Bagt aubergine i tomatsauce: Melanzane a la Parmigiana
Bagt aubergine i tomatsauce med ost. Åh, jeg smelter af lykke. Det her er det første, jeg bestiller, når jeg er i Italien. Og heldigvis er det nemt at lave selv, for så tit er jeg alligevel ikke i Italien. Desværre.
4
Total:45 minutter
Aubergine:
- 2 auberginer
- salt olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk tomatpure
- salt og peber
- 400 g mosede tomater
- lidt tørret oregano
- 1 nip sukker
- lidt basilikum, finthakket
- 1 dl parmesan, revet
- 1 frisk mozzarella
- lidt basilikum
Aubergine:
- Skær auberginerne i skiver. Drys dem med lidt salt, og lad dem trække i 10-15 minutter.
- Dup dem tørre med køkkenrulle, og steg dem i rigeligt olivenolie på en stor, varm pande, evt. ad flere omgange, til de er gyldne.
Tomatsauce:
- Hak hvidløg. Sauter hvidløg og tomatpure i olivenolie i en varm gryde. Krydr med salt og peber.
- Kom mosede tomater på, lad det simre i 5-10 minutter.
- Tilsæt oregano, sukker og lidt hakket basilikum.
- Kog op, og smag til med salt og peber igen. Anret aubergine og tomatsauce lagvis i et ovnfast fad. Afslut med tomatsauce.
- Drys med parmesan, og top til sidst med brud af mozzarella. Bag ved 200 grader i 15- 20 minutter. Top med baslikum.