Liz blev udsat for psykisk chikane af sin kæreste: “Han brugte mit navn til afpresning”

Skærmen flimrer kort, inden der kommer hul igennem FaceTime-opkaldet fra ydre Østerbro til Brasiliens andenstørste by, Rio de Janeiro. 

Et sæt store krøller fylder skærmen, og dér sidder Liz Maia.

"Jeg så lige nyheder, inden du ringede, og der kørte en historie om en kvinde, der arbejdede som personlig træner. Hun blev myrdet af sin mand i går. 

Om lidt er ”The Handmaid's Tale” tilbage – især én ting gør den nu endnu mere uhyggelig

Praise be, fantastiske Elisabeth Moss er tilbage i rollen som revolutionære June i sjette og sidste sæson af ”The Handmaid's Tale”.

Selvom det er sindssygt tragisk, er det ikke usædvanligt, det er de nyheder, der kører," udbryder Liz, mens hun slukker fjernsynet i baggrunden.

Det er altså ikke unormalt for Liz Maia, at nyhedsstrømmen er fyldt med femicides, når hun er tilbage i sit hjemland. Hun er nemlig vokset op i en forstad til Rio de Janeiro, og der er kønsbaseret vold ikke noget, man behøver at tænde fjernsynet for at høre om.

"Vold mod kvinder i Brasilien er ikke noget nyt fænomen, og det har altid været et kæmpe problem. Det er i nyhederne hele tiden, og femicides er specielt et problem i de fattigere områder af Brasilien – og dem er der desværre mange af," fortæller hun.

Liz har selv daglig kontakt med voldsudsatte brasilianske kvinder. 

Hun arbejder nemlig som terapeut i Revibra Europa, som er en NGO, der tilbyder professionel støtte til brasilianske ofre for kønsbaseret vold i EU. 

Da Agata så de to streger på graviditetstesten, gik hun i panik

Polens restriktive abortlovgivning blev yderligere strammet i 2020, hvilket har fået polske kvinder til at danne netværk, hvor de hjælper hinanden med illegalt at skaffe abortpiller. Agata Adamczuk er en af dem, der hjælper med at skabe den tryghed, hun selv manglede.

Det er fem år siden, at hun flyttede til Skanderborg for at bo med sin mand, Torben, som hun mødte til karneval i Rio i 2013. Nu er hun for en stund hjemme i Brasilien igen for at være sammen med sin familie. 

Og selvom Liz elsker at komme tilbage til sit hjemland, minder det hende også om en tid, hvor hun var i et psykisk voldeligt forhold.

"Jeg var selv i et forhold med en brasiliansk mand for flere år siden, hvor jeg oplevede en psykisk og følelsesmæssig chikane. Alt var rosenrødt i starten, og han var kærlig og stillede sig til rådighed for at tage sig af alt, også økonomisk. 

Men med tiden blev den omsorg et fængsel, og der begyndte et økonomisk misbrug, som også nemt kunne følges af andre former for misbrug. Hans adfærd begyndte at ændre sig – og det er ikke let at opdage, når du er i det. 

Der opstod situationer, hvor han konstant pådrog sig gæld i mit navn og efterlod mit navn til afpresning for at skaffe penge. 

Det begyndte mildt og udviklede sig gradvist, og det er også det samme, jeg ofte ser ske for de kvinder, jeg arbejder med. Når en kvinde bliver udsat for økonomisk misbrug og ikke længere har rettigheder over sin egen økonomi, bliver det sværere at bryde en cirkel af voldelige forhold. 

Da jeg endelig begyndte at sætte grænser og tage mere kontrol over vores økonomi, blev tingene meget, meget ubehagelige. 

Det var hårdt og er stadig noget, som kan fremkalde en følelse af ubehag i mig. Mange tror ikke, at det kan ske for en som mig, der arbejder som terapeut for netop udsatte kvinder, men det er simpelthen misforstået – det kan ske for alle," siger hun og fortsætter:

"Selvom jeg kom væk i tide, var det en frygtelig periode i mit liv, for da jeg endelig kom væk, var jeg involveret i en masse gæld – som ikke engang var min. 

Og det er en typisk opførsel for mange brasilianske mænd, fordi vores samfund stadig bygger på et meget patriarkalsk verdenssyn, som desværre godtager kontrol, fysisk og psykisk vold. 

Jeg har især oplevet, at de fleste kvinder skammer sig over at tale om, hvis der er problemer med deres partnere. Det oplever jeg rigtig tit i mit arbejde, men jeg har også haft flere nære venner, hvor jeg i en samtale har kunnet fornemme eller observere, at der var problemer med kønsbaseret vold i deres forhold. 

Trine Gadeberg har været gift to gange, men én kærlighed slår dem begge

For Trine Gadeberg har kærligheden taget mange former; den betingelsesløse til hendes datter og den dybe, sjælelige til de to mænd, hun har elsket. Hver gang med en ny indsigt – og en ny måde at elske på.

