Undgå fladt baghoved
Baby skal puttes på ryggen, men hvordan undgår du så fladt baghoved, og hvad gør du, hvis det lille hoved allerede har taget form efter madrassen?
Baby sover sødt i vuggen, og du vender forsigtigt det lille hoved fra den ene side til den anden.
For du har sikkert hørt om, at spædbørn kan få et skævt eller fladt baghoved af at sove på ryggen. Det er et problem, flere og flere forældre oplever, efter at Sundhedsstyrelsen er begyndt at anbefale, at baby skal sove på ryggen for at undgå vuggedød. Selvfølgelig følger du også rådet, og derfor kan du måske nikke genkendende til usikkerheden omkring, hvor meget du skal passe på babys hoved.
Der er rigtig god grund til at være opmærksom på babys hovedform. At den lille sover meget på ryggen er nemlig ikke hele forklaringen på, at hovedet kan tage form efter madrassen. Ofte bliver dit barn født med de skavanker, der siden fører til fladt baghoved.
Et fladt punkt enten bag på eller på siden af hovedet er tegn på, at din lille skat har svært ved frit at dreje hovedet til begge sider. Det kan skyldes en låst nakke, eller at noget spænder et sted i kroppen.
LÆS OGSÅ: 7 råd: Få baby om på maven
“Efter at have stået fast i dit bækken i månedsvis, kan babys muskler være strammere i den ene side, eller nakkehvirvlerne kan være blevet vredet skæve under fødslen. To kranieplader kan også have skubbet sig ind over hinanden ved fødslen og sidde i spænd,” siger jordemor og kraniosakralterapeut Trine Løvenrose og fortsætter:
“En låsthed eller spænding i kroppen fra fødslen kan blive forstærket af at ligge på ryggen i lang tid. På grund af spændingen får baby en favoritstilling at ligge på ryggen i og derved et konstant pres på den del af hovedet, der er trykket ned i madrassen.”
Som en moden fersken
Styrk motorikken hos baby og tumlingOm på maven
Baby skal ud af sin fastlåsthed
Uanset, hvem du henvender dig til, er det vigtigt, at det er en, der er specialiseret i og meget erfaren i at behandle helt små børn.
“Det vigtigste er at få baby ud af sin fastlåsthed,” siger Trine Løvenrose. Når den lille er fri af sine spændinger, kan baghovedet stadig være fladt. Måske har du hørt, at der efter tre-fire-måneders-alderen ikke er andet at gøre, end at lade håret vokse ud og dække ujævnhederne. Men hæng i med rådene til at forebygge. Så får det lille hoved plads til at vokse ud, mener Trine Løvenrose.
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du fladt baghoved
LÆS OGSÅ: Pas godt på din babys ryg
LÆS OGSÅ: Gå glad i bad med din baby