Kulhydratfattig kyllingeburger med auberginefritter

Kulhydratfattig kyllingeburger med auberginefritter

Denne burgeropskrift består hovedsageligt af sundt fedt fra avocado, pesto, nødder, olie og protein fra kyllingen. Burgerbollerne er nemme at lave og rigtigt gode til madpakken.

4

Ingredienser

  • 8 burgerboller:
  • 30 g hasselnødder
  • 3 æg
  • 100 g Philadelphia light
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 10 g Skallin eller HUSK
  • 1/2 tsk salt
  • 20 g sesamfrø
  • Fyld til ca. 4 personer:
  • 600 g kyllingebryst
  • 2 avocadoer
  • 2 spsk friskhakket persille
  • 1 citron, saften herfra
  • lidt salt
  • 3 tomater
  • 1 rødløg
  • 1/4 iceberg, eller anden salat
  • evt. 1/2 radicchio
  • 4 spsk pesto
  • Fritter a la aubergine:
  • 2 auberginer
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 knsp karry
  • salt
  • evt. frisk timian
  • evt. lidt ketchup, sukkerfri

Sådan gør du

  1. Rist hasselnødderne på en tør pande, og mal dem til fint mel.
  2. Del æggeblommer og hvider i to skåle. Pisk hviderne stive. Pisk Philadelphia sammen med æggeblommerne. Tilsæt bagepulver, Skallin og salt hertil, og pisk, indtil alle klumper er væk. Vend forsigtigt æggeblommemassen i hviderne.
  3. Fordel dejen på en bageplade med bagepapir, så du får 8 klatter – lav god afstand mellem dem. Drys med sesamfrø, og bag dem i ovnen ved 150 grader i 25-35 min.
  4. Kog kyllingekødet i vand i en gryde ca. 20 min. Når kødet er færdigkogt, plukkes det til strimler.
  5. Mos avocadoen, og rør den sammen med persille og citronsaft. Smag til med salt.
  6. Skær tomaterne og rødløgene i skiver. Skyl salaten, og riv bladene i mindre stykker.
  7. Skær auberginen i både a la kartoffelbådstørrelse. Steg dem i fedtstof med karry, salt og timian.
  8. Når alle ingredienser er klar samles burgeren: Lav en burger af 2 stykker brød, en “over” og en “under”, salat, kylling, avocadomos, skiver af tomat og pesto. Servér fritter og evt. sukkerfri ketchup til.