John Prices juleand

John Prices opskrift på den perfekte juleand

For flere år siden bragte John Price denne opskrift på juleand i Hjemmet, og siden da har hans juleand vakt begejstring rundt om i de danske køkkener. John Price anbefalede at købe en god juleand, og gerne en fra Cherry Valley. Denne juleand skal først koges og derefter steges.

(4-5 personer)

Total:2 timer 10 minutter

Arbejdstid:40 minutter

Ingredienser

  • 1 and (ca. 3000 g)
  • salt og friskkværnet peber
  • 225 g svesker
  • 3-4 madæbler (i smalle både)
  • Tilbehør:
  • Sovs
  • Brunede kartofler
  • Rødkål
  • Ribsgelé

John Prices berømte juleand: fremgangsmåden

  1. Fjern al indmaden, krydr indvendigt og udvendigt (fra mave til yderste vingespidser) med salt og friskkværnet peber.
  2. Skræl æbler og fjern kernehusene. Skær dem derefter i mindre stykker og fyld dem juleanden sammen med svesker.
  3. Sy anden tæt og sirligt sammen og kom den i en gryde med spilkogende letsaltet vand, som lige dækker.
  4. Kog anden – ja, den skal koges, under låg i ca. 1 time, alt efter størrelse. Sørg for at vende anden undervejs, så den både har brystet opad og brystet nedad undervejs i kogningen.
  5. Tænd ovnen på 250 grader.
  6. Tag anden op af gryden og gem kogevandet.
  7. Kom anden i et ovnfast fad med brystet opad og sæt den i ovnen.
  8. Steg anden, til den er gyldenbrun – det varer ca. 20 minutter.
  9. Hæld fedtet fra og gem det til sovsen.
  10. Del anden i portionsstykker før servering. Garnér med svesker og æbler samt brunede kartofler. Server med en skål rødkål.

„Mine damer og herrer! På utallige opfordringer fra nær og fjern får De min opskrift på and, som jeg tilbereder på min helt egen måde. Opskriften vakte tvivl og forbavselse, første gang den kom frem. Men den er nu endt med at være til glæde og fornøjelse for mange." - John Price

John Prices lækre brune sovs

Til den bedste juleand, hører selvfølgelig en skøn sauce, så her får du John Prices bedste opskrift på andesauce:

Du skal bruge: 3 spsk smør, 3 spsk mel, ½ liter af suppen, evt. kulør samt salt og peber.

Sådan gør du: Smeltet smør i en gryde og rør melet i, så der dannes en melbolle. Rør, til blandingen gyldner let. Spæd med kogende suppe, som anden har været kogt i. Smag til og tilsæt evt. kulør, hvis det er nødvendigt.

Vil have lidt ekstra smag i, så spæd evt op med lidt af det resterende andefedt. Skum fedtet op, kom lidt af det i sovsen, og så har du den perfekte andesovs..

John Prices gode brunede kartofler

Hos mange danskere er brune kartofler obligatorisk Mortens aften og juleaften - og det er det også hos John Price.

Du skal bruge: 2 kg kogte (små) kartofler, 100 g sukker og 100 g smør.

Sådan gør du: Pil kartoflerne og skyl dem kort under koldt vand. Lad dem dryppe godt af. Smelt sukkeret gyldent på en pande. Kom fedtstoffet på, lad det smelte og kom kartoflerne på panden. Vend kartoflerne, så de bliver brune på alle sider.

God fornøjelse og god jul!

Selvom opskriften på juleand i ovn umiddelbart lyder lige til, så kan der nemt opstå spørgmål både før, undervejs og efter madlavningen. Vi har her samlet svarene på de mest søgte spørgsmål:

Hvor mange personer svarer én and til?

Én and er nok til ca. fire personer.

Hvis du får flere gæster og synes, det er for meget at stege en ekstra and, kan du supplere med en portion langtidsstegte andelår, confit de canard. Få den bedste opskrift på confit de canard her.

Hvordan rengør jeg en and?

Snit anden lige over endetarmsåbningen foran gumpen. Herefter kan du forsigtigt fjerne blot alt indmad. Skyl derefter anden godt og tør den eventuelt efter udvendigt med lidt køkkenrulle.

Hvordan får jeg sprødt skind på juleand?

Når laver juleand, så prik gerne små huller i skindet med eksempelvis en tandstik eller gaffel, inden du sætter den ind i ovnen.

På den måde kan fedtet nemmere løbe fra din andesteg, så du får en dejlig mør juleand, men det gør samtidig også skindet sprødt.

Sådan får du en saftig and i ovn

Vil du undgå, at sin juleand and bliver tør, når du steger i ovnen, så sørg for med jævne mellemrum at dryppe anden med lidt stegesky under stegningen. Så får du en lækker, saftig and.

Kan jeg stege to ænder på samme tid?

Du kan nemt stege mere end én lækker juleand ad gangen, så længe der er plads til dem i din ovn. Vær dog opmærksom på, at hvis du bruger varmluft, så skal stegetiden forlænges, da der nu er to ænder om at bruge varmen.

Hvad serverer man til andesteg?

Til en lækker andesteg serveres oftest kogte kartofler, brunede kartofler, god sovs, rødkål samt fyldte æbler.

Sådan laver du hjemmelavet rødkål

Få den lækreste opskrift på hjemmelavet rødkål her.

Kan man tilberede juleand and dagen før?

At lave langtidsstegt and i ovn kræver en del tid, så hvorfor ikke tilberede juleanden allerede om eftermiddagen - eller måske endda allerede lave andesteg dagen før?

Følg blot ovenstående opskrift på juleand, lad den køle den og patér den. Så kan den nemt opvarmes dagen efter, hvis den overnatter i en lufttæt boks i køleskabet. 

Kan jeg lave juleand på grillen?

Vil du gerne have plads til en flæskesteg i ovnen, så kan du med lave langtidsstegt and på grillen.

Den tilberedes på samme møde, som hvis den skulle i ovnen.

Stegetiden afhænger af, hvilken form for grill du har, men også af vejret og temperaturen udenfor. Det vil tage cirka 6 timer at grille anden ved 110 grader og kortere tid, jo højere det er muligt at få varmen.

Vil du afkorte grilletiden, kan du med fordel koge anden først. Læs mere om, hvordan du gør dét her.

Det kan derudover være godt at stille en lille foliebakke med lidt vandt og lidt krydderier, som fx. tørret timian, under anden. Det vil opsamle fedtet fra anden, og gøre det nemmere at gøre grillen ren, men også sikre, at du har fedt, som kan give smag til din sovs.

Hvad kan jeg bruge resterne fra andesteg dagen efter til?

Der er mange muligheder for at bruge resterne fra din juleand i dagene efter stegning, hvis det har været opbevaret i køleskabet i en lukket beholder.

Vi har samlet en række af vores mest populære opskrifter til dig, der elsker juleand, og som gerne vil have mest muligt ud af den:

Langtidsstegt and kan derudover både bruges i Ramen, burger, risotto m.m. 

Hvorfor spiser vi and til jul?

Ligesom det på Mortens aften er traditionelt at spise langtidsstegt and, så kan det i mange familier ikke blive en rigtig glædelig jul, hvis ikke der kommer en lækker juleand på julebordet.

Ifølge Samvirke.dk blev gåsen i 1800-tallet langsomt populær som middagsret i jule, dog mest for de velhavende, da det stadigvæk var en dyr spise. Men for at være med på traditionerne, tog bønderne julegåsen til sig, men serverede juleand i stedet. En ny tradition, som har fulgt os hele vejen op til nutidens juleborde.