Det er OK at sige, at din venindes barn ikke må spise i stuen hjemme hos jer. Men du må ikke skælde ud, hvis hendes barn kaster sig over kagemanden til dit barns fødselsdag. Forvirret? Så får du her en børnespecialists bud på, hvordan du bedst reagerer i forskellige situationer, hvor andres børn overskrider dine grænser.
Af: Roberto Zacharias, Vores Børn Junior, marts 2011
Du er på vej hjem efter en lang arbejdsdag og er så heldig at finde en ledig plads midt i bussen. Forude venter indkøb og afhentning af en overtræt fireårig i børnehaven, så du lukker øjnene for at hvile hjernen et par minutter.
Et par voldsomme stød i ryggen river dig hurtigt tilbage til virkeligheden. En dreng, der er på alder med din egen søn, sparker rytmisk og hårdt til dit sæde. Du kan mærke irritationen vokse indeni, og det hele forstærkes af, at moren ikke gør noget. Men er det o.k. at kommentere et fremmed barns opførsel?
“I sådan en situation synes jeg godt, at man kan vende sig om og sige til moren, om hun vil være sød at bede sit barn om at lade være. Hun bliver sikkert sur, men det er der ikke noget at gøre ved. For man har ret til at sige fra, når andre krænker eller forstyrrer en,” siger psykolog og børnespecialist Grethe Kragh-Müller, der forsker i opdragelse og børns grænser ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Generelt mener hun, det altid er en god ide at henvende sig direkte til forældrene i stedet for børnene, der ikke tænker over, at deres opførsel kan virke irriterende. Hvis der er tale om mindre børn op til seks-syv år, kan uroen simpelthen skyldes, at de keder sig.
Henvend dig til forældrene
“Jeg har selv prøvet at sidde i et fly fra Thailand midt om natten, hvor et barn blev ved med at råbe og hoppe i sædet, mens moren prøvede at sove. Til sidst bad jeg stewardessen om at sige til moren, om hun ville være sød at få sit barn til at sætte sig ned og lade være med at råbe, fordi alle andre prøvede at sove. Det gør det nemmere, når en autoritet kan tage sig af tingene, men de render jo ikke rundt i busser. Så må du selv gøre noget, og man kan sagtens sige det på en pæn måde,” siger Grethe Kragh-Müller.
Skældud fra fremmede virker skræmmende – læs videre næste side …
Du kan virke skræmmende
Ifølge Grethe Kragh-Müller må du også gerne gribe ind, hvis dit eller et andet barn bliver hevet i håret eller får dask med en skovl i børnehaven, mens du ser på det. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du reagerer.“Det bedste er at få en pædagog til at tage sig af det. Er der ikke lige en i nærheden, er det vigtigt, at du ikke hidser dig op og skælder ud. Det ligger lige for at blive vred og fortørnet, men det er meget skræmmende for et lille barn at blive overfuset af en fremmed voksen. Skil i stedet børnene ad, og sig noget i stil med ‘hovsa, der er vist lidt for meget gang i den her. Lad os lige finde en voksen fra børnehaven’. Så får du det stoppet på en sød og ordentlig måde,” siger hun.Et andet godt argument for at gemme den helt store skideballe af vejen er, at du måske ikke har set, hvad der er gået forud for konflikten. ‘Offeret’ kan have taget et stykke legetøj eller været en drillepind, inden du trådte ind ad døren. Derfor vil det udskældte barn føle sig uretfærdigt behandlet og blive endnu mere vred på det andet barn bagefter, hvis du kun løfter pegefingeren over for den ene.LÆS OGSÅ: Børneopdragelse Er I altid enige?Taler et fremmed barn grimt til dig eller dit barn, anbefaler Grethe Kragh-Müller også, at du lige tæller til ti og finder din roligste stemme frem. Og så kan du ellers forklare barnet, at du ikke bryder dig om, at han eller hun taler til dig på den måde. Så handler det nemlig om dig og dine følelser i stedet for at være en kritik af barnet.Den fremgangsmåde skal du også bruge, hvis forældrene står ved siden af og lader tingene udvikle sig.“Hvis barnet bliver ved med at gøre noget, som du ikke vil have, må du henvende dig til forældrene og bede dem om at tage over,” siger børnespecialisten.
Annonse
Hjemme gælder dine regler
Har dit barn en ven med hjem for at lege, gælder dine regler for, hvad der er god opførsel. Så det er helt o.k. at sige fra, hvis den lille gæst for eksempel insisterer på at vise sine bøvsekundskaber ved bordet eller spise syltetøjsmadder i jeres nye sofa, fordi ‘det må jeg godt derhjemme’.
