"Den vigtigste screening for raske kvinder er en celleprøve, som foretages regelmæssigt, når man er mellem 23 og 64 år. Formålet med undersøgelsen er at opdage HPV-virus og celleforandringer, der kan føre til livmoderhalskræft," siger læge Anne-Bente Larsen.
Alle børn får nu HPV-vaccinen som en del af børnevaccinationsprogrammet. Men som voksen kan man selv betale for at få vaccinen.
"Vaccinen vil reducere risikoen for livmoderhalskræft betydeligt i fremtiden," siger Anne-Bente Larsen.
Celleprøven foretages ved en gynækologisk undersøgelse, som kan udføres af en gynækolog eller en praktiserende læge. Den foretages hvert tredje til femte år.
Kvinder i 50'erne er som regel kommet i overgangsalderen, hvilket skyldes et fald i østrogenniveauet i kroppen, og at menstruationen udebliver.
"Det kan give en række problemer, f.eks. hedeture, som mange kvinder oplever som meget belastende. Der findes forskellige måder at afhjælpe dem på, som man kan tale med sin læge om. Når man ikke har haft menstruation i et år, bør man ikke have flere blødninger," siger læge Therese Westerby.
Blødning fra underlivet efter overgangsalderen bør altid undersøges af en læge.
Annonse
2. Mammografi
Det er meget vigtigt at opdage brystkræft tidligt. Alle kvinder i alderen 50-69 år får et tilbud om screening for brystkræft ca. hvert andet år via mammografiscreeningsprogrammet.
"Dette er den kræfttype, der rammer flest kvinder. Pointen er at opdage sygdommen på et tidligt tidspunkt, og personligt synes jeg, at det er meget fornuftigt," siger Anne-Bente Larsen.
Hun nævner, at nogle er bange for overdiagnosticering og overbehandling.
Annonse
"Men da jeg ved, at det lønner sig for mange, er det absolut noget, jeg anbefaler," siger hun.
Brystkræft er den mest almindelige kræftform blandt kvinder i Danmark, men det er også en kræftform, som mange kommer sig over med tidlig behandling.
"Det er relativt nemt at undersøge sig selv, men spørg din læge, hvis du er usikker. En hård knude, som du ikke har mærket før, ændringer i brystvorternes udseende eller ændringer i huden på brystet er ting, som bør tjekkes," siger Therese Westerby.
"Mammografi af brysterne afslører en stor andel af brystkræft i et tidligt stadie, som kan behandles, før den bliver mere alvorlig. Sig ja til mammografi," siger hun.
3. Knogler og muskler
Det kan være en god idé at blive tjekket for knogleskørhed/osteoporose. Det gøres ved en enkel knogleskanning. Hvis man har knogleskørhed, kan man risikere at få brud på f.eks. lårbenshalsen og håndleddene.
"Omkring 50-årsalderen kan man få foretaget et tjek. Rygere og de meget slanke er mest udsatte. Derudover kan der være en arvelig risiko, og inaktivitet kan have en indvirkning. Der findes gode forebyggende behandlinger, så det er en god idé at finde ud af, om man har det eller er i risiko for at få det."
Risikoen for knogleskørhed øges efter overgangsalderen på grund af mangel på østrogen.
Det er en god idé at tage en blodprøve for at måle kroppens niveau af D-vitamin og kalcium, som hjælper med at opbygge knoglestrukturen.
Mange kvinder får anbefalet tilskud af D-vitamin og kalcium for at opretholde niveauet og forebygge knogleskørhed.
"Fysisk aktivitet og let styrketræning hjælper også med at modvirke nedbrydningen," siger Therese Westerby.
4. Screening for tarmkræft
Hvis du har mange familiemedlemmer, som er blevet diagnosticeret med tarmkræft, kan det være en god idé at tale med din læge.
"Hvis man bemærker ændringer i sin afføring, bør der foretages yderligere undersøgelser. Man kan også blive screenet med en test for skjult blod i afføringen. Alle borgere i aldersgruppen 50-74 år tilbydes en screeningsundersøgelse hvert andet år. Hvis der findes blod i afføringen, kan man blive henvist til en koloskopi," siger Anne-Bente Larsen.
Annonse
"Ud af 10.000 testede personer er der omkring 60, som har blod i afføringen, og af dem er der kun tre, som har tarmkræft," beroliger hun.
Therese Westerby understreger også, at det kan være en god idé at tjekke det, hvis man er usikker.
"Det er måske ikke det sjoveste, man kan gøre i løbet af en dag, men kig i toiletkummen og se, om afføringen ser normal ud i konsistens og farve. Det vil variere, afhængigt af hvad du har spist, men den bør ikke indeholde blod, og den bør ikke se helt bleg ud.
Hvis du har haft blod i afføringen, vil jeg anbefale at få det tjekket hos lægen," siger hun.
5. Hjertekarsygdom
Anne-Bente Larsen mener, at alle bør kende deres eget kolesteroltal, også kaldet lipidstatus. HDL er det ”gode” kolesterol, LDL er det ”dårlige” kolesterol, og triglycerider er et af fedtstofferne. Højt kolesterol (hyperlipidæmi) er en risikofaktor for hjertekarsygdomme. Højt kolesterol kan være arveligt.
"Hvis du har fået målt dit blodtryk og din lipidstatus og udelukket diabetes, har man noget at gå ud fra, som gør det lettere for lægen at identificere dem, der har en øget risiko for hjertekarsygdomme.
