crumble med nektariner

Skøn sommercrumble med nektariner, jordbær & hindbær

Nemt og lækkert - en skøn crumble med jordbær, hindbær og nektariner. Servér den lækre crumble med flødeskum, cremefraiche eller en iskold kugle vaniljeis på toppen.

Crumble til 6-8 personer

Total:50 minutter

Ingredienser

  • 500 g jordbær
  • 200 g hindbær
  • 2 ferskner eller nektariner
  • 2 spsk sukker
  • Crumbledej:
  • 120 g smuttede mandler
  • 60 g hvedemel
  • 60 g speltflager eller grovvalsede havregryn
  • 120 g sukker
  • 120 g smør
  • Tilbehør: is, cremefraiche eller flødeskum

Sådan laver du sommercrumble

  1. Tænd ovnen på 180 grader. Skyl, nip og rens bærrene. Halver ferskenerne, og skær dem i tern.
  2. Vend bær med ferskener og sukker, og fordel dem i et smurt ovnfast fad.
  3. Crumbledej: Hak mandlerne groft. Vend dem med hvedemel, speltflager og sukker. Smuldr smørret heri. Fordel dejen over bærrene.
  4. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 30 minutter, til den er gylden og sprød.
  5. Server lun med vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum.