Et portræt af en kvinde, som er i 50'erne. Hun har gråt, krøllet hår, og har en mørkegrå cardigan over sine skuldre.

Hvad skal jeg gøre ved savnet til min veninde, som har et misbrug?

En læser spørger, hvad hun skal gøre med det savn, som hun har til en veninde, som er misbruger. Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

En læser spørger, hvad hun skal gøre med savnet til sin veninde, som er misbruger:

Jeg har en veninde igennem 30 år, som jeg nærmest vil betegne som en søster. 

Vi er vokset op tæt på hinanden, det samme var vores forældre. 

Min veninde har haft en hård barndom med omsorgssvigt, vold og følgende tvangsanbringelser. På trods af det, klarede hun sig i mange år flot med både job, uddannelse og familie, hun fik også et barn, som jeg holder utrolig meget af.

For fem år siden var min veninde så sin mand utro, de gik fra hinanden, og fra da af gik det med lynets hast ned ad bakke. I dag lever hun af kontanthjælp, hendes barn er fjernet, og hun er ude i et massivt misbrug af kokain.

Jeg har gjort alt for at hjælpe min veninde. Både følelsesmæssigt og økonomisk. Jeg har stået til rådighed 24 timer i døgnet, fyldt hendes køleskab, hjulpet hende med barnet, skrevet jobansøgninger, gjort rent, tilmeldt hende til et misbrugscenter osv. osv. 

Alligevel oplevede jeg flere gange, at hun misbrugte min tillid. Hun tog stoffer bag min ryg, hun fik mig uvidende blandet ind i bedrageri, og hun har gang på gang vist, at hun helt har mistet sin empati og samvittighed ­– også overfor mig.

Midt i alt det her har jeg selv stiftet familie, en familie, som jeg værdsætter højt. På et tidspunkt fik min mand nok af, at jeg var så nedslidt pga. min veninde. Han blev træt af, at jeg konstant lå vågen om natten og græd over hendes situation, og ellers konstant skulle stå til hendes rådighed. 

Jeg var enig med ham, og jeg skrev derfor til min veninde, at jeg ikke længere kunne holde til, at vi så hinanden, fordi hendes manglende vilje til at ændre på tingene påvirkede mig for voldsomt.

Jeg har intet hørt fra hende siden, alligevel savner jeg hende, og jeg bekymrer mig konstant for, hvordan hun har det. 

Så hvad gør jeg? Skal jeg vise min familie hensyn og holde mig væk? Eller skal jeg genoptage kontakten?

Vibeke Dorph råder til at vende fokus fra veninden:

Den krise, du befinder dig i nu, er ganske normal for mennesker, der har været tæt på en misbruger. For en misbruger er som et stort sort hul, der suger al energi ud af andre. 

Her er drama 24/7, udsvinget fra håb til kaos drøner op og ned, og som medhjælpende misbruger svinger man også selv konstant imellem at føle sig uundværlig til at føle sig snydt, når misbrugeren endnu engang vægter misbruget højere end alt andet. 

Og det er jo det, din veninde gør. Ligegyldig hvilken god undskyldning, hun end måtte diske op med – og der er åbenlyst mange – så vil hun hellere tage stoffer, end at tage sig af sit barn og sit eget liv i det hele taget. 

Det er et valg, hun har truffet, og her er du så tydeligvis også blevet valgt fra til fordel for misbruget.

Nu sidder du så tilbage og tænker, om du kunne have gjort mere. Til det er der kun et svar, og det er nej. 

For ligegyldigt hvor mange gode intentioner, du har på din venindes vegne, så har hun gang på gang valgt sit misbrug frem for at ændre på tingene, og det vil hun fortsætte med, hvis du starter, hvor du slap. 

Det eneste, du vil få ud af det, er, at du endnu engang bliver nytteløst drænet for energi. For du kan ikke hjælpe din veninde, før hun beslutter sig for at hjælpe sig selv.

Indtil det sker, skal du få fokus væk fra hende og hen på dit eget liv. Som skrevet i starten, det er helt normalt, at din veninde fortsat fylder, fordi hendes valg er så ubegribeligt, men du kan altså ikke lave om på hendes liv, det kan hun kun selv. 

Skulle hun en dag være klar til at ændre kurs, så er det fint, at du er der. Indtil da skal du vende fokus væk fra hende, for det er meningsløst, hvis hendes misbrug også skal få lov til at ødelægge dig og dit familieliv.

Skriv til Vibeke

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.