Fokus på gener - Gør mor og far dig syg

Fra livets begyndelse bliver du tildelt nogle kort: Dine gener. Og så er det op til dig at spille dem på den bedst mulige måde. For selv om dine gener har afgørende betydning for dit liv, spiller miljøet og dermed de valg, du træffer, også en væsentlig rolle, siger professor i human genetik ved Aarhus Universitet, Lars Bolund.

Præcis hvor stor, den rolle egentlig er, er til gengæld uhyre svært at sige noget generelt om. Faktisk er man i den videnskabelige verden næsten helt holdt op med at skelne mellem arv og miljø, når man taler om f.eks. sygdomme. Det er en kunstig opdeling, siger Lars Bolund.

− Der er ingenting, der kun er arv − ligesom der heller ikke er noget, der kun er miljø. Det er et samspil, siger han og forklarer, at overgangen mellem arv og miljø er flydende.

I den ene ende af spektret finder man tilfælde, hvor et barn fødes med en sygdom, fordi et enkelt gen er skadet. I den anden ende et brækket ben som en konsekvens af et trafikuheld. Men ifølge Lars Bolund kan man heller ikke i disse to tilfælde sige, at det ene udelukkende skyldes arv, mens det andet kun er miljø. For miljøet kan have spillet en rolle for, at det syge barns gen blev skadet, ligesom at personen, der brækker et ben i en trafikulykke, genetisk kan have arvet den adfærd, der førte til trafikuheldet.

Derfor er du ifølge Lars Bolund nødt til at fokusere både på arv og miljø, når det kommer til dit helbred. Selv om der vil være nogle sygdomme, du skal gøre meget for at undgå, fordi du er genetisk disponeret for at få dem, og andre, som det næsten vil være umuligt for dig at blive ramt af, så er der også alle dem midtimellem…

Vi har bedt et ekspertpanel se på, hvordan du håndterer de gener, du har arvet fra din mor og far − og hvordan du får det allerbedste ud af dem.

− Vi ved, at miljøfaktorer som motion kan have en indflydelse på, hvor stor en rolle dine gener kommer til at spille. Det vil sige, at hvis du vil gøre noget for at undgå selv at blive overvægtig, er det afgørende at dyrke motion. Kosten er selvfølgelig også vigtig at tænke over. Men vi kan endnu ikke fastslå, at du, hvis du har overvægtige forældre, ikke selv bliver overvægtig, hvis bare du lader være med at spise fed mad, så simpelt er det ikke, fortæller Teresa A. Ajslev.

Tyndt hår

Når det kommer til tyndt hår, kan det skyldes flere ting, fortæller Pernille Kjær Egebjerg, der er cand.scient. i biologi og behandler på Hårklinikken, der rådgiver og behandler folk med hårtab. − Mange kvinder oplever længere eller kortvarige perioder med øget hårtab, hvor håret gradvist bliver tyndere at se på. Det kan f.eks. skyldes ernæringsmæssige faktorer, sygdomme eller stress, siger hun.

Men hårtabet kan også være arveligt/hormonelt betinget. − Et arveligt hårtab kan ofte sættes i gang i forbindelse med hormonelle forskydninger som pubertet, graviditet og overgangsalderen, siger hun og fortæller, at du ikke kan ændre på din genetiske disponering for et arveligt hårtab, men at din livsstil kan være med til at forværre situationen.

For at begrænse de faktorer, der kan udløse det arvelige hårtab, råder Pernille Kjær Egebjerg til, at du blandt andet spiser en sund og varieret kost uden for mange hurtige kulhydrater og passer på med kraftige slankekure, da begge dele kan påvirke hormonbalancen.

Gråt hår

Når det kommer til grå hår, kan du godt skæve til dine forældre for at se, hvad du har i vente. Det er nemlig ifølge Pernille Kjær Egebjerg arveligt betinget, hvornår du får de første grå hår. Mange får dog allerede deres første grå hår midt i 20’erne, og den udvikling kan skyldes alkohol, rygning og dårlige kostvaner.

Rynker og slap hud

Det ville være let, men du kan desværre ikke bare kigge på dine forældre, hvis du gerne vil vide, hvordan dit udseende bliver med tiden.

− Du kan ikke sige, at fordi din mor har strækmærker eller hængebryster, så får du det også. Der er selvfølgelig en genetisk disposition i forhold til, hvordan du ældes, og hvor let du får solskader, rynker osv. Men hvad der kommer fra moderen eller fra faderen, ved man ikke, siger speciallæge i hudsygdomme Jørgen Esmann.

Med andre ord kan kun tiden vise, om du arver mors slappe hud eller fars dybe rynke i panden.

Blodprop i hjertet

Er en af dine forældre eller søskende blevet ramt af en blodprop i hjertet, er sandsynligheden for, at det også sker for dig dobbelt så stor, som den ellers ville være, fortæller overlæge og forskningschef i Hjerteforeningen Gorm B. Jensen. − Men at din mor eller far har haft en blodprop i hjertet, betyder ikke, at du skal sætte dig i hjørnet og vente på, at det sker for dig, siger han.

Tværtimod kan du minimere risikoen ved at dyrke motion, undgå fed kost og for meget sukker og salt. Hele 80 procent af alle tilfældene af blodpropper i hjertet kan nemlig forebygges med en sund livsstil, siger Gorm B. Jensen.

