Virus

Virusguide - gode råd, når dit barn er ramt af virus

Din lille trold er sløj, men du kan ikke finde ud af, hvad der er galt. Hos lægen lyder beskeden: “Det er bare en virus.” Men hvad er en virus? Hvilke typer findes der, og hvad kan du gøre, hvis dit barn bliver virus-ramt? Få et overblik over virusvirvaret og de tre vira, som de fleste børn får

1. HVAD ER VIRUS?

Virus er mikroorganismer, der trænger ind i cellerne. Vi mærker ofte de ubudne gæster i vores luftveje, da luftvejene ikke er dækket af beskyttende hud og derfor er meget modtagelige.

2. DERFOR KAN VIRUS IKKE BEHANDLES

Modsat bakterie, har virus ikke noget stofskifte. Organismerne formerer sig først i vores celler. Derfor kan man ikke give virus ‘gift’ i form af antibiotika uden også at ramme vores egne celler. I dag kan man dog vaccinere mod mange virussygdomme som for eksempel fåresyge og mæslinger.

3. VIRUS OG VÆSKE

Ligegyldigt hvilken virus dit barn har, er det vigtigt, at det får rigeligt at drikke. Søde varianter er helt tilladte, bare barnet vil drikke. Som tommelfingerregel har et sygt barn, der har energi til at lege lidt, ikke væskemangel.

Hos helt små børn kan du også forsigtigt mærke på fontanellen, det bløde punkt, hvor kraniet er ved at vokse sammen. Hvis den er nedsunken, mangler dit barn væske.

4. VIDSTE DU, AT …

… lungebetændelse, lussingesyge, polio, skoldkopper, hepatitis (smitsom leverbetændelse), fåresyge, mæslinger og røde hunde alle er vira? De tre sidstnævnte er sjældne i dag på grund af MFR-vaccinen.

RS-VIRUS

Hver fjerde gang et barn er forkølet, er det forkølelsesvirussen RS-virus (respiratorisk syncytialvirus), der er på spil. Større børn og voksne vil opleve det som en almindelig forkølelse. Men små børn kan blive rigtig hårdt ramt af den meget smitsomme infektion, der har højsæson fra november til april.

Faktaboks

TEGN PÅ, AT DIT BARN HAR RS-VIRUS

  • Forkølelse og nys, typisk med klar snot.

  • Efter to-fem dage bliver hosten værre evt. med hvæsende vejrtrækning.

  • Nedsat appetit.

  • Sejt hvidt slim, der kan være svært at hoste op.

  • Besvær ved at spise pga. forkølelse.

  • Måske feber – mange børn med RS-virus har kun let eller ingen feber.

HVORDAN SMITTER DET?

RS-virus er meget smitsom og smitter gennem hoste, spyt og slim. Børn kan smittes både ved direkte kontakt og via tøj, hænder og legetøj. Virussen kan derfor kun bekæmpes med god hygiejne og hyppig håndvask. Sygdommen viser sig to til syv dage efter smitte.

BEHANDLING

Der findes ingen medicin. Du kan lindre symptomerne ved at sørge for, at dit barn får rigeligt at drikke og sover med overkroppen højt og gerne koldt.

En tur ud i den kolde luft – pakket godt ind i en varm dyne – kan lindre, da den kolde luft har en god virkning på de irriterede luftveje.

Dryp eventuelt næsen med saltvandsdråber for at løsne slimen og giv dit barn smertestillende f or hosten, der ofte gør ondt.

LÆS OGSÅ: Test: Har du styr på børnesygdommene?

FØLGESYGDOMME

RS-virus kan hurtigt føre til astmatisk bronkitis, mellemørebetændelse, øjenbetændelse og lungebetændelse.

VARIGHED

En til to uger.

Faktaboks

TEGN PÅ, AT DIT BARN HAR ROTAVIRUS

  • Tynde, hyppige afføringer, der kan være slimede og ildelugtende.

  • Ingen appetit.

  • Kvalme og opkast.

  • Ondt i maven.

  • Feber.

  • Væskemangel.

ROTAVIRUS

40 procent af alle spædbørn med diarré er ramt af rotavirus. Det er kun sjældent, at bakterier har skylden for den ubehagelige sygdom. Derfor er der tit ikke andet at gøre end at vente på, at dit barns mave-tarminfektion forsvinder igen af sig selv.

HVORDAN SMITTER DET?

Virussen smitter fra hænder til mund. Hvis en smittet har rørt et dørhåndtag eller et stykke legetøj, kan et også smitte den vej.

LÆS OGSÅ: Sygt barn: De 12 uundgåelige sygdomme

BEHANDLING

Du kan kun lindre dit barns ubehag. Faren ved rotavirus er, at dit barn kan blive dehydreret. Tilbyd derfor masser af væske. Undgå grove madvarer og mælkeprodukter.

Vær grundig med rengøringen og hygiejnen: Vask sengetøjet, gør godt rent efter bleskift, skift ofte håndklæder og sørg for, at både børn og voksne vasker hænder omhyggeligt.

FØLGESYGDOMME

Tynd og hyppig afføring giver ofte en rigtig rød og øm numse. Sørg for masser af luft og tid uden ble, og smør med vandskyende salve, f.eks. zinksalve. Du kan lindre den røde numse med kogte bomuldsklude, som du køler i køleskabet og lægger på numsen under bleen, kolde og våde.

Hvis det ikke tager rødmen, har dit barn sikkert fået en svampeinfektion. Den behandles med håndkøbscreme fra apoteket.

Faktaboks

TEGN PÅ, AT DIT BARN HAR INFLUENZA

  • Forkølelse og nysen med klar og måske senere gulgrøn snot.

  • Feber.

  • Nedsat appetit.

VARIGHED

To til seks dage.

INFLUENZA

Den gode gammeldags influenza er en forkølelsesvirus og er på mange punkter svær at skelne fra den mere alvorlige RS-virus. Men farven på snottet kan være en indikator.

HVORDAN SMITTER DET?

Influenza smitter via luftbårne partikler, for eksempel ved nysen.

BEHANDLING

Influenzavirussen kan du ikke behandle: du kan kun gøre det så behageligt for dit barn som muligt. Lad det sove koldt, med hovedet højt og tilbyd masser af væske. Har dit barn under seks måneder haft ovenstående symptomer mere end et døgn, skal du få det undersøgt af lægen.

LÆS OGSÅ: Sådan klarer I skoldkopper

FØLGESYGDOMME

Mellemørebetændelse, bronkitis og lungebetændelse.

VARIGHED

Syv til ti dage.

Kilder: Cecilie Geiker, læge, børneafdelingen, Roskilde Sygehus. Netdoktor.

LÆS OGSÅ: Blog: Nu kommer krybene

LÆS OGSÅ: Din feberguide

LÆS OGSÅ: Leder: "Hvem melder sygt barn?"