At holde øje med sin vægt, undgå rygning og have en sund kost er alle faktorer, der reducerer risikoen," siger Anne-Bente Larsen.
"Vi kvinder er beskyttet af østrogen indtil overgangsalderen, men risikoen for en blodprop i hjertet stiger, når østrogenniveauet falder. Især hos rygere."
Kvinder kan også have mere uklare symptomer på blodprop i hjertet end mænd.
"De kan have mere diffuse muskelsmerter, være ekstra trætte, forpustede, have kvalme og føle sig utilpasse. I så fald er det en god idé at søge læge hurtigt," siger hun.
Blodtryk og kolesteroltal er gode indikatorer på, hvordan det står til.
"Blodtrykket er trykket i pulsårerne og bør være under 140/90 ifølge internationale retningslinjer," siger Therese Westerby.
"For højt blodtryk betyder, at hjertet skal pumpe hårdere, og det kan føre til nyre- og øjensygdomme, hvis det varer for længe. Det kan også skade selve hjertemusklen."
Kolesterolniveauet er en god indikator for risikoen for karsygdomme som f.eks. blodprop i hjertet eller stroke.
"Forhøjet kolesteroltal kan normalt kontrolleres ved hjælp af kost, men nogle tager også medicin for at reducere risikoen for en tilstoppet pulsåre," siger hun.
6. Modermærker
Hvis du har modermærker, som du mener har ændret sig, kan det være en god idé at få dem tjekket.
"Det vil sige, at de er mørkere end før, ujævne eller vokser. Jeg råder alle til at blive undersøgt hurtigt, hvis man ser en forandring. Modermærkekræft er meget alvorligt, så det skal fjernes, hvis der er den mindste tvivl om det," siger Anne-Bente Larsen.
At beskytte sig mod solen er en af de vigtigste ting, man kan gøre for at forebygge modermærkekræft. Anne-Bente Larsen anbefaler, at man går til lægen og ikke på apoteket, hvis man vil have tjekket et modermærke.
"Lægen vil sikre hurtig opfølgning og fjernelse, hvis der opdages modermærkekræft."
Therese Westerby er enig i, at man skal holde øje med sine modermærker.
"Se på farve, form og størrelse. Det vigtigste her er, om modermærket har ændret sig. Et nyt modermærke eller et, der er vokset meget eller har ændret farve, bør tjekkes hos lægen," siger hun.
7. Øjne
Mange oplever, at de får tørre øjne i overgangsalderen. Det kan afhjælpes ved hjælp af kunstig tårevæske.
"Ellers plejer jeg at sige, at man skal besøge en optiker hvert tredje til femte år for at få målt trykket i øjet og set på øjenbunden. Så kan man opdage dem, der har for højt tryk, og dem, der er på vej mod uoprettelige synsforstyrrelser. Optikeren kan screene for ting som grå stær og grøn stær."
8. Blodprøver
Man bør også tage en tur til lægen for at få taget blodprøver, hvis man har nedsat almentilstand som træthed eller lignende. Så kommer man på forkant med sygdommene, både alvorlige og mindre alvorlige tilstande. Det, der normalt tjekkes, er blodprocent, jern- og vitaminniveau og stofskifte.
"Lavt stofskifte, hypothyreose, kan begynde omkring overgangsalderen. Det er let at diagnosticere og let at behandle og kan være kendetegnet ved uforklarlig vægtøgning og træthed," siger Anne-Bente Larsen.
Ellers tages der blodprøver, hvis det er nødvendigt.
"Yderligere blodprøver for vitaminstatus eller blodprocent foretages efter behov og på medicinsk indikation. Vitaminmangel, ud over D-vitamin, er ret sjældent, hvis man spiser en normal kost," siger Therese Westerby.
Hun fortæller, at jernmangel er mere almindelig hos yngre kvinder.
"Der er ingen grund til at få det tjekket, hvis man ikke har særlige lidelser eller symptomer."
9. Psykisk sundhed
Anne-Bente Larsen mener, at det også er vigtigt at tage den mentale sundhed alvorligt. Der skal være en lavere tærskel for at tale med lægen, hvis man har problemer med sin mentale sundhed.
"Man skal finde en god balance mellem arbejde og fritid og turde søge hjælp ved angst, depression og spiseforstyrrelser. Her er forebyggelse utrolig vigtig," siger hun.
Hun understreger, at det er vigtigt, at læger tager folk alvorligt, når de taler om angst og andre psykiske udfordringer og problemer.
"Man skal tages alvorligt, også hvis man f.eks. har helbredsangst. Det er utroligt vigtigt at have en god dialog med sin læge og forebygge psykiske problemer," fastslår hun.
10. Vaccination
Sørg for at tjekke med din læge, at alle dine vaccinationer er opdaterede.
"Jeg anbefaler at følge rådene om vaccination mod Covid-19-infektion. Jeg spørger også patienten, hvordan det går med andre vacciner. Risikogrupper bør vaccineres mod influenza, men det er også en god idé at supplere med vaccine mod difteri og stivkrampe."
"Den skal tages hvert tiende år som en genopfriskningsdosis. Vaccinen gives i én dosis og beskytter i ti år," siger Anne-Bente Larsen.
Om eksperterne
Anne-Bente Larsen er speciallæge i almen medicin hos Aleris.
Therese Westerby er alment praktiserende læge hos Dr.Dropin.
