Kan håndarbejde bruges politisk? Vi har besøgt strikkerne på Christiansborg

I regnvejr går jeg ned ad Jernbane Allé i Vanløse i København. Jeg er på vej til fællesstrik i garnbutikken Nørkleriet, og solen skulle helst have skinnet, for eventet er udendørs. Men da jeg runder hjørnet, hvor butikken ligger, er pladsen udenfor tom.

“Ja, vi er rykket indenfor,” siger en stemme fra døråbningen. Det er Pia Olsen Dyhr, folketingsmedlem og formand for Socialistisk Folkeparti.

Læs også

Hækledesigner Rose Svane er især inspireret af 1970’erne: ”Det handler om kærlighed, solskin og glæde”

Indenfor fylder garnnøgler i alle verdens farver butikken fra gulv til loft, i kasser og kurve, der er strikketøj og remedier bag kassen, foran kassen og endda under kassen. Ja, der hænger nærmest garn i guirlander ned fra loftet.

I et lille baglokale, også fyldt op med garn og tingeltangel, sætter vi os i en cirkel, Pia Olsen Dyhr, de andre fremmødte og mig. Der er kaffe på kanden og strikketøj i skødet, og snakken går.

“Her kommer jeg tit,” siger Pia Olsen Dyhr.

“Mest når jeg er i problemer eller skal have nyt garn.”

Sisse Chytræus, én af Nørkleriets indehavere, bryder ind med en behjælpelig anekdote, der bekræfter Pia Olsens Dyhrs dedikation til både strikketøjet og stedet.

“Det var her, at Pia fandt ud af, at hun kom i Folketinget,” siger hun.

“Vi holdt strikkecafé om formiddagen, og Pia sad og kiggede på sin telefon, da hun pludselig udbrød: “Jeg er blevet valgt ind, jeg er blevet valgt ind, jeg er nødt til at gå!””

Det var tilbage i 2007, dengang hun boede i nærområdet. I dag er hun flyttet, men strikkebutikken i Vanløse er stadig hendes stamsted.

“Det er helt skørt, men det er lidt ligesom at have fundet en god frisør. Det er f.eks. Sisse, der har lært mig at hækle,” fortæller Pia Olsen Dyhr.

Glødende strikkepinde, der vikler garnet ind i ret og vrang, silhuetter, mønstre og opskrifter. Det gamle håndværk har været på mode igen i en årrække, og det er selvfølgelig ikke så mærkværdigt, at vi midt i buldrende klimakrise vender os mod det håndholdte, hjemmelavede og langsommelige. 

Det opsigtsvækkende ligger i omfanget: Strikdesigner Lærke Bagger er blevet allemandseje i de danske bogreoler, og i fjernsynet ser vi et nybrud så befriende, som når den britiske atlet Tom Daley sidder og strikker i svømmehallen ved De Olympiske Lege. Også på Christiansborg ser vi flere og flere politikere strikke inde i folketingssalen, og det er historisk set nyt.

Derfor har vi undersøgt strikketøjets sammenfiltring med landets lovgivende forsamling. Hvad handler det om? Er det politisk spin og vælgertække eller en autentisk hobby? Og har folketingspolitikere overhovedet tid til alt det håndarbejde?

Garnets effekt

“Jeg er ikke det, man kalder en monogam strikker,” siger Enhedslistens Rosa Lund, da jeg ringer hende op på en telefon.

Læs også

Strik selv: Skøn Fjord Bandana fra Stine Radicke Knitwear Design

“Jeg har altid gang i flere strikkeprojekter.”

Lige nu er hun i gang med en lyserød Stockholm Sweater, som opskriften fra PetiteKnit hedder.

“Jeg strikker til mig selv, men også til mine venners børn og er lige blevet færdig med at strikke en sweater til min kusines baby.”

Selvom det kan lyde stressende at have gang i flere strikkeprojekter på én gang oven i et travlt job som folketingsmedlem, gør hun det for at finde ro og koncentration.