“I dit eget hjem kan du formulere regler, som skal overholdes. Hvis de bliver brudt, må du forklare på en pæn måde, at ‘sådan gør vi ikke her’,” siger Grethe Kragh-Müller. Det sætter hverken det fremmede barn eller dit eget barn i forlegenhed, viser hendes forskning, der blandt andet er baseret på en lang række interview med børn.
Men man skal ikke presse alle sine principper ned over hovedet på de besøgende børn.
“Hvis barnet gør noget, som du ikke bryder dig om og eksempelvis roder i dine ting, skal du selvfølgelig sige det. Men det kommer ikke dig ved, om barnet spiser den ene mad før den anden eller ikke vil spise noget bestemt. For så går du ind og opdrager på andres børn, og det skal man generelt lade være med,” siger Grethe Kragh-Müller.
Vi bliver provokeret, når vores børn kritiseres – læs videre på næste side …
Ingen må kritisere vores børn
Ikke desto mindre har mange af os nok prøvet at irettesætte et fremmed barn på en legeplads eller et andet offentligt sted, fordi det har slået eller taget en spand ud af hånden på vores barn – eller et andet barn. Og der kan hurtigt blive en rigtig dårlig stemning omkring sandkassen, når forældrene til synderen vredt siger, at de nok skal klare deres børn selv.“Vi vil gerne stå os godt i andres øjne, og vores sociale omdømme afhænger blandt andet af, hvordan omverdenen opfatter vores børn. Vi ser dem som en del af os selv, så når andre opdrager på dem, provokerer det os, fordi det samtidig er en kritik af os som forældre,” siger Grethe Kragh-Müller.Ekstra svært bliver det, når det handler om dine nære venners børn, som du sikkert tit er sammen med og derfor oplever i mange forskellige situationer.
Din bedste veninde har måske nogle andre holdninger end dig i forhold til, hvad der er acceptabel opførsel. Så hvad gør du egentlig, når hendes ellers så søde datter kaster sig over lagkagemanden til dit barns fødselsdag, inden der er sagt værs’go’ – uden at din veninde siger noget?“Jeg ville flytte lagkagemanden og sige sødt og venligt til barnet, at alle lige skal sidde ved bordet, inden vi begynder,” siger Grethe Kragh-Müller.
Pas på med at stemple andres børn
Annonse
Hun mener, at man skal passe på med at stemple andres børn som uopdragne i sådan en situation:“Op til skolealderen har børn svært ved at lade fornuften styre. De ser bare noget lækkert, som de har lyst til, og derfor har de svært ved at vente.”Kommer du alligevel til at opdrage på dine venners børn, er der ifølge psykologen kun én vej frem, hvis de bliver fornærmede over din indblanding og måske sætter venskabet på stand by.LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler“Snak igennem, hvad der skete. Begge forældrepar skal prøve at fortælle, hvordan de oplevede situationen, og hvorfor de reagerede, som de gjorde. Og så må man bare se, om man kan snakke sig ud af det. Men det er ikke en sjov situation at stå i,” siger børnespecialisten og tilføjer:“Du ville sikkert også selv blive sur, hvis din gode veninde kom med kommentarer om dit barns opførsel. Man ved jo aldrig, hvad der er gået forud, og hvilke følelser der ligger bag. Du kan sagtens have gode relationer til dit barn, men lige den dag er barnet måske træt og reagerer uhensigtsmæssigt. Så vent med at lufte din mening, til du bliver spurgt.”
Det er o.k. at sige til – nogle gange!
Det må du gerne:
1. Det er o.k. at sige til, hvis et barn gør noget over for dig eller dit barn, som du ikke vil have.
2. Sig det på en pæn og rolig måde, og henvend dig til forældrene eller pædagogerne i stedet for barnet, hvis de er i nærheden. Det kan virke voldsomt for et lille barn at blive irettesat af dig.
3. Når der er børn på besøg hjemme hos jer, må du gerne fastholde de regler, der gælder hos jer. (Men undgå at opdrage og fortælle jeres lille gæst, hvilken mad han skal spise først!). Husk, at børn nogle gange handler utilpasset, fordi de er små og ikke kan lade være.
