Lam med ærtepuré og rosenkålssalat
Saftige lammekoteletter får her selskab af sprød rosenkål og sød ærtepure. Servér evt. saftigt fuldkornsbrød til.
4
Total:20 minutter
Ingredienser
- 6-800 g rosenkål
- 2-3 spsk jomfruolivenolie
- saft af en halv citron
- ca. 100 g gedefeta
- frisk mynte.
- Ærtepuré:
- 1 pose fine ærter, ca. 150 g
- 3 spsk revet parmesan
- 4 spsk creme fraiche 38%
- salt og peber
- 8-12 små lammekoteletter
Sådan laver du lam
- Begynd med at lave salaten af rosenkål. Skær bunden og de yderste blade af rosenkålene og kog dem 1-2 min i godt saltet vand. De skal ikke have mere, så mister de deres sprødhed, og begynder at lugte "kålet". Skær dem i halve og bland dem med olivenolie, citronskal, frisk finthakket mynte og gedefeta. Krydr den med salt og peber.
- Kog ærterne efter anvising på posen. Hæld vandet fra og blend de kogte ærter med parmesanost og creme fraiche, og evt. lidt friskhakket mynte. Smag til med salt og peber.
- Krydr lammekoteletterne med salt og peber, og steg dem på en meget varm pande/grillpande et par minutter på hver side. Kødet skal stadig føles blødt, men fast, når du trykker let på det. Servér de varme koteletter med den lune salat og ærtepuré.
- Se også opskrift på Stir fry med broccoli, bønner og tofu.