Opskrift på tærte med passionsfrugt og ricotta

Tærte med passionsfrugt og ricotta

Et bud på en frisk og lidt anderledes tærte.

8 personer

Ingredienser

  • Grundmørdej:
  • 150 g smør
  • ½ dl flormelis
  • 4 dl hvedemel
  • 1 æg
  • ½ spsk vand
  • Fyld:
  • 6 passionsfrugter
  • ½ dl sukker
  • 400 g ricotta
  • 40 g flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker

Sådan gør du

  1. Mørdej:
  2. Kom smør, flormelis og mel i en foodprocessor, og blend det fint. Tilsæt æg, og blend igen. Tilsæt vand for at samle dejen, og blend igen. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og sæt den i køleskab i minimum 30 minutter.
  3. Sæt ovnen på 175 grader. Rul dejen ud på et melet bord, og kom den i tærteformen (her er brugt en form på 10 x 34 cm). Beklæd gerne formen med bagepapir i bunden. Det er en god ide, hvis bunden er aftagelig. Bag bunden i ovnen ca.15-20 minutter.
  4. Fyld:
  5. Halver passionsfrugterne, og kom indholdet i en gryde med sukker. Kog, til sukkeret er opløst. Lad det afkøle, mens bunden er i ovnen.
  6. Imens laves fyldet. Rør ricotta, flormelis og vaniljesukker sammen med en elektrisk pis-ker 3-4 minutter. Kom cremen på den afkølede bund. Og hæld passionssiruppen over ricottafyldet lige inden servering.