Det sker i kroppen, når du prutter, bøvser & andre charmerende ting

Hvorfor...

...får du dårlig ånde?

Dårlig ånde kan have forskellige årsager. Har du spist hvidløg til frokost, er forklaringen på den tvivlsomme lugt nogenlunde ligetil. Men den kan også have mere alvorlige årsager som sygdomme i munden eller kroppen i det hele taget. For eksempel kan diabetes, hvis sygdommen er ubehandlet, gøre din ånde mindre rar.

Dårlig ånde kan derudover bunde i utilstrækkelig mundhygiejne og tandproblemer. Sidder der madrester mellem tænderne, har du fordybede tandkødslommer som følge af paradentose, eller har du omfattende caries, kan det lugte. Endnu en fare for din gode, sunde ånde, er rygning, der kan påvirke udåndingslugten og øge din risiko for at udvikle paradentose. Bakterier på tungens ru overflade kan også være en årsag til dårlig ånde.

God, grundig tandbørstning eventuelt med brug af tandtråd er den helt basale førstehjælp til dårlig ånde. Desuden kan du børste tungen. Ryger du, kan det også hjælpe meget at droppe det. Regelmæssige tandlægebesøg vil give din mund et servicetjek, rense tænder og tandkødslommer helt i bund og sikre dig, at eventuelle tandproblemer fanges i opløbet.

I hverdagen kan det også hjælpe dig at spise og drikke hyppigt. Det skyller din mund og tunge og holder spytproduktionen i gang. Det samme gør et stykke sukkerfrit tyggegummi. Spiser du citrusfrugter og andre sure frugter – som appelsiner, grapefrugt og æbler – vil det ændre pH-værdien i munden og give de proteinnedbrydende enzymer og de ildelugtende gasser, som de frigiver, sværere vilkår.

… bøvser du?

Bøvser er gas, der kommer op igen fra maven og spiserøret og ud af munden, typisk fulgt af både en lyd og lugt. Ofte bøvser vi, fordi vi har slugt luft i forbindelse med noget mad eller væske, vi har indtaget. Risikoen er størst, når du har drukket væske med brus og bobler. Når kulsyren fra boblende drikke som sodavand, øl og champagne har været nede i maven at vende, ryger den tilbage til munden i form af en eller flere bøvser, som kan være svære at kontrollere.

Bøvser du hyppigt (uden at have indtaget kulsyreholdige drikkevarer), kan det hænge sammen med forstoppelse. Er det tilfældet, kan en løsning være at få styr på fordøjelsen, så mavesækken tømmes hurtigere til tarmsystemet.

LÆS OGSÅ: Slip for grillmave: 4 tips til forstoppelse

… gaber du?

Et gab skyldes ikke kun træthed og kedsomhed, som vi er tilbøjelige til at tro. Man kender ikke årsagen helt til bunds, men sandsynligvis handler det mere om temperaturen i hjernen. Den er helt afgørende for din krops funktioner og velbefindende. Et gab – og den luft, du indånder i forbindelse med det – hjælper temperaturen i balance ved at afkøle dit blod.

De fleste af os gaber hyppigere om aftenen. Det skyldes, at vores temperatur stiger en smule, når vi bliver trætte, og derfor har hjernen brug for lidt mere nedkøling her end ellers. Vi kan dog også få en øget gabetrang, når vi bliver nervøse og stressede som i en eksamenssituation. Og ja, et gab kan godt smitte. Det sker dog oftest, når du er sammen med familie, nære venner og andre, som du er meget tæt med.

… får du bussemænd i næsen?

Når slim og snot i næsen tørrer, bliver det til de karakteristiske skorper, vi til dagligt omtaler som bussemænd. Jo mere slim, næsen producerer, desto mere skorpe vil der dukke op i næsen. Derfor kan du være særligt hårdt ramt, når du er forkølet. Bussemændene tjener dog et vigtigt formål. De fanger sammen med næsens hår og øvrige værn de bakterier, pollen og snavs, som flyver rundt i luften. Gjorde de ikke det, ville en del af urenhederne fortsætte hele vejen ind igennem næsen og ud i luftvejene.

