Pariserbøf med det hele
En sprødstegt pariserbøf er en god klassiker. Lav den af friskhakket eller skrabet oksekød til tatar. Det laves af f.eks. okseinderlår, der er magert og fint kød. Få en god opskrift her.
Pariserbøf til 1 person
Total:25 minutter
Pariserbøf med det hele
- Ikke fryse-egnet
- 150 g friskhakket magert oksekød (gerne til tatar)
- 1 stor skive hvedebrød
- 1 spsk smør
- 1 spsk peberrod (fintrevet)
- ½ rødløg (i ringe)
- 1½ spsk sennepspickles
- 3 kæmpekapers (eller 1 tsk kapers)
- 2 skiver syltede rødbeder
- evt. 1 æggeblomme (frisk eller pasteuriseret)
- Pynt: salatblade og bredbladet persille
Sådan laver du pariserbøf med det hele
- 1. Form kødet til en flad hakkebøf. Læg den på brødskiven og tryk den til i kanten af brødet. Krydr med salt og peber.
- 2. Varm en pande med smør og brun på kødsiden. Skru ned til svag varme, og gennemsteg kødet 7-10 min.
- 3. Vend pariserbøffen og steg brødet sprødt.
- 4. Anret pariserbøffen med peberrod, løg, pickles, kapers, rødbeder, evt. æggeblomme og pynt med salatblade og persille.