“Det var faktisk min studievejleder i gymnasiet, som foreslog, at jeg begyndte at strikke, fordi jeg havde gang i så mange projekter. Jeg tror, hun syntes, jeg skulle få lidt ro på, og det må man jo bare sige, at man gør af strik,” siger Rosa Lund.

“Jeg har også brugt det til at komme igennem stor kærestesorg, for når jeg sad med strikketøjet i hænderne, kunne jeg ikke sidde med min telefon og vente på svar på en sms.”

Rosa Lund strikker alle steder, hun kan komme til det. Også i Folketingssalen og til møder i Enhedslistens folketingsgruppe.

“Nogle gange stresser det mig også lidt, men det er, fordi der er så mange gode, flotte opskrifter, som jeg gerne vil strikke, eller fordi jeg vil skynde mig at få en sweater færdig, så jeg kan have den på til noget bestemt,” siger hun og fortæller, at hun især finder inspiration hos Lærke Bagger, PetiteKnit og profiler på Instagram, som f.eks. @sabinasistoe, der håndfarver garn.

Men når hun er til forhandling i Justitsministeriet, er det uden strikketøjet.

“Der er så meget i det at forhandle, som handler om kropssprog og kontakt og at få noteret alting ned. Til gengæld lytter jeg virkelig godt, når jeg strikker.”

Det er endnu ikke lykkedes mig at opstøve en decideret strikkeklub som den i Nørkleriet på Christiansborg.

“Men vi taler da om det i Folketingsssalen og spørger engang imellem hinanden, om vi lige må låne en nål eller en saks,” siger Rosa Lund.

“Strikketøj gør alting meget hyggeligere, og det sætter en stemning for en debat, så man ikke bliver lige så meget uvenner. Det er afvæbnende, for det er svært at skændes, når man strikker.”

Har du så nogle strikkevenner på højrefløjen egentlig?

“Ja, der kender jeg jo Samira Nawa,” svarer hun drilsk.

Hjemmestrikkede gaver

Tilbage i garnbutikken Nørkleriet fortæller Pia Olsen Dyhr om nogle af sine mange strikkeresultater: En solgul T-shirt-bluse til SF-kollegaen Margrete Aukens afskedsreception, efter hun i juli stoppede i Europa-Parlamentet. Gaver til den socialdemokratiske finansminister Nicolai Wammens to børn. Og da Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg fyldte 50, skulle hun også have en hjemmestrikket, blød pakke.

“Hvis jeg ved, at jeg skal til noget, hvor jeg kan komme med en gave, som er hjemmestrikket, bliver folk ekstra glade. I folketingsvalgkampen, hvor jeg havde en hjemmestrikket grøn rullekrave på, sagde Inger, at den var hun bare helt vild med. Så da hun blev 50 tænkte jeg, at den må jeg lave til hende.”

På den måde forekommer strik som noget upartisk. Noget, man kan dele, når nu man ikke deler politik. Men for andre er strik mere privat.

Læs ofså

Lærke Bagger har en stærk afsky mod ét ord: ”Det antyder, at vores børn er forkerte”

Jeg spurgte jo tidligere Rosa Lund, om hun havde en strikkeven på højrefløjen.

“Du må gerne svinge mig over på den fløj, hvis det er,” svarer Samira Nawa, næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe, da jeg konfronterer hende med Rosa Lunds drillerier.

For Samira Nawa, der har strikket, siden hun lærte det af pædagogerne på fritidshjemmet i Roskilde, hvor hun er vokset op, er der tale om en form for skabertrang.

“Det handler om at producere og at kunne vise noget frem: Se, det har jeg lavet. Det kan man selvfølgelig også med et stykke lovgivning eller et udspil; det er bare ikke helt det samme som at stå med noget i hånden. Det er der så lidt af i dag, i hvert fald inden for mit felt. Der foregår det meste på telefonen og computeren eller oppe i hovedet. Følelsen af rent faktisk at producere noget konkret, gør mig stolt af mig selv,” forklarer hun.