Alzheimers

Videnskaben mener, at 2-3 procent af alle tilfælde af Alzheimers er arvelige. Risikoen for, at en i din familie har den arvelige form er størst, hvis personen har fået sygdommen, før han eller hun fyldte 65 år. Se videnscenterfordemens.dk

Angst og depression

Lider din mor eller far af angst eller depression, er risikoen for, at du selv bliver ramt, omkring 10 procent større, når det kommer til angst, og mellem 15 og 30 procent i forbindelse med depression. Et sundt og godt liv kan dog virke forebyggende, fortæller stifter af Psykiatrifonden, psykiater Jes Gerlach. Der er dog ting, du kan gøre for at minimere risikoen.

− Det er vigtigt, at du undgår en ting som alkohol, da det udløser meget angst og depression, blandt andet fordi det påvirker søvnkvaliteten, så du ikke får den dybe søvn, der er så vigtig, siger Jes Gerlach.

Inkontinens

Urininkontinens kan være arveligt − men skyldes langt oftere vanskelige fødsler, hvor der opstår skade på muskler, bindevæv og nerver. Den bedste måde at minimere risikoen for inkontinens er sund kost og masser af bækkenbundsøvelser, der holder muskler og bindevæv i din bækkenbund så stærk som muligt, fortæller Olav Istre, der er gynækolog og overlæge på Aleris- Hamlet-hospitalerne og professor ved Syddansk Universitet. Og du skal ikke ligge på den lade side, siger han: Knib, når du står i bussen, toget og når du ellers har en lille pause.

Overgangsalder

Tidspunktet for, hvornår du går i overgangsalderen, er delvist arveligt, siger gynækolog og overlæge Olav Istre.

− Er din mor f.eks. gået tidligt i overgangsalder (før de 45 år), er sandsynligheden for, at du gør det samme, øget betydeligt. Er du interesseret, kan du desuden via en blodprøve få et fingerpeg, om du risikerer at gå tidligt i overgangsalderen.

Brystkræft

Hvert år rammes omkring 4.700 danske kvinder af brystkræft. Mellem fem og ti procent af tilfældene skyldes arv, så vær ekstra opmærksom, hvis der har været tilfælde af brystkræft i den nærmeste del af familien − både på din fars og din mors side.

Diabetes

Hvis din mor eller far har type 1-diabetes, er risikoen for, at du arver sygdommen omkring fem procent, fortæller ledende overlæge på endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Jan Erik Henriksen. Har de type 2-diabetes, er risikoen langt større. Faktisk hele 40 procent.

Det betyder dog ikke, at du bare skal læne dig tilbage og vente på at finde ud af, om du hører til de uheldige. Tværtimod spiller kost- og motionsvaner nemlig en afgørende rolle i forhold til type 2-diabetes. Hvor meget der skyldes gener, og hvor meget der skyldes, at du faktisk arver uhensigtsmæssig livsstil, ved man endnu ikke helt præcist, siger Jan Erik Henriksen.

Migræne

Næsten 15 procent af alle voksne kvinder og mænd lider af migræne. Er din mor eller far en af dem, er sandsynligheden for, at du selv bliver ramt af den slemme hovedpine desværre større.

− Hvis en af dine forældre har den mest almindelige form for migræne, er risikoen for, at du selv får den dobbelt så stor. Hvis der er tale om den underform, der hedder migræne med aura (migræne ledsaget af f.eks. synsforstyrrelser, red.), er risikoen for, at du får den, fire gange større, end hvis dine forældre ikke havde den, fortæller Jes Olesen, der er professor i neurologi og stifter af Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital.

Overvægt

Nogle mennesker kan spise hvad som helst uden at tage på, mens andre bare skal kigge på en Mars, før den sætter sig på lårene. Men hvorfor? Generne rummer en del af forklaringen, siger fedmeforsker Teresa A. Ajslev, der er ph.d.-studerende ved Institut for Sygdomsforebyggelse på Københavns Universitet. Faktisk kan du godt tillade dig at lægge en del af ansvaret for din vægt over på de gener, du har arvet af mor og far.

− Når det kommer til overvægt, er det meget svært at skelne mellem, hvor meget der skyldes arvelige faktorer, og hvor meget der skyldes miljø. Men fra tvillingestudier ser det ud til, at arvelige faktorer forklarer 50-80 procent af, hvor fede vi er.

Derudover har tidligere adoptionsstudier vist, at du vægtmæssigt ligner dine biologiske forældre langt mere end dine adoptivforældre, selv om du deler miljø og dermed kostvaner med dine adoptivforældre. Det vil sige, at alle studier peger på, at arvelige faktorer har den største betydning, siger hun.

Men hvor stor er risikoen så for, at du rent faktisk bliver overvægtig, hvis dine forældre er det?

− Tidligere studier har vist, at der er dobbelt så stor risiko for, at du bliver overvægtig, hvis du har en overvægtig mor. Er begge dine forældre svært fede, har du op til 12 gange øget risiko for selv at blive overvægtig sammenlignet med børn af normalvægtige forældre, siger hun.

Men selv om generne ser ud til at spille en stor rolle, har du heldigvis stadig selv mulighed for at påvirke din vægt.