Det skal du undgå:
1. Undgå at råbe og skælde ud. Det bryder ingen mennesker sig om, og der kommer ikke noget godt ud af det.
2. Kritisér ikke andres opdragelse. Og kom kun med gode råd, hvis du bliver spurgt.
3. Undgå generelt at opdrage på andres børn.
Neglebideren – den ængstelige type
KARAKTERISTIKA
Du er for det meste bange for, at tingene ikke vil gå godt. Når dit barn klatrer i træer, er du bange for, at han skal falde og slå sig. Når dit barn begynder i skole, frygter du fra første dag, at han bliver drillet af de andre. Hvis der viser sig et udbrud af varmeknopper, er du med det samme ængstelig for, at han fejler noget alvorligt. Du ser verden som et farligt sted. Så du siger ofte: ‘Pas på!’ til dit barn. Og du udbryder ubevidste gisp, hvis dit barn hopper ned fra lænestolens ryglæn eller kører hurtigt på sin cykel.
Måske ligger din frygtsomhed blot i dit blik. Du ser frygtscenarier i stedet for at tro på, at det nok skal gå godt alt sammen. Hvis dit barn ikke spiser noget til aftensmad, siger du bekymret: ‘Men så bliver du sulten senere.’ Alt imens du ængstes ved, hvordan det skal lykkes dig at give dit barn rigeligt af den rigtige kost. I stedet for at tænke: ‘Pyt, det går nok.’
FORDELE VED NEGLEBIDDEREN
Du vil gøre dig ekstra umage for at lære dit barn, at han kan brænde sig på levende ild, at han aldrig må gå med fremmede hjem, og at han skal se sig for, når han går over gaden. Det er alt sammen fint nok. Som forælder skal man lære sine børn at passe på sig selv. Men det ville du også kunne lære dit barn uden at behøve at overføre din frygtsomme måde at være i verden på til dit barn. Faktisk er der desværre ikke nogen rigtige fordele ved frygt. For du ser din frygt i stedet for at se dit barn.
ULEMPER VED NEGLEBIDDEREN
Dit barn kan senere i livet få svært ved at tro på, at verden er et godt sted, som vil ham det godt. Han kan desuden blive tilbageholdende med at prøve nye ting, fordi han ikke besidder initiativ og mod. Han kan i værste fald få et dårligt selvværd og dårlig selvtillid. Men det afhænger af, hvor meget af
en neglebider, du er. Desuden vil dit barn sandsynligvis blive en ængstelig type ligesom dig – eller blive voldsomt dumdristig i et oprør mod dig!
gallery6billeder
Primadonnaen – den dramatiske type
KARAKTERISTIKA
Du går intenst op i at være nært forbundet med dit barn og har brug for at mærke, at I har en ægte og dyb kontakt. Allerbedst kan du lide fornemmelsen af, at I er i symbiose. Men du er også en individualist, der kun gør de ting, som du selv føler for. Du vil kun bruge din energi der, hvor du har lysten og hjertet med. Men så går du også lidenskabeligt, stormfuldt og livligt ind i det! Du er den, der pludselig skruer op for musikken og hopper rundt i møblerne med dit barn. Du laver sjove stemmer, når I læser bøger, og du kan til enhver tid få dit barn til at grine ved at spille fjollet.
Du er god til at lege med dit barn. Men kun når du er i humør til det.
Dine følelser fylder meget i dit barns liv. Hvis dit barn bliver ked af det, siger du: ‘Aj, jeg kan slet ikke overskue, at du bliver så ked af det. Nu bliver jeg også ked af det …’ Eller hvis dit barn får et hysterisk anfald, siger du: ‘Nu bliver mor også så gal …’ Derfor har dit barn sikkert for længst lært at trække sig og styre sine følelser. Der er simpelthen ikke plads til så meget drama. Så du har sikkert et sødt og nemt barn, der hverken bryder sammen i supermarkedet, over et nej til is eller over at blive hentet som den sidste i børnehaven eller SFO’en.
FORDELE VED PRIMADONNAEN
Dit barn vil komme til at opleve meget nærvær og tæt kontakt med dig. Han vil lære, at det er o.k. at græde og rase ud. Du kan også blive en kilde til inspiration for dit barn. Dit barn kan desuden lære af dig, at det er vigtigt at sætte sig selv i centrum nogle gange. Men det er kun, hvis du ikke er den helt store drama queen.
ULEMPER VED PRIMADONNAEN
Fordi dine følelser fylder så meget, kan dit barn komme til at gemme sit eget følelsesliv væk. Han kan også få svært ved at vise hensyn til andre. Senere i livet kan dit barn blive afhængig af hele tiden at skulle føle intenst for sin partner, sit arbejde, sine fritidsinteresser og sine venner. Hvis ikke han føler intenst for det, vil han hurtigt tro, at der er noget galt i hans liv.
gallery6billeder
Regelrytteren – den regelrette type
KARAKTERISTIKA
Du synes, at børn er nogle ustyrlige og uregerlige størrelser. Derfor udstikker du en masse regler og forbud for dit barn, som, du fører kontrol med, bliver overholdt: Altid smage på maden, kun én legekammerat med hjemme ad gangen, kun slik om fredagen, sidde ordentligt på stolen, spise pænt, ikke bygge hule af sofapuderne og ikke spille fodbold i haven. Du synes, at grænser er vigtige, og du sætter dem uden diskussion.