Men når jeg så har spurgt ind, har de fejet det væk, simpelthen i frygt for at tale om det. Og desværre opdager man oftest først alvoren, når det værste er sket, for det kan være rigtig svært at komme væk i tide."

En dyster rekord

De nyeste tal fra organisationen Brasiliens Forum for Offentlig Sikkerhed viser, at alle indikatorer for kønsbaseret vold endnu engang steg i Brasilien i 2023 – herunder mord, seksuel chikane, stalking og voldtægt.

Ifølge Marie Kolling, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Brasilien, er der ikke et endegyldigt svar på, hvorfor tallene for kønsbaseret vold er så høje i Brasilien, men hun har flere bud.

"For det første kan man meget hurtigt pege fingeren mod den tidligere regering. Brasilien har været igennem en voldsom højredrejning med en meget konservativ regering med Jair Bolsonaro i spidsen, som skar massivt i indsatserne for vold mod kvinder, og de har med deres voldsomme retorik været med til at normalisere og legitimere vold mod kvinder. 

De førte på mange måder en antifeministisk politik, der ikke støttede op om ligestilling eller kvinders rettigheder. I stedet havde Bolsonaros regering fokus på at beskytte, hvad der skete inde for hjemmets fire vægge, og det vil sige, at staten og politiet ikke skulle blande sig i, hvad der foregik derhjemme. 

På den måde blev det mere legitimt at udøve vold mod kvinder, og det har været med til at støtte denne bekymrende udvikling," fortæller Marie Kolling og fortsætter:

"For det andet kunne vi se under coronanedlukningen, at vold mod kvinder steg i hele verden – og der var Brasilien absolut ingen undtagelse. 

Efter to års nedlukning steg tallene markant, og det tror jeg, stadig hænger ved i dag. Men det er vigtigt at påpege, at tallene allerede var meget høje – det er ikke kun et corona-fænomen. 

Betzy er alenemor med to jobs: Tid og ressourcer er mangelvarer for færøske kvinder

Betzy Ludvig har opfostret sine børn alene, er jurist på fuldtid og kører en forretning ved siden af. Kvinder bliver mere og mere karrieredrevne på Færøerne, men samtidig har de ofte stadig hovedansvaret i hjemmet. Men ligestillingen må gå begge veje - også på hjemmefronten - mener Betzy.

Brasilien har egentlig en progressiv lovgivning, der beskytter kvinder mod forskellige former for fysisk og psykisk vold, men både politiet og retsvæsnet mangler ressourcer."

Udover vold, mord og chikane mod kvinder har anmeldte voldtægter også nået det historisk største tal på 83.988 anmeldelser på et år – det svarer til en anmeldt voldtægt hvert sjette minut. 

De tilgængelige tal viser, at børn er drastisk overrepræsenterede blandt voldtægtsofrene, hvor 61,6% var 13 år eller yngre – og 84,7% af disse mindreårige blev overfaldet af familiemedlemmer eller bekendte.

"Bolsonaros regering legitimerede ikke kun vold mod kvinder, men også børn. Vold, seksuel chikane og voldtægter i hjemmet blev et familieanliggende, hvilket også i hård grad er gået ud over yngre piger, hvor overgrebene ofte bliver begået af familie eller bekendte i hjemmet," uddyber Marie Kolling.

Ifølge tal fra Institut for Menneskerettigheder bliver mindst 500.000 børn hvert år udsat for seksuelt misbrug i Brasilien, og omkring 51% af dem er kun mellem 1 og 5 år gamle. 

Data tyder også på, at kun 7,5% af disse sager bliver anmeldt til myndighederne, hvilket betyder, at tallene i virkeligheden er langt højere.

Minoriteter er særligt udsatte

Men det er ikke kun kvinder og børn, der er udsat for den stigende vold i Brasilien, forklarer Marie Kolling:

"Når man kigger på andre voldsstatistikker i Brasilien, går det også virkelig hårdt ud over LGBTQ-personer og unge sorte mænd. 

Desværre ligger Brasilien helt i top, når det gælder drab på transpersoner, og det er vold, som ikke nødvendigvis sker i hjemmet. 

Sofie opdagede sin mands kriminelle hemmelighed – men sammen kom de ud på den anden side

Jeppe og jeg havde været kærester, siden vi var først i 20’erne. Jeg havde altid troet, at vi kendte hinanden ud og ind, men det blev der desværre lavet om på en eftermiddag for to år siden. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Det bevidner, at der generelt er meget vold i det brasilianske samfund – både i hjemmet og på gaden. Volden mod unge sorte mænd begås især af bander, men også af politiet, som er meget voldsparate og er ansvarlige for over 6000 drab på borgere om året – og her ligger unge sorte mænd i toppen af drabsstatikkerne. 

