Opskrift på lammedeller med grove rodfrugter

Lammedeller med grove rodfrugter

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    680 Kcal
  • Fedt:
    30 %
  • Protein:
    22 %
  • Kulhydrat:
    48 %

4

Ingredienser

  • 400 g hakket lammekød
  • 1 hakket løg
  • 2 knuste fed hvidløg
  • salt, friskkværnet peber
  • ½ tsk stødt mynte
  • 1 spsk reven skal af ubehandlet citron
  • 1 lille æg
  • 2 spsk rasp/reven brødkrumme.
  • 2 tsk olie til stegning.
  • Ovnbagte grøntsager:
  • 1 kg blandede rødder og knolde i grove stykker
  • 4 rødløg i halve
  • 2 spsk olivenolie
  • krydderurtekviste/laurbærblade.
  • Servering:
  • 1½ dl græsk yoghurt
  • 1 pakke fuldkornsnaan.

Sådan gør du

  1. Begynd med rodfrugterne: Bland dem og løgene med olie, krydderurtekviste og evt. lidt knust laurbær samt salt og peber.
  2. Bred dem ud i ét lag i en bradepande, sæt dem i ovnen ved 200-225 grader en god halv times tid, til de er møre, og lav imens farsen til frikadellerne:
  3. Blend alle ingredienserne til en jævn fars, der formes og steges i olie til 16 små frikadeller. Servér med rodfrugter, yoghurt og naanbrød.
  4. TIP: Er du ikke til lam, kan frikadellerne tilberedes af magert skinkesmåkød.