Få opskriften på sprød andesteg.

Langtidsstegt andesteg: Sådan steger du den lækreste and i ovnen

Sprødstegt, langtidsstegt and med svesker og æbler hører med til Mortens aften og en rigtig dansk julemiddag. Her får du en god opskrift på andesteg, som morfar ville lave den, men også svarene på alle de spørgsmål, der kunne opstå i forbindelse med tilberedningen af den lækre and.

Sprød andesteg til 4 personer

Total:3 timer 20 minutter

Ingredienser

  • 1 and på ca. 3 kg
  • 1-2 løg
  • 2 æbler
  • 150 g svesker, eller flere
  • salt
  • Tilbehør:
  • Skysauce, rødkål, kartofler og forskellige gode salater

Sådan steger du en andesteg

  1. Tænd ovnen på 130 grader.
  2. Rens anden for indmad. Klip vingespidserne af, og gem dem sammen med kråse, hals og hjerte til sovsen.
  3. Pil løg, og skræl æbler, og skær dem i grove stykker. Gnid anden med groft salt indvendigt og udvendigt på skindet. Fyld anden med æbler, løg, svesker og lidt tørret timian, og luk den med et par kødnåle. Bind evt. anden op med lidt snor.
  4. Placer anden på en rist med en bradepande under. Kom lidt vand i bradepanden, og sæt det og anden i ovnen i ca. 3 timer. Lad den stege med brystet nedad 1½ time, og brystet opad resten af tiden.
  5. Dryp anden med lidt stegesky under stegningen, så den ikke bliver tør. Skru ovnen op på 200 grader, og steg anden 40-45 minutter, til skindet bliver gyldent og sprødt (saften skal være klar, når man tjekker ved andelåret)
  6. Lad anden hvile 15-20 minutter, før den parteres.
  7. Skær andestegen ud i ca. 8 stykker, og server med sauce, rødkål, kartofler og sprøde salater.

Selvom opskriften på landtidsstegt and i ovn umiddelbart lyder lige til, så kan der nemt opstå spørgmål både før, undervejs og efter madlavningen. Vi har her samlet svarene på de mest søgte spørgsmål:

Kan man fryse and?

Både fersk and og stegt and kan fryses. Har anden været stegt, når det fryses, kan den dog have mærkelig konsistens, når den optøs igen.

Hvordan tør jeg bedst mit frosne and op?

Husk at lade anden tø op i køleskabet, da en frossen and har bedst af at tø langsomt op. Lad gerne anden tø et døgn pr. kilo, hvis du er i god tid - og har plads i køleskabet.

Hvor mange personer svarer én and til?

Én and er nok til ca. fire personer.

Hvis du får flere gæster og synes, det er for meget at stege en ekstra and, kan du supplere med en portion langtidsstegte andelår, confit de canard. Få den bedste opskrift på confit de canard her.

Hvordan rengør jeg en and?

Snit anden lige over endetarmsåbningen foran gumpen. Herefter kan du forsigtigt fjerne blot alt indmad. Skyl derefter anden godt og tør den eventuelt efter udvendigt med lidt køkkenrulle.

Hvordan får jeg sprødt skind på langtidsstegt and?

Når laver langtidsstegt and, så prik gerne små huller i skindet med eksempelvis en tandstik eller gaffel, inden du sætter den ind i ovnen.

På den måde kan fedtet nemmere løbe fra din andesteg, så du får en dejlig mør and, men det gør samtidig også skindet sprødt.

Hvornår spiser man langtidsstegt and?

En langtidsstegt and serveres ofte til Mortens aften og i forbindelse med julefrokoster og -middage. Mange spiser det dog også resten af året.

Sådan får du en saftig and i ovn

Vil du undgå, at langtidsstegt and bliver tør, når du steger i ovnen, så sørg for med jævne mellemrum at dryppe anden med lidt stegesky under stegningen. Så får du en lækker, saftig and.

Kan jeg stege to ænder på samme tid?

Du kan nemt stege mere end én lækker andesteg ad gangen, så længe der er plads til dem i din ovn. Vær dog opmærksom på, at hvis du bruger varmluft, så skal stegetiden forlænges, da der nu er to ænder om at bruge varmen.

Hvad serverer man til langtidsstegt andesteg?

Til en lækker andesteg serveres oftest kogte kartofler, brunede kartofler, god sovs, rødkål samt fyldte æbler.

Hvordan laver jeg andesauce?

