Hjemmelavet kebab, gulerodssuppe med ingefær & nem pasta med chili: Her er ugens madplan til dig
Ugens madplan byder på masser af skøn aftensmad – i denne uge skal vi både have lækker hjemmelavet kebab med blomkålscoucous, en frisk gulerodssuppe med masser af ingefær og lækker pizza med grønkål. Få alle opskrifterne her:
Vi starter ugen med en lækker hjemmelavet kebab med couscous af blomkål til, tirsdag er kødløs dag og der laver vi gulerodssuppe med masser af ingefær. En super god suppe til at få varmen tilbage i de frosne tæer og holde snotnæserne stangen.
Onsdag er pizza dag – med en skøn pizza med grønkål på toppen, og torsdag skal vi have nem pasta med hvidløg og chili.
Fredag steger vi de lækreste fiskefrikadeller med bacon-kartofler til, og skulle du få tid og lyst til at bage en kage, byder madplanen også på en skøn chokoladekage med drys, der er nem at tage med, som en lille januar-treat til kolleger eller klassekammerater. Eller som tiderne er lige nu, kan den også sagtens nydes på hjemmekontoret og foran computerskærmen med fjernundervisning...
Som altid får du alle opskrifterne + en indkøbsliste lige her på siden. God fornøjelse med ugens madplan og velbekomme!
INDKØBSLISTE UGE 3:
KØD/FISK
400 g hakket oksekød
600 g færdig fiskefars
75 g bacon i små tern
MEJERI
1 æg
30 g smør eller olivenolie
250 g ricottaost
200 g cremefraiche
100 g parmesan
FRUGT/GRØNT
Hvidløg
1 kg små nye kartofler
800 g squash, spiralized vægt
4 citron (øko)
250 g små cherrytomater
300 g grønkål
3 store håndfulde kruspersille
4 nip peperoncino
½ broccoli
½ blomkål
1 bdt. persille
8 sprøde salatblade
500 g gulerødder
3 løg
20 g frisk ingefær
2-3 spsk. snittet ramsløg eller forårsløg
DIVERSE/KOLONIAL
2 pakker færdig fuldkornspizzadej
200 g fuldkornsspaghetti
1,5 -2 liter hønse- eller grønsagsbouillon
4 grillspyd
Tilbehør: Lidt cremefraiche og brød til gulerodssuppen, tomatsalat til pizzaen, og grønsagsstænger eller en blandet salat til fiskefrikadellerne.
Vil du også bage den nemme chokoladekage, skal du bruge:
300 g smør, 400 g sukker, 1 spsk. neskaffepulver, 2 tsk. vaniljesukker, 6 æg, 400 g hvedemel, 2 tsk. bagepulver, 1½ dl kakao, 2 dl mælk + 4 dl flormelis, 4 spsk. kakaopulver og 1 past. æggehvide til glasuren og kagekrymmel eller kokosmel til at drysse ovenpå.