opskrifter på risotto

12 skønne opskrifter på risotto

Den varme risotto er et hit hos både store og små - og kan laves i et utal af varianter. Her får du vores bedste opskrifter på variationer af den italienske klassiker.

Risottoen er en italiensk klassiker, som kan varieres i det uendelige. Basis-ingredienserne er risottoris, bouillon eller hvidvin - men derudover kan du nærmest frit vælge og vrage, hvad du vil putte i.

Her har vi fundet 12 lækre opskrifter på risotto, det inkluderer selvfølgelig også de vegetariske versioner af den lækre italienske spise.

Om du er til den klassiske risotto med svampe eller ude efter noget helt nyt, så kig med her, og find vores bedste opskrifter på risotto. Måske finder du din næste risotto-favorit på listen?

Velbekomme!

Her får du opskrifterne på:

 

TIP!

Alle opskrifterne her er rigtig gode med friskrevet parmesan og friskkværnet peber. Du kan desuden med fordel servere risotto med et lækkert hjemmebagt brød til. Find alle vores bedste opskrifter på brød her.

OBS!

Når du skal tilberede risotto, så vær særligt opmærksom, da risotto hurtigt brænder på på en meget varm pande. Hold derfor godt øje med risene under tilberedningen og rør jævnligt rundt. 

Grøn fuldkornsrisotto

Grøn_fuldkorn.jpg

Fuldkornsrisotto tager lidt tid at lave - men den er bestemt ventetiden værd! Nyd denne grønne version, der virkelig smager af dansk sommer, da den lavet med grønt tilbehør af ærter og spinat. Se opskriften her. 

Cremet risotto med muslinger

muslinger.jpg

Den klassiske simple ‘spaghetti vongole’ præsenteres her i en risottoudgave. Og den smager mindst lige så godt som dens kendte slægtning. Muslinger er nemlig virkelig lækkert i en risotto, og denne koges på fiskefond, der tilfører en herlig smag. Her får du opskriften. 

Risotto med rødkål og pancetta

rødkål.jpg

Rødkålen giver denne risotto en smuk farve. Risottoen koges med kødkålen og den italienske bacon pancetta, der også laves sprøde tern af til servering. Se hvordan du laver den her. 

 

TIP!

Er du løbet tør for risottoris - eller vil du bare gerne lave en mere budgetvenlig version, så kan du i stedet bruge grødris.

Risotto med grønt citronsmør

grønt_citronsmør.jpg

Denne fuldkornsrisotto serveres med sprødt grønkål og hjemmerørt citronsmør med persille og basilikum, der giver risottoen en skøn smag. Det tager lidt længere tid at lave risottoen med fuldkornsris, men smagen og det ekstra skud fuldkorn er hele ventetiden værd. Få opskriften her. 

Skøn risotto med borlotti-bønner, parmaskinke og rosmarin

borlotti-bønner.jpg

Borlotti-bønnerne giver et ekstra lækkert twist. Serverér risottoen med stegt parmaskinke, der tilfører retten et sprødt element. Se opskriften her. 

Asparges-risotto

asparges.jpg

Servér denne indbydende asparges-risotto som forret, som en vegetarisk hovedret eller som tilbehør til f.eks. stegt/grillet fisk. Få opskriften på den vegetariske version her. 

Risotto med mozarella, tomater og basilikumsolie

tomat.jpg

Denne milde version serveres med en kraftig, hjemmelavet basilikumolie og semidried tomater, der begge smager skønt i en risotto. Se hvordan du laver risottoen her. 

Lækker risotto med mynte, ærter og asparges

ærter_asparges.jpg

En vegetarisk version med ærter, asparges og mynte er en perfekt ret til både forår og sommer. Se opskriften her. 

Den bedste risotto med kantareller, ramsløg og bacon

kantareller_bacon.jpg

Risotto med svampe er en ægte klassiker - og især risotto med kantareller er eet hit. De ristede svampe giver en god, velkendt risottosmag, mens ramsløg og bacon, der giver den et skønt pift. Her får du opskriften. 

Risotto med ramsløg og perlespelt

ramsløg.jpg

En nordisk variant af den italienske risotto, hvor risottoen i denne opskrift er lavet med perlespelt og butternutsquash, samt toppet med frisk salvie og vesterhavsost - Mums! Få opskriften her. 

Safranrisotto

safran.jpg

En simpel og lækker risotto lavet med få, men gode ingredienser. Se hvordan du laver safranrisotto her. 

God risotto med jomfruhummer

jomfruhummer.jpg

Jomfruhummer altid skønt - og særligt i en risotto. Få opskriften på den bedste jomfruhummerrisotto her. 

Har ingen af disse fået dit mundvand til at løbe, så vi du næsten garantere, at du vil finde en opskrift, der er noget for dig i vores store risotto-univers. Find alle opskrifter på risotto her.

Opskrifterne her er fra ALT for damerne, Hjemmet, Hendes Verden, BoligLiv og fit living. 

Basis risotto opskrift

Du skal bruge: 2 små skalotteløg, 1 fed hvidløg, 5 dl grøntsagsbouillon, 2 spsk smør

1½ dl risottoris (fx arborio ris), 1 dl tør hvidvin, 50 g revet parmesan samt salt og peber

Sådan gør du:

  • Hak løg og hvidløg fint. Hav lun hønsefond eller suppe klar i en gryde ved siden af.
  • I en tykbundet gryde steges løgene bløde i 1 spsk smør. Tilsæt ris og hvidløg, og lad dem stege lidt sammen med løgene, til yderkanten af riskornene bliver klare.
  • Tilsæt tør hvidvin.
  • Tilsæt bouillon gradvist - omkring 1 dl. ad gangen, mens risene bobler ved middel varme. Lad risene absorbere hver portion væske, før nyt hældes på. Der skal røres jævnligt for at undgå, at risene brænder på i bunden.
  • Efter ca. 12 minutter tjekkes risene – risene skal være al dente. De skal altså ikke være helt udkogte, men stadigvæk have lidt bid. Når risene er dét og din risotto har den rette konsistens, så rør den revne parmesan i, og smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Synes du ikke risene er færdigkogt, selvom der ikke er mere væde i gryden, så tilsæt kogende vand efter behov.
  • Anret risottoen med revet parmesan og friske krydderurter.

Hvad er risotto?

Risottoen er en klassisk italiensk ret bestående af ris kogt i bouillon eller hvidvin ofte tilsat svampe eller grøntsager. Mange opskrifter indeholder også kød, f.eks. bacon eller kylling, men den kan også laves med jomfruhummer, rejer eller muslinger. Den serveres ofte som tilbehør eller som forret, men kan også fungere fint som hovedret. Alle opskrifter serveres med revet parmesanost.

Hvad er risottoris?

Risottorisene stammer fra Norditalien og er en rundkornet ris, som kan koges til cremet konsistens, samtidig med at de bevarer en lille hård kerne i midten.

De ris, du skal bruge kaldes ofte Arborio, Vialone eller Carnaroli efter sorten. Det er buttede, korte ris, der klistrer sammen ved kogning, men bevarer en fast kerne.