… får du ørevoks i ørerne?

Ørevoks er sekret fra kirtlerne i øregangene. Det er klistret, så det kan fange støv, skidt og små fremmedlegemer og skåne øregangene mod det. Store mængder af ørevoks, der sidder fast og blokerer øregangen vil påvirke din hørelse og kan give susen for ørerne, eksem, kløe, infektion og smerter. Ørevoks i almindelige mængder er dog en god ting, fordi det beskytter dine øregange.

Mange af os tyer alligevel til vatpinde for at fjerne den. Vi risikerer dog blot at skubbe det meste af voksen længere ind i øregangene. Det bedste er faktisk at lade det sidde og blot fjerne den del, der sidder mest yderligt i selve øret, med en fugtig klud. Døjer du med særligt store mængder af ørevoks, kan du få din læge til at skylle dit øre. Er voksen særlig sejlivet, kan det være nødvendigt at dryppe øret med et middel, der opløser voksen, før den skylles ud.

LÆS OGSÅ: 12 spørgsmål om klamydia, du gerne vil have svar på

… nyser du?

Du nyser, fordi der er noget, som irriterer slimhinden i din næse. Måske er det et støvkorn eller et insekt, der driller. Det kan også være allergi, der irriterer slimhinden. Hjernen får besked om, at slimhinden trænger til at blive renset, og den sender et signal retur om, at kroppen skal nyse for at løse problemet: Du tager en dyb indånding, aktiverer dine mellemgulvs- og brystmuskler, som presser luften ud af lungerne med så høj fart, at det, der sidder og irriterer i næsen, løsnes og blæses ud af den. Skyldes nyseriet decideret allergi, kan du finde lindring i lokalvirkende næsespray og næsedråber med antihistamin eller binyrebarkhormon, som lindrer irritation og hævelse.

… sveder du?

Du sveder for at regulere din kropstemperatur og holde huden smidig og fugtig. Når du har det for varmt, køler kroppen af ved at svede. Derfor sveder du mere, når du dyrker motion. Du har millioner af svedkirtler, og en rask voksen kan svede op til fire liter sved i timen.

Dine følelser kan også påvirke hånd- og fodsved, og stærk mad som chili kan øge mængden af sved i dit ansigt. Du kan svede, når du er syg og har feber. Sved er i sig selv lugtfri, men den kan lugte skidt, når den kommer i kontakt med bakterier på huden. Naturlig svedproduktion bør hverken kontrolleres eller mindskes. Dit nervesystem sørger for reguleringen. Sveder du så meget, at du føler dig invalideret i sociale sammenhænge, kan du søge læge. En (hud)læge kan hjælpe dig med vejledning og eventuel behandling. Særlige deodoranter, undgåelse af tøj i for eksempel kunststof, svedmindskende tabletter, kirurgi og sågar botoxindsprøjtninger kan i givet fald afhjælpe problemet.

… får du diarré?

Diarré er defineret ved tre eller flere tynde afføringer om dagen. For det meste er forklaringen, at du er blevet smittet med virus eller bakterier og har fået en mavetarminfektion. Hyppige syndere er E. coli, salmonella og campylobacter, som du kan møde hos andre smittede eller i forurenet mad. Infektionen irriterer slimhinderne i tarmsystemet, og det øger væskeindholdet i afføringen. God håndhygiejne og køkkenhygiejne, særligt omkring æg og kød, mindsker risikoen for at blive ramt af denne type diarré.

Antibiotikabehandling mod for eksempel halsbetændelse eller lungebetændelse kan ændre bakteriesammensætningen i tarmene og forårsage diarré. Det går dog typisk over, når du er færdig med behandlingen. Ellers kan mælkesyrebakterier genoprette tarmfloraen, og et decideret stopmiddel kan berolige tarmene. Er din diarré mere sejlivet end som så, bør du tale med din læge.

… får du forstoppelse?