“Der har egentlig altid været en stolthed forbundet med det. Tidligere ville jeg vise min mor, som er en ferm strikker, at jeg godt kunne gå i hendes fodspor.”

Strikker du også i Folketingssalen?

“Nej, det gør jeg ikke – det er lidt en grænse for mig. Strik er mit helle, og jeg vil ikke blande det ind i mit arbejde i Folketingssalen. Dér koncentrerer jeg mig om arbejdet.”

Men dine kolleger fortæller, at de koncentrerer sig bedre, når de strikker?

“Ja, og det er sikkert også et meget bedre redskab at ty til end at sidde og glo på Twitter (i dag X, red.), men jeg har på en eller anden måde ikke kunnet få mig selv til at tage mit strik ind i Folketingssalen.”

Hvorfor?

“Jeg er ret optaget af, at folk ved, at når jeg sidder i Folketingssalen og passer mit arbejde, så gør jeg det 100 procent. Jeg er helt med på, at mine kollegaer fortæller, at det gør dem bedre i deres arbejde, men der er jeg simpelthen ikke nået til endnu,” forklarer hun.

“Men lad os se, om jeg får strikketøjet med ned i salen den her sæson.”

Undersøgelser viser, at strik er godt for helbredet på flere forskellige områder. Et nyt studie fra Göteborgs Universitet fra i år viser, at strik er godt for mennesker med mentale problemer, fordi det bringer ro og giver livet struktur. Og i en artikel fra The New York Times, også fra i år, kan man læse, hvordan forskning indikerer, at håndarbejde som strik er godt for hukommelsen og koncentrationsevnen og også virker positivt mod angst og depression.

Forbindelse til rødderne

Der er umiddelbart flere strikkere på venstrefløjen end på højrefløjen. De er i hvert fald nemmere at opstøve.

Men en vaskeægte højrefløjspolitiker, der strikker, er Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance. Hun kommer oprindeligt fra Færøerne, hvor strik traditionelt set har været noget mere udbredt end i Danmark.

“Jeg er opvokset med det. Pigerne i min skoleklasse havde strikkeklub, og det tror jeg egentlig, at de fleste klasser havde,” siger hun.

“På første skoledag har man en hjemmestrikket sweater på; det er ens første skoledag-trøje. Så står børnene helt stolte i deres hjemmestrikkede trøjer, det er megasødt. Sådan var det i hvert fald, dengang jeg var barn,” siger politikeren, der flyttede til Danmark i 2011.

Hvorfor strikker du?

“Meget af det, jeg strikker, bliver jeg aldrig færdig med. Nu har jeg lige trevlet en masse op, fordi jeg ikke har opskrifterne længere. Men det handler heller ikke om at dække et behov – det er bare en hobby,” siger hun.

“Nogle gange kan jeg bare have brug for at slappe af, f.eks. på en ferie. Og så har jeg fundet ud af, at det er utroligt gavnligt til en maratondebat i Folketinget, fordi jeg så faktisk bedre kan koncentrere mig, end hvis jeg kigger på telefonen.”

Oplever du et strikkefællesskab på Christiansborg?

“Hvis Rosa Lund går forbi, så er det en god icebreaker. Strik er sjovt, det er ufarligt og ikke politisk farvet.”

Er det alle, der har det sådan?

“Jeg kan da godt se, at der er nogle, der tænker, hvorfor man dog sidder og strikker. Men der tænker jeg: Pak du hellere din telefon væk.”

Læs også

Da Rose Svane fik knust sit hjerte, fik hun en idé: ”Der var en mening med det, kan jeg se i dag”

Er det på den måde et politisk statement for dig at strikke i Folketingssalen?

“Det er ikke alt, der er en kamp. Jeg er her bare, og jeg har lov til at være her. Det er jo typisk en kvindeting at strikke, og kvinder har historisk ikke siddet i Folketinget, så det er bare noget, vi skal vænne os til ligesom alt muligt andet.”

Er det også en typisk kvindeting på Færøerne?