Til en langtidsstegt and, hører en lækker sauce, så her får du den bedste opskrift på andesauce:

Du skal bruge: 3 spsk smør, 3 spsk mel, ½ liter af suppen, evt. kulør samt salt og peber.

Sådan gør du: Smelt smørret i en gryde og rør melet i, så der dannes en melbolle. Rør, til blandingen gyldner let. Spæd med kogende suppe, som anden har været kogt i. Smag til og tilsæt evt. kulør, hvis det er nødvendigt.

Denne opskrift stammer fra den folkekære kok John Price. Vi har samlet en række af hans gode opskrifter her.

Hvordan laver jeg brunede kartofler?

Hos mange danskere er brunede kartofler obligatorisk Mortens aften og juleaften. Få her en nem opskrift:

Du skal bruge: 2 kg kogte (små) kartofler, 100 g sukker og 100 g smør.

Sådan gør du: Pil kartoflerne og skyl dem kort under koldt vand. Lad dem dryppe godt af. Smelt sukkeret gyldent på en pande. Kom fedtstoffet på, lad det smelte og kom kartoflerne på panden. Vend kartoflerne, så de bliver brune på alle sider.

Denne opskrift stammer fra den folkekære kok John Price. Vi har samlet en række af hans bedste opskrifter her.

Kan man tilberede langtidstegt and dagen før?

At lave langtidsstegt and i ovn kræver en del tid, så hvorfor ikke tilberede anden allerede om eftermiddagen - eller måske endda allerede lave andesteg dagen før?

Følg blot ovenstående opskrift på langtidsstegt and i ovn, lad den køle den og patér den. Så kan den nemt opvarmes dagen efter, hvis den overnatter i en lufttæt boks i køleskabet. 

Kan jeg lave langtidsstegt and på grillen?

Vil du gerne have plads til en flæskesteg i ovnen, så kan du med lave langtidsstegt and på grillen.

Den tilberedes på samme møde, som hvis den skulle i ovnen.

Stegetiden afhænger af, hvilken form for grill du har, men også af vejret og temperaturen udenfor. Det vil tage cirka 6 timer at grille anden ved 110 grader og kortere tid, jo højere det er muligt at få varmen.

Vil du afkorte grilletiden, kan du med fordel koge anden først. Læs mere om, hvordan du gør dét her.

Det kan derudover være godt at stille en lille foliebakke med lidt vandt og lidt krydderier, som fx. tørret timian, under anden. Det vil opsamle fedtet fra anden, og gøre det nemmere at gøre grillen ren, men også sikre, at du har fedt, som kan give smag til din sovs.

Hvad kan jeg bruge resterne fra andesteg dagen efter til?

Der er mange muligheder for at bruge resterne fra din andesteg i dagene efter stegning, hvis det har været opbevaret i køleskabet i en lukket beholder.

Vi har samlet en række af vores mest populære opskrifter til dig, der elsker langtidsstegt and, og som gerne vil have mest muligt ud af den:

Langtidsstegt and kan derudover både bruges i Ramen, burger, risotto m.m. 

Opskrifter med and

Vil du gerne lave anden på andre måder end i ovnen, så prøv følgende gode opskrifter:

Hvorfor fejrer vi Mortens aften - og hvorfor spiser vi and Mortens aften?

Ifølge Kristendom.dk har Mortens dag været en fast tradition den 11. november for at mindes Martin af Tours. Han stod til at skulle være biskop, men gemte sig blandt gæs for at undgå det. Gæssene afslørede ham dog, da de skræppede op, og derfor spises der fugl aftenen forinden, Mortens aften.

Biskop Martin af Tours blev i Danmark, ifølge Historienet.dk, kaldt Morten Bisp, og derfor hedder aftenen i Danmark ikke Martins dag, men Mortens dag.

Det kan derudover også undre, hvorfor man ikke spiser gås på Mortens aften, nu det er gæs, myten handler om. Men det skyldes ifølge Historienet.dk, at gås i mange år var for dyrt for den almindelige dansker, og de derfor tyede til anden i stedet.

Hvorfor spiser vi and til jul?

Ligesom det på Mortens aften er traditionelt at spise langtidsstegt and, så kan det i mange familier ikke blive en glædelig jul, hvis ikke der kommer en lækker andesteg på julebordet.

Ifølge Samvirke.dk blev gåsen i 1800-tallet langsomt populær som middagsret i jule, dog mest for de velhavende, da det stadigvæk var en dyr spise. Men for at være med på traditionerne, tog bønderne anden til sig, men serverede and i stedet. En ny tradition, som har fulgt os hele vejen op til nutidens juleborde.