Så kvinder er i dén grad udsatte for partnervold, men når det gælder andre slags vold, er andre samfundsgrupper også meget udsatte. Blandt kvinderne er det især sorte kvinder, som er udsatte," fortæller Marie Kolling. 

Tallene viser nemlig, at 63,6% af ofrene for femicides i 2023 var sorte kvinder. At sorte kvinder er ekstra udsatte, er også noget, som Liz Maia kan genkende. 

Hun er nemlig afro-brasilianer, som betyder, at hendes forældre har afrikanske rødder.

"Det har gennem hele min opvækst i Brasilien været meget tydeligt for mig, at der er en klar diskrimination ikke kun mod kvinder, men specielt også mod sorte kvinder. 

Få plakaten og støt kampen

Forsiden af denne uges ALT for damerne er et maleri af kunstneren Kimia Bahari, som har iransk baggrund. 

Vi har ud fra maleriet skabt en plakat, og hvis du kunne tænke dig at få et eksemplar og samtidig bakke op om arbejdet for kvinders vilkår ude i verden, kan du gøre det igennem disse to organisationer:

Få plakaten hos Sex og Samfund her

Få plakaten hos Plan Børnefonden her

Selvom jeg gik på en velhavende skole i et fint kvarter, passede jeg aldrig helt ind, og jeg forstod ikke hvorfor. Det var først da jeg startede på universitet og begyndte at sætte mig ind i sort historie og feminisme, at det gik op for mig, hvor meget racisme fylder i Brasilien. 

Der er meget stor forskel på at leve som en hvid-brasiliansk kvinde, eller som sort-brasiliansk kvinde, i et i forvejen hårdt miljø," fortæller Liz Maia og fortsætter:

"Specielt som en sort kvinde i Brasilien har jeg tænkt mere over, hvordan jeg fremstiller mig selv, når jeg går ud, og hvilke situationer jeg skal være forberedt på."

Overgangsalderen overraskede Christine Albeck Børge: "Det giver mig en frihed"

Christine Albeck Børge kan mærke den begyndende overgangsalder på sine skift i humøret. Hun er blevet mere følsom og mindre rasende. Hun elsker, at der er gang i et urbrøl omkring det at være kvinde midt i livet, og så elsker hun sin mand, Lars Ranthe, på en helt ny måde efter 26 år.

En – måske – lysere fremtid?

Den yderste højrefløjspolitiker Bolsonaro blev i start 2023 vippet af præsidentposten, og den nye regering har Luiz Inácio Lula de Silva i front. 

Præsidentskiftet kan være afgørende for kvinders rettigheder i Brasilien, for Lula erkender nemlig landets store problem og har fra starten af sin præsidentperiode været proaktiv omkring ligestilling og kvinders rettigheder.

"Lula har allerede afsat midler til forskellige indsatser, som skal hjælpe kvinder, der bliver udsat for vold – for eksempel til særlige politistationer målrettet kvinder udsat for vold, oprettet kvinde-krisecentre og en gratis hotline, der tilbyder støtte og rådgivning. 

Og selvom disse initiativer er rigtig gode og et skridt i den rigtige retning, er der også behov for indsatser, der forebygger og får reduceret volden," fortæller Marie Kolling.

Selvom disse tiltag burde komme kvinderne til gode, ser man det altså ikke i tallene endnu. Tiltagene kræver nemlig, at kvinderne tør anmelde volden – og det sker i sjældnere tilfælde.

"Der er rigtig mange kvinder, som ikke melder volden, og derfor tror jeg desværre også, at der er flere kvinder, der bliver udsat for kønsbaseret vold, end tallene siger. 

Det kræver nemlig ofte, at kvinderne har et godt netværk, som kan hjælpe dem, før de melder det. For nogle er det helt lavpraktiske problemer, der kan spænde ben for, at de kan få hjælp og komme ud af de her forhold. 

Kvinder med en lavere indkomst er mere økonomisk afhængige af deres partner, og så er det ikke helt så nemt at flytte," fortæller Marie Kolling, som har set mange eksempler på dette under sin forskning blandt udsatte kvinder i Brasilien.

"Der bliver helt grundlæggende gjort for lidt – både fra politisk side og ikke mindst når det gælder forebyggende indsatser. 

Jeg tror, at vi vil komme til at se en lille forbedring i tallene næste gang, men der skal ske meget mere, før der for alvor vil ske en forandring, der kommer kvinderne til gode i Brasilien."

Om Marie Kolling

• Antropolog og seniorforsker ved på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Brasilien. 
• Hun forsker i kvinders livsmuligheder og økonomiske forhold i Brasilien og har bl.a. skrevet bogen 'Latinamerika nu' med Clement Kjersgaard.