“Hvis jeg gav et sæt strikketøj til en mand i min færøske familie, så ville de godt kunne finde ud af at strikke helt almindelige masker.”

Føler du dig forbundet til Færøerne, når du strikker?

“Jeg har haft en noget tumultarisk opvækst og har ikke et tæt forhold til min mor i dag. I stedet for at holde fast i det, jeg ikke har været glad for, forsøger jeg at holde fast i det, jeg er glad for. Når jeg sidder og strikker, værdsætter jeg, at nogen har gidet at lære mig det. Det er en dejlig måde at være forbundet til mine rødder på.”

Det gode håndværk

Jeg er taget ind på Christiansborg, hvor jeg skal mødes med Sascha Faxe, folketingsmedlem for Alternativet og muligvis en af de største strikkere i Folketinget. Hun har strikket, siden hun var syv år gammel og er bl.a. blevet interviewet til det internationale strikkemagasin Laine Magazine.

Da jeg kommer ind på hendes kontor, er der ikke umiddelbart noget skrivebord. I stedet er rummet indrettet strikkevenligt med bløde møbler med god plads til alle garnnøglerne i de mange hynder.

“Hvis der er en fejl, piller jeg det op og strikker det om, for ellers vil jeg ikke have det. Det handler ikke om perfektionisme, men hvis jeg skal have det i 20 år, skal det være ordentligt,” siger hun fra sofaen med strikketøjet i skødet.

Hun strikker hele tiden. Det ville være mærkeligt ikke at gøre det, fortæller hun. Det ville føles akavet.

“De karklude, jeg har derhjemme, har jeg haft i over 10 år. Jeg kan ikke købe klude i den kvalitet, jeg selv strikker. Jeg strikker gammeldags klassisk patent (en strikketeknik, red.), når jeg strikker karklude,” siger hun og begynder at vise og forklare mig de tekniske detaljer i strikketøjet, som jeg på grund af manglende formåen helst ikke vil gengive. Men jeg kan berette, at der er styr på teknikken.

“Hvis jeg kun strikkede tøj til mig selv, er jeg da fuldstændig klar over,” siger hun og peger på alle sine mange garnnøgler i sofaen – “at jeg ikke skal strikke i mere end et halvt år, før jeg har opbygget en kæmpe garderobe.”

Derfor strikker hun karklude. Og sokker. Og gaver til andre. Men det er ligemeget, for det handler om den håndværksmæssige snilde.

“Jeg er vokset op med, at man havde en stor stolthed i håndværk,” fortæller hun.

“For mig er håndværk mindst lige så intellektuelt som alt muligt andet.”

Hun kommer fra landet, og hendes mormor og morfar havde et husmandssted.

“Så jeg kender det produktionsdanmark, som mange af os måske har glemt, hvor strik skulle dække et behov, og derfor også havde en håndværksmæssig kvalitet, som er forsvundet mange steder i samfundet i dag. Det betyder, at vi får fast fashion, som går i stykker. Vi misser noget kvalitet, som er vigtigt for vores samfund og vores fællesskab.”

Tænker du, at vi skal tilbage til dengang?

“Nej, man kan ikke gå tilbage, for det var en helt anden verden. Men jeg vil da gerne derhen, hvor vi f.eks. har de håndværk, der kan reparere. Det er 10-15 år siden, at man stoppede med at uddanne skomagere i Danmark. Så om 20 års tid, har vi ikke nogen at gå til, hvis vores sko går i stykker. Men hvis vi skal bruge færre ressourcer, bliver vi nødt til at have de fag og kompetencer i samfundet.”

Hun har altid selv gået i genbrug og strikket restestrik, og som alternativist mener hun, at vi skal tage så lidt fra naturen som muligt – og også smide så lidt ud som muligt. Men når vi producerer nyt, hvad enten det er strik eller noget helt andet, handler det om at sikre kvaliteten og holdbarheden, mener hun. Og det begynder med det gode håndværk.

“Hvis du gør det ordentligt, kan det bruges i årevis.”