Skøn rødkålssalat med sennepsdressing, vinterfrugt og valnødder
En cremet rødkål med masser af vinterfrugt og valnødder er årets sprøde indslag på julebordet. Nyd salaten til de øvrige retter, eller i stedet for en klassisk rødkål til juleanden.
4 personer
Total:20 minutter
Arbejdstid:20 minutter
Ingredienser
Rødkålssalat
- ½ rødkål
- ½ tsk salt
- ½ tsk sukker
- 2 appelsiner
- 2 æbler
- 1 granatæble
- 50 g valnødder
- 1 lille håndfuld persille
Sennepsdressing
- 2 spsk olivenolie
- 1 dl piskefløde
- 1 spsk sød sennep
- 1 tsk grovkornet sennep
- saft af 1 citron
- flagesalt og peber
Sådan gør du:
- Fjern stokken og de yderste blade af kålen og snit den fint. Drys kålen med sukker og salt og kram den godt.
- Skræl appelsinerne og skær i fileter og skiver. Skær æblerne i kvarte, fjern kernehus og skær æblerne i tynde både. Massér granatæblet og halver det. Pres saft og kerner over i en skål. Hak nødderne. Skyl og hak persillen.
- Rør ingredienserne til dressingen sammen.
- Anret kålen på et fad med appelsin, æble, granatæblekerner + saft. Drys med hakkede nødder og server med sennepsdressing.