Typisk siger du: ‘Nej, fordi jeg siger nej’ eller: ‘Jeg bestemmer.’ Du sender dit barn ind på sit værelse eller i skammekrogen som afstraffelse for at opføre sig – netop – ustyrligt.
Måske kommer du oftere end andre forældre med tomme trusler: ‘Hvis du ikke holder op med at plage om is nu, så kommer du aldrig mere med ud at købe ind.’ Du har desuden et stort behov for, at dit barn opfører sig høfligt, når I er ude. At han siger pænt goddag og farvel. Du vil nemlig gerne vise omgivelserne, at du har styr på dit barn og på opdragelsen af ham.
FORDELE VED REGELRYTTEREN
Børn er selv optagede af regler og strukturer. De trives med en vis grad af faste rammer, forudsigelighed og vished for, hvad der forventes af dem, og hvilke regler der gælder. Så hvis du kun er lidt af en regelrytter, kan dit barn læne sig trygt tilbage, fordi du tager ansvaret for mad, sengetider og lader dit barn være barn. Men husk, at dit barn også har brug for, at du er lydhør over for hendes følelser og ønsker.
ULEMPER VED REGELRYTTEREN
Børn prøver ihærdigt at indordne sig, så er du meget regelret, risikerer du at udmatte dit barn og gøre hende usikker eller underdanig. Dit barn kan også få svært ved at mærke sig selv og finde ud
af: ‘Hvad synes jeg?’ eller: ‘Hvordan har jeg det?’
Derfor bliver det også svært for hende at sætte ord på sine ønsker, behov og følelser over for sine omgivelser. Dit barn kan desuden senere i livet komme til at mangle evnen til at leve livet, slå sig løs og have det sjovt. Og så får du dig nok en temmelig rebelsk teenager, som vil tænke: ‘Ingen skal bestemme over mig mere!’
gallery6billeder
Servicemoren – den behagelystne type
KARAKTERISTIKA
Du er meget opmærksom på dit barns behov, ønsker og følelser. Mere end på dine egne. Faktisk er du lidt for god til at tilsidesætte dine egne behov. Og så ordner du alt for meget for dit barn. Du hjælper din syvårige med at tage tøj på, du bærer hans skoletaske, og du smører hans krydderbolle om morgenen. Du afholder dig fra at gå til gymnastik, da han så vil skulle undvære at blive puttet af dig hver eneste aften i ugen, og du vender om i døren, hvis han græder, når du er på vej ud for at se en film med veninderne. ‘Han har mere brug for mig, end jeg har brug for at gå ud’, tænker du.
Du er dårlig til at sige: ‘Du må lige vente lidt…’ eller : ‘Jeg har lige brug for ti minutters ro til at læse min avis.’ Du vil helst være honningsød hele tiden. Men du synes, at det er svært, når dit barn glemmer at udtrykke taknemmelighed. Så kan du blive sur og bitter. Din logik er: ‘At her gør jeg alt det for dig, og så kan du ikke engang …’ Du sørger for, at dit barn tit har legekammerater med hjem fra skole, du bager kager til det ene og det andet, og du sidder med i alle bestyrelser og råd, som har noget med dit barns hverdag at gøre.
FORDELE VED SERVICEMOREN
Hvis du kun er let overpylret, får dit barn en masse omsorg og opmærksomhed. Dit barn lærer med dig som rollemodel at kunne sætte sig selv til side. Og dit barn får følelsen af at være elsket.
ULEMPER VED SERVICEMOREN
Hvis du er Servicemor med et kæmpestort S, lærer dit barn til gengæld, at han er den vigtigste i verden. Og han vil undres, når andre ikke, ligesom dig, sætter sig selv til side for at opfylde hans behov. Men dit barn kan også komme til at føle sig tynget af skyld, fordi du ofrer dig for ham hver evig eneste dag. Du kan desuden komme til at fratage dit barn evnen til at kunne klare sig uden din hjælp senere i livet.
gallery6billeder
Triumfatoren – den ambitiøse type
KARAKTERISTIKA
Du mener, at det er vigtigt at udrette noget og gøre sig gældende. Du har meget fokus på, hvad dit barn gør og kan. Når dit barn har været til en håndboldkamp, spørger du først: ‘Vandt I?’ og dernæst: ‘Hvor mange mål scorede du?’ Hvis dit barn har tegnet en tegning, siger du: ‘Hvor er den fin!’ Du roser dit barn for at være god til at spise op eller komme hurtigt i nattøjet: ‘Hvor er du dygtig til at …’, siger du om alt muligt, som dit barn gør. Du er ikke så optaget af, hvordan dit barn er men af, hvad det kan. Du går op i, om dit barn er hurtig til at smide bleen, har mange legekammerater i børnehaven, om han ligger i førerfeltet i skolen, og om han er kvik til at lære. Du har sikkert fra tidligt af meldt dit barn til svømning, klaver eller ballet, så han kan nå at blive rigtig god til noget.
Du siger: ‘Det er ikke kun for sjov, du skal også blive dygtig.’ Eller også siger du det indirekte ved altid at spørge til fremskridt og udvikling: ‘Har du lært flere bogstaver i dag?’ Du pacer dit barn, og du gør det med fuldt overlæg. Desuden sidder du og kigger med, når dit barn træner med lilleputholdet i fodbold, og du er selvfølgelig selvskreven som heppekor til samtlige fodboldkampe i weekenderne.
FORDELE VED TRIUMFATOREN
Dit barn oplever dybtfølt og stor interesse for alt, hvad han foretager sig. Han lærer også at udvise den disciplin, der skal til for at blive god til noget. Ligeledes lærer dit barn at koncentrere sig om noget i tillid til, at ‘det skal jeg nok blive god til.’ Og du overser sandsynligvis ikke nogle af dit barns mulige potentialer. Det er Triumfatorens børn, der bliver til vidunderbørn som Mozart eller Wozniacki.
ULEMPER VED TRIUMFATOREN
Dit barn kan uanset mange sejre få et dårligt selvværd. Hvis han pludselig ikke kan præstere mere, vil han føle sig værdiløs. Dit barn har nemlig lært, at han er noget værd i kraft af det, han kan, og ikke den, han er. Det vil derfor kun være selvtilliden, der er i top. Så hvis dit barn pludselig skal gå en klasse om, vil det tage meget hårdt på ham, og det vil kommende nederlag i livet også.
gallery6billeder
Frøken sorgløs – den ubekymrede type
KARAKTERISTIKA
Du tager let på livet. Derfor tager du også let på spisetider og sengetider. Pyt med, om klokken bliver 20.00, før I spiser aftensmad, og 22.00 før du siger godnat til dit barn. Måske falder dit barn endda i søvn af sig selv på sofaen ved siden af dig, men pyt, så bærer du det jo bare ind i seng. Du tænker slet ikke, at det kan være et problem. Faktisk tænker du ikke ret meget over alt det, der kan gå galt. Du er ubekymret, legende og let om hjertet.
Det er også o.k., at dit barn har en hob af legekammerater med hjem. Du kan lide, at der er liv i huset. Du er i det hele taget en rigtig livsnyder, der synes, at det gælder om at have det rart og sjovt. Hvis dit barn kommer hjem og fortæller, at det er blevet drillet af en i klassen, siger du typisk: ‘Han havde nok bare en dårlig dag. Det har ikke noget med dig at gøre. I morgen er han sikkert sød ved dig igen. Og hvis ikke, så sig, at du ikke vil have, at han driller.’ For dig er verden et godt og lyst sted.
FORDELE VED FRØKEN SORGLØS
Dit barn vil komme til at opleve verden som et dejligt sted, der vil ham det godt. Og hvis dit barn skulle komme ud for noget, hvor den forventning ikke holder stik, vil han blot tænke: ‘Det har ikke noget med mig at gøre.’ Dit barn kan få en tro på, at han kan, hvad han vil.
ULEMPER VED FRØKEN SORGLØS
Dit barn kan få svært ved at trænge igennem til dig, hvis han virkelig har problemer. I svære tider er du nemlig ikke god til at være nærværende og lyttende, fordi du helst skyder problemer fra dig. Som barn af den ubekymrede type kan dit barn desuden komme til at mangle en forælder, der griber ind, vejleder og korrigerer. Hvis du er en udpræget Frøken Sorgløs, kan du desuden komme til at pålægge dit barn alt for meget ansvar for det derhjemme. Når du ikke har styr på tingene, vil dit barn nemlig selv påtage sig at få styr på dem. Så vil du høre dit barn sige ting som: ‘Har vi fået købt ind til madpakken?’ eller: ‘Hvornår skal jeg til tandlægen?’
