Kalkunrullesteg med abrikos og chili
Abrikoser blandet med chili, ingefær og hvidløg udgør fyldet i denne rullesteg. Servér stegen med salat og brød eller mere traditionelt: sovs, kartofler og grønsager.
3-4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 45-60 min.
- Koge/stegetid: 45-60 min.
- 1 kalkunbryst (750 g)
- smør eller olivenolie
- Fyld:
- 100 g tørrede abrikoser
- 1-2 skalotteløg
- 1-2 fed hvidløg
- 1 frisk chili
- 10 g frisk ingefær
- 1 økologisk citron
- 1 håndfuld frisk koriander eller bredbladet persille
- 1 spsk. olivenolie
- salt og peber
- Overhæld abrikoserne med kogende vand og lad dem blive bløde.
- Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Rens chilien og hak den fint. Skræl ingefæren og hak den fint. Riv skallen af citronen. Skyl og hak koriander eller persille.
- Dryp abrikoserne af og snit dem fint.
- Sautér skalotteløgene bløde i olivenolie og tilsæt hvidløg, chili, ingefær og abrikoser. Varm det igennem under omrøring og tag gryden af varmen. Tilsæt citronskal og krydderurter og smag til med salt og peber.
- Flæk kalkunbrystet på den flade led uden at skære helt igennem. Rids evt., hvor kødet er tykt, og bank kødet med håndroden eller en kødhammer, så det bliver nogenlund lige tykt over det hele. Drys med salt og peber og fordél fyldet på kødet. Rul det tæt sammen og bind med snor.
- Brun rullestegen på alle sider på en varm pande med olivenolie eller smør. Læg stegen i en lille bradepande, krydr med salt og peber og sæt den i ovnen ved 200 grader i 35-40 min. (se boks). Pak kødet ind og lad det hvile i 20 min.
- 7. Servér kødet varmt med kartofler og grønsager eller en fyldig salat med kogt korn eller ris. Afkølet smager det skønt med brød og grøn salat.