du fandeme også komme ned i noget koldt vand”.
De første gange skreg jeg og råbte F-ordet og var kun lige nede at dyppe. Men efter relativt kort tid begyndte jeg alligevel at vænne mig til det. Nu er jeg i vandet i cirka et minut ad gangen og skifter mellem hav og sauna flere gange, fordi konstrasten mellem kulde og varme kickstarter hele systemet og også sætter forbrændingen i gang.
Hvad får du ud af at vinterbade?
Jeg bliver simpelthen så glad i låget af det, og pytknappen bliver større. Jeg kan seriøst gå på vandet, når jeg har været ude at bade, og jeg ser det som nødvendig medicin til min krop.
I virkeligheden handler vinterbadning jo om det, der sker oppe i hovedet. Det handler om frygt og smerte, og jeg ved fra mit arbejde, hvor jeg i årevis er rejst ind i konfliktområder, at jeg kan manipulere min hjerne til at tro, at det ikke er så farligt. Det er lidt det samme med vinterbadning. Man skal bare tale med sin hjerne, så når jeg bader, siger jeg til mig selv ”det er sundt, det er godt for dit helbred, det er derfor, du gør det”.
Hvor striks er du med din kost nu?
Nu er jeg nået til et leje, hvor jeg som udgangspunkt kører periodisk faste og derudover træner og vinterbader. Jeg har stadig skåret ned for kulhydrater, men er for eksempel begyndt at spise røde ris og bage glutenfrit brød.
Jeg kan også sagtens spise god mad og drikke vin, hvis jeg er ude, men jeg holder et slags mentalt regnestykke, så jeg har overblik over, hvad jeg har indtaget, og så vælger jeg gerne et lille stykke kage fremfor to store.
Har du været tæt på at give op?
Mange gange! For at gøre det nemmere for mig selv har jeg sørget for ikke at have slik i huset, men så er jeg jo fandeme gået i børnenes slikdåser, fordi jeg bare ikke kunne lade være med at spise de der karameller eller chokolader, de havde gået og gemt på. Så det ér pissesvært, og jeg falder tit i og har lyst til at give op, men omvendt giver det mig bare så meget. Og så husker jeg mig selv på, at mine børn skal have en stærk og aktiv mor.