Hård og uregelmæssig afføring oplever du, når tyktarmens bevægelser bliver hæmmet, og transporten mod endetarmen forsinket. Det kan skyldes manglende væske, for få fibre i kosten og for lidt motion. Forstoppelse kan også være en bivirkning af medicin og en følge af tarmlidelser eller sygdomme som diabetes og lavt stofskifte. Det kan være en både ubehagelig og smertefuld tilstand. Udover udfordringerne omkring selve toiletbesøget, kan det give oppustet mave og mavesmerter samt ildelugtende prutter og ånde.

Regelmæssig motion og en sund, fiberrig kost med masser af fuldkorn, grøntsager, frugt, fjerkræ og fisk, forebygger problemer med forstoppelse. Undgå også at holde dig, når du kan mærke trang til at tømme endetarmen.

Er du allerede ramt, så giv også din kost et servicetjek, fyld fibre på og supplér med et dagligt tilskud af Husk frøskaller. Du kan også få afføringsmidler på apoteket til at løse akutte problemer.

… prutter du?

En til to liter. Så meget prutter du i gennemsnit hver dag. For det meste kan du godt holde en prut tilbage, til der kommer et bedre tidspunkt at slippe den ud. Men gør du det for længe, vil tarmen spiles ud, og du vil få mavesmerter, indtil trykket er lettet. Prutter består hovedsageligt af gasser, som tarmenes bakterier danner under fordøjelsesprocessen. De indeholder kuldioxid, brint og metan samt blandt andet methanthiol og dimethylsufid, som giver prutten den karakteristiske, mindre rare lugt. Hvor slemt dine prutter lugter, afhænger af, hvor længe maden når at være i tarmen. Sød og fed fastfood bevæger sig langsomt igennem tarmsystemet og når at danne meget ildelugtende gas. Spiser du derimod mere frugt, grønt og fiberholdigt, kan du godt opleve at få mere luft i maven, men prutterne vil ikke lugte så slemt, da den fiberholdige mad befinder sig i tarmene i kortere tid. Kål kan dog give en ret stram lugt, der minder om rådne æg, fordi det danner svovlbrinte, når det nedbrydes. Proteinholdige fødevarer som kød, æg og mælkeprodukter har samme effekt. Vælg derfor din mad med omhu, hvis du foretrækker at kunne lave diskrete, lugtfrie prutter.

… laver din skede pruttelyde?

Skedeprutter er meget almindelige. De skyldes, at der kommer luft ind i skeden, for eksempel under samleje eller yogapraksis. Det vil dog være mere udpræget i nogle stillinger end andre. Den gode nyhed er, at i modsætning til prutter fra tarmsystemet, lugter skedeprutter ikke. Men de er ikke lydfri og kan larme præcis som en prut fra endetarmen. Du kan minimere mængden af luft, der slipper ind i skeden, ved at træne dine bækkenbundsmuskler fastere. Du kan dog ikke fuldstændig undgå fænomenet.

… småtisser du i bukserne?

Dryp i trusserne, når du hoster, nyser eller er fysisk aktiv er noget, der rammer mange kvinder. Måske er lukkefunktionen blevet svag efter en fødsel eller operation i underlivet. Måske skyldes det overvægt, hormoner eller medicin. Denne type inkontinens, hvor din lukkemekanisme ikke er stærk nok eller ikke reagerer hurtigt nok, kaldes stress inkontinens.

En overaktiv blære kan også resultere i inkontinens med trang til for hyppige toiletbesøg. Den kan komme af blærebetændelse. Eller slet og ret med alderen. Der findes både bind og tamponer, som kan tage toppen af generne fra inkontinensen. Træning af din bækkenbund vil gøre den stærkere og forbedre din evne til at knibe sammen og holde tæt, når du for eksempel nyser og hopper. Mange aftenskoler tilbyder kurser specifikt i bækkenbundstræning. Alternativt kan du finde effektive træningsprogrammer i appen Knibeøvelser – træn din bækkenbund af GynZone. 29 kroner koster den i App Store.

Mindsk også drypperiet ved at begrænse dit væskeindtag. Faste tissetider, for eksempel hver anden eller tredje time, kan også hjælpe dig til at kontrollere blæren. Har du problemer om natten, så hold især væskeindtaget på et minimum om aftenen. I særligt grelle tilfælde, hvor andre metoder ikke virker tilfredsstillende, kan